Vold, uenighed og stridigheder er intet nyt mellem israelere og palæstinensere i den hellige by Jerusalem - eller resten af Israel for den sags skyld.
Men lige nu oplever byen nogle af de værste sammenstød i de senere år.
I weekenden er næsten 300 palæstinensere og 20 israelske betjente blevet såret i voldelige sammenstød i et af de mest hellige områder i Jerusalem - det sted, som jøderne kalder Tempelbjerget og muslimerne al-Haram al-Sharif.
Men hvad har udløst urolighederne? Det forsøger vi at give svar på her.
Hvad er der sket ved al-Aqsa-moskeen i weekenden?
Fredag aften kom det til sammenstød mellem palæstinensere og israelsk politi, efter mange tusinde muslimer havde deltaget i fredagsbønnen i al-Aqsa-moskeen i det østlige Jerusalem.
Ifølge The Guardian stormede kampklædt politi moskeen, efter palæstinensere ifølge politiet havde kastet sten og fyrværkeri mod betjente. 200 palæstinensere og 17 israelske betjente blev såret.
Igen lørdag opstod der uroligheder, efter titusinde af muslimer havde deltaget i en bøn i moskeen i anledning af Laylat al-Qadr, den helligste nat i Ramadanen, som er den månedlange religiøse fasteperiode, som muslimer over hele verden markerer i disse dage.
Tidligere på aftenen havde israelsk politi stoppet adskillige busser fyldt med tilbedende, som var på vej til moskeen. Da var flere allerede blevet anholdt efter fredagens uroligheder.
Ifølge Jerusalems palæstinensere har israelsk politi siden midten af april også dagligt forhindret palæstinensere i at samles omkring Damaskusporten i det østlige Jerusalem for at fejre at dagens faste er blevet brudt.
Lørdag spidsede situationen yderligere til, da Israels militær meddelte, at en raket var blevet affyret af palæstinensiske militante fra Gaza, som er styret af Hamas, ind i Israel. Som modsvar angreb Israels forsvar (IDF) efterfølgende én af Hamas' militærposter i det sydlige Gaza. Ifølge BBC ingen såret under angrebet.
90 palæstinensere og mindst én politibetjent kom til skade under lørdagens sammenstød ved al-Aqsa-moskeen. Ifølge den palæstinensiske afdeling af nødhjælpsorganisationen Røde Halvmåne blev de sårede behandlet efter at være blevet ramt af gummikugler, skader fra tåregasbeholdere og "alvorlige tæsk".
I alt har organisationen behandlet mere end 540 palæstinensere siden midten af april efter sammenstød med israelsk politi både ved al-Aqsa, Damaskusporten og i Sheikh Jarrah-bydelen.
Hvad har udløst uroen?
Urolighederne sker, efter at mere end 70 palæstinensere i Sheikh Jarrah-distriktet i det østlige Jerusalem er blevet truet med udsættelser fra deres hjem, fordi deres huse skal overdrages til jødiske bosættere.
Det østlige Jerusalem er ligesom Vestbredden og Gaza ikke en international anerkendt del af Israel, men betragtes af FN som værende under israelsk besættelse. Alligevel har en israelsk domstol beordret familierne, hvoraf mange ifølge Times of Israel har boet der i flere generationer, til at fraflytte deres hjem.
Det land, bygningerne ligger på, har nemlig tidligere været ejet af en religiøs, jødisk forening, og ifølge en israelsk lov fra 1970 er det tilladt for israelere at kræve at få jord i det østlige Jerusalem igen, hvis de har ejet det, før området kom på jordanske hænder i 1948.
Derfor har en gruppe jødiske bosættere, der mener, at staten Israel har krav på hele Jerusalem - trods manglende international anerkendelse - rejst krav om, at de nuværende beboere skal smides ud.
Den nuværende situation i Sheikh Jarrah er kulminationen på årtiers israelske forsøg på at udsætte de palæstinensiske indbyggere i bydelen til fordel for jødiske bosættere.
De israelske krav har udløst natlige demonstrationer i bydelen, ligesom arabiske israelere også andre steder har demonstreret i sympati med indbyggerne i Shaikh Jarrah.
Den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, har ifølge The Guardian givet Israel skylden for urolighederne og udtrykt "fuld støtte til vores helte i al-Aqsa".
Spændingerne er taget til frem mod mandag, hvor det var meningen, at Højesteret skulle forholde sig til dommen efter opfordring fra de udsættelsestruede, palæstinensiske beboere, og eskalerede altså fredag efter fredagsbønnen i al-Aqsa. Domstolen har dog søndag valgt at udskyde høringen efter weekendens uro.
Situationen forbedres ikke af, at Israel mandag fejrer Jerusalemdagen, som er den israelske markering af erobringen af det østlige Israel, heriblandt det østlige Jerusalem, i 1967. Palæstinenserne fejrer ikke denne dag og opfatter fejringen som en provokation.
Hvad mener palæstinenserne?
Sheikh Jarrahs indbyggere fastholder, at de - og ikke de jødiske bosættere - har retten til deres boliger, som deres familier fik tildelt efter aftale mellem Jordan, der dengang kontrollerede Østjerusalem, og FN's hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten, UNRWA, i 1956.
På trods af, at Israel besatte det østlige Jerusalem i 1967, og Jordan dermed ikke længere havde kontrol med området, mener palæstinensiske eksperter ifølge al Jazeera at have dokumentation for, at Israels parlament i 1968 underskrev en erklæring om, at de ville respektere aftalen mellem Jordan og FN.
De israelske krav på Sheikh Jarrah fik i sidste måned fik en række palæstinensiske menneskerettighedsgrupper til at opfordre FN til at gribe ind over for forsøgene på at udsætte Sheikh Jarrahs palæstinensiske befolkning og sætte en stopper for Israels "besættelse, kolonisering og apartheid-regime".
- Ikke nok med at Israel på ulovlig vis har udvidet sit hjemlige, civile retssystem til det besatte østlige Jerusalem, men Israel er også fortsat med at gennemføre flere diskriminerende love og politikker, der muliggør konfiskeringen af palæstinensisk ejendom i det østlige Jerusalem til fordel for bosættere, tvangsforflyttelsen af palæstinensere og udvidelsen af den israelsk-jødiske tilstedeværelsen i byen, lyder det ifølge Al Jazeera i skrivelsen til FN.
Størstedelen af bydelens indbyggere er palæstinensere, som kom til bydelen, efter at være flygtet fra eller tvunget til at forlade deres hjem i det vestlige Jerusalem og Haifa under det palæstinensere betegner som katastrofen - "Nakba". Det er det arabiske ord for fordrivelsen af palæstinenserne under den arabisk-israelske krig, som fulgte oprettelsen af den israelske stat i maj 1948.
Her blev mere end 750.000 palæstinensere drevet på flugt eller tvunget fra deres hjem i de områder, der i dag består af Israel. Fem millioner palæstinensere er fortsat kategoriseret som flygtninge af FN og, i dag bor størstedelen i Jordan, Gaza, på Vestbredden, i Syrien, Libanon - og det østlige Jerusalem.
- Vores familier kom her som flygtninge. Nu sker det forfra én gang til, siger Khaled Hamad, som bor i Sheikh Jarrah til Reuters.
Hvorfor er området så omstridt?
Det østlige Jerusalem er et af de områder, der er internationalt anerkendt som værende palæstinensisk, og som er tiltænkt som hovedstaden i fremtidig palæstinensisk stat, der inkluderer blandt andet Vestbredden og Gaza.
Området, hvor over halvdelen af indbyggerne er palæstinensere, har været besat af Israel siden 1967, hvor Israel blandt andet også vandt kontrollen med Vestbredden og Gaza.
Israel opfatter selv hele Jerusalem – altså også den østlige del – som Israels hovedstad, selvom kravet på Østjerusalem ikke er internationalt anerkendt. Østjerusalem bliver ligesom Vestbredden betragtet af FN som et besat område. Det samme gør sig gældende for Gaza, på trods af at Israel trak sine topper ud af området i området i 2005.
At urolighederne finder sted ved al-Aqsa-moskeen er heller ikke uden betydning.
Jerusalem er spækket med hellige steder, som er af stor betydning for både kristne, jøder og muslimer, og Tempelbjerget, som er området ved al-Aqsa, Klippehelligdommen og Grædemuren, er et af de mest omstridte, religiøse områder i verden.
Det hvide område på kortet herover viser Tempelbjerget, som er en kvadratisk plads opført ovenpå Jerusalems gamle bydel. Det muslimske navn for stedet er al-Haram al-Sharif.
Her stod engang det jødiske tempel i Jerusalem fra år 1.000 f.K. til 70 e.Kr. I dag står den muslimske Klippehelligdom på samme sted og al-Aqsa-moskeen, som regnes for Islams tredjehelligste sted efter Mekka og Medina, nær ved.
Grædemuren er den sidste rest af jødernes gamle tempel, som engang stod på pladsen, og regnes for jødedommens helligste sted, mens selve Tempelbjerget er helligt for katolske og ortodokse kristne. Ikke langt derfra ligger Gravkirken, som menes at være det sted, hvor Jesus’ grav lå i sin tid.
Alle disse hellige steder er samlet inden for få hundrede meter.
Hvordan har omverdenen reageret?
Truslerne om udsættelse og den tiltagende vold har også udløst international kritik af den israelske håndtering af situation.
Kvartetten bag forhandlingerne om fred mellem Israel og Palæstina, USA, Rusland, EU og FN, har i samlet flok udtrykt "dyb bekymring" over de voldelige sammenstød på Tempelbjerget og over udsættelserne.
- Vi ser med stor bekymring på den mulige udsættelse af palæstinensiske familier fra hjem, de har beboet i flere generationer, og udtrykker vores modstand mod ensidige handlinger, som kun vil eskalere situationen i et allerede anspændt miljø, lyder det i en fælles udtalelse.
FN har samtidig bedt Israel droppe udsættelserne og bruge "maksimal tilbageholdenhed i brugen af unødig magt" overfor demonstranterne.
Også De Forenede Arabiske Emirater, som har et godt diplomatisk forhold til Israel, har fordømt de israelske myndigheders håndtering af situationen ved al-Aqsa-moskeen, såvel som udsættelsesplanerne.
Tyrkiet, Jordan, Bahrain, Pakistan, Tunesien, Saudi-Arabien og Egypten har ligeledes udtrykt kritik, og sammenslutningen af arabiske lande i Ligaen for Arabiske Stater har bedt det internationale samfund om at gribe ind over for udsættelserne.
Også den katolske kirkes overhoved har opfordret til fred.
- Vold avler vold, stop sammenstødene, lyder det ifølge Reuters fra pave Francis i Rom tidligere i dag.
Det er langt fra første gang, at det internationale samfund har udtrykt bekymring over Israels insisteren på at bygge i de besatte områder - senest efter myndighederne i sidste måned gav grønt lys til byggeriet af 540 nye lejligheder i en jødisk bosættelse i Har Homa-kvarteret i det østlige Jerusalem.
Hvad siger Israel til kritikken?
Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, fastholder, at Israel er i sin gode ret til at fortsætte byggeriet i det østlige Jerusalem.
- Vi afviser på det kraftigste presset for ikke at bygge i Jerusalem. Desværre er dette pres tiltaget i den seneste tid, lyder det ifølge Jerusalem Post fra premierministeren i en tv-transmitteret tale.
- Jeg må også sige dette til alle vores gode venner: Jerusalem er Israels hovedstad, og ligesom alle andre nationer bygger og opbygger deres hovedstæder, så har vi retten til at bygge og opbygge Jerusalem. Det er det, vi har gjort, og det er det, vi vil fortsætte med at gøre, lyder det fra premierministeren.
Han afviser også anklagerne om unødig vold mod demonstranterne og fastholder, at Israel handler ansvarligt for at sikre lov og orden, samtidig med at byens indbyggere er sikret deres religiøse frihed.
Han advarer i samme åndedrag om, at man ikke vil acceptere nogen form for ekstremistisk vold på staten Israel - hverken i Jerusalem eller nogle andre steder i landet.
Artiklen er opdateret den 14. maj: Der er tilføjet flere detaljer om situationen i Sheikh Jarrah, urolighederne ved al-Aqsa, samt et længere afsnit om den palæstinensiske holdning til de jødiske bosætteres krav på bydelen.
Retttelse: Det fremgik af en tidligere version af artiklen, at Jerusalem er Israels hovedstad. Dette er omstridt. Israels betegnelse af byen som hovedstad er ikke internationalt anerkendt. Af den grund har mange lande, heriblandt Danmark, placeret deres ambassader i byen Tel Aviv.