- Frustrationen blandt folk ombord breder sig dag for dag.
Sådan siger kaptajn Volodymyr Yeroshkin ombord på tankskibet Mærsk Etienne til DR Nyheder. Skibet ligger på 30. dag for anker ud for Maltas kyst, da de ikke kan få at vide, hvad de skal stille op med de 27 migranter, der også er ombord på skibet.
- De (migranterne, red.) er ivrige efter at få lov til at forlade skibet og se deres familie. For et par dage siden truede en af dem med at hoppe ud over kanten af skibet og ud i havet. Det giver bare et billede af, hvor desperate de her mennesker er, siger kaptajn Yeroshkin.
- Mærsk Etienne er et tankskib, der ikke er udstyret til at have mennesker ombord. Besætningen er professionelle søfarere, og ingen af dem er kvalificerede til at udøve medicinsk hjælp eller hjælpe mennesker i nød, fortsætter kaptajnen.
Den 4. august underrettede et maltesisk redningscenter Mærsk Tankers-skibet om at sejle hen til en gruppe migranter, som var om bord på en lille motorbåd. Dagen efter evakuerede Mærsk Etienne migranterne fra båden, der sank kort tid efter.
Dernæst sejlede Mærskskibet migranterne til Malta, hvis redningscenter havde underrettet dem, men migranterne må ikke komme i land.
I 30 dage har man ventet på en afklaring for de 27 migranter, hvor der er mindreårige og gravide iblandt.
- Vores selskab har reddet flere tusinde mennesker gennem årene, men vi kæmper med at komme i tanke om en sag, hvor et skib og dets besætning har været efterladt uden hjælp fra myndighederne i så lang tid, skriver Mærsk-arving og administrerende direktør i A.P. Møller Holding, Robert Mærsk Uggla, i et opslag på LinkedIn.
Tommy Thomassen, teknisk direktør i Mærsk Tankers, uddyber:
- Vi har aldrig før prøvet at have så mange migranter ombord på et af vores skibe i så lang tid. Det gør os utrygge. Vi er reelt bekymrede for, om nogen vil gøre skade på sig selv eller på andre på skibet, siger han til DR Nyheder.
- Vi har naturligvis været i dialog med de relevante myndigheder og forsøgt at finde en løsning. Det har vi gjort på tværs af de forskellige lande, der er blandet ind i det her. Vi har skubbet hårdt på, men efter 30 dage må vi bare konstatere; der er ikke fundet en løsning, og der er ikke udsigt til, at der kommer en løsning.
For at gå ind i en havn og sætte migranter af, skal man have de relevante myndigheders tilladelse, og det har Mærsk Etienne endnu ikke fået.
Kortet nedenfor viser, hvor mange flygtninge og migranter der er ankommet til Europa i år efter at have krydset Middelhavet, og hvilke lande de er ankommet til:
I alt er 48.233 flygtninge og migranter - heraf 43.694 over vandet - ankommet til de europæiske Middelhavslande i år. Det viser tal fra FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR).
'En politisk slagmark'
Ifølge reglerne i Dublin-forordningen og særligt migrationstillægsaftalen kaldet Dublin-III, har migranter ret til at få deres asylsag behandlet i det første EU-land, de ankommer til.
Middelhavet er opdelt i havredningszoner, så det er tydeligt, hvem der har ansvaret for hvilke dele af havet. Det vil oftest være sådan, at kystvagten i den zone, hvor der opdages folk, der er i nød til søs, underretter skibe i nærheden, og det vil også være det land - i dette tilfælde Malta - der skal sørge for at levere en sikker havn.
Thomas Gammeltoft-Hansen, der er professor med speciale i migration og flygtninge ved det juridiske fakultet på Københavns Universitet, forklarer, at det plejede at være fuldstændigt ukontroversielt, når en besætning fra et skib i havsnød blev samlet op.
- Men i takt med, at vi har set den politisering af migrationsområdet grundet øget trafik af irregulære migranter over Middelhavet, så er det her område blevet til en politisk slagmark, hvor de forskellige stater forsøger at få skibene til at blive til kastebolde og sender ansvaret videre, siger han til DR Nyheder.
Se flere billeder fra Mærsk Etienne i videoen herunder:
I henhold til Havretskonventionen (UNCLOS) og konventionerne om sikkerhed og redning til søs skal et skib, der sejler for flag, som har underskrevet konventionerne, reagere på nødsignaler og hjælpe personer i nød.
- Det er på tide, at landene sætter sig sammen og får lavet nogle fuldstændigt klare regler. Det er uholdbart for migranter og de private rederier, der gang på gang lander i den her situation, siger Thomas Gammeltoft-Hansen.
UNHCR og Den Internationale Migrationsorganisation (IOM) opfordrer EUs Middelhavslande til at lade hundredvis af migranter og asylansøgere, som sidder fanget på skibe til havs, komme i land.
Tilbage på Mærsk Etienne er situationen stadig mere desperat. Kaptajnen har derfor en bøn til myndighederne.
- Det er virkelig nødvendigt, at de her mennesker får lov at forlade skibet, men ingen ansvarlige myndigheder er her til at træffe den beslutning. De her mennesker får ikke opfyldt deres basale rettighed til at gå i land, siger Volodymyr Yeroshkin.
Og der kan være en løsning på vej.
De danske myndigheder mener nemlig, at ansvaret for migranterne ligger hos de tunesiske myndigheder, fordi det var en tunesisk havn, der var tættest på, dér hvor de blev reddet.
- Vi har arbejdet lige siden, migranter blev taget op, på at finde en løsning af diplomatisk vej med de lande, der ligger i det område. Vi mener, at det er Tunesien, der skal tage imod de her migranter, og vi lægger pres på, siger fungerende integrationsminister Kaare Dybvad til DR Nyheder.
Udover de nationale kystvagter har EU's grænseagentur, Frontex, og EU's fælles militære operation, EUNAVMEDFOR, også både skibe og fly, der patruljerer og koordinerer opsamlingen af nødstedte i Middelhavet