Da 17 mennesker i sidste uge mistede livet i et blodigt skoleskyderi i den amerikanske delstat Florida, kom USA's liberale våbenlovgivning nok engang på alles læber.
Og præsident Donald Trump satte efterfølgende ekstra ild til debatten, da han i bedste sendetid på CNN proklamerede, at han var positivt stemt over for en idé om at bevæbne landets skolelærere i et forsøg på at komme skoleskyderierne til livs.
Siden har store virksomheder som Hertz, Avis, Best Western, Delta og United Airlines meddelt, at de vil indstille deres aftaler med landets magtfulde våbenlobby, National Rifle Association (NRA).
11 gange flere masseskyderier
Hvorvidt den hårde kritik, våbenlovgivningen er blevet udsat for i kølvandet på skoleskyderiet, vil føre til ændringer, står indtil videre hen i det uvisse.
Det står til gengæld tilbage som et ubetvivleligt faktum, at USA ifølge en undersøgelse oplever masseskyderier 11 gange oftere end gennemsnittet blandt andre højtudviklede lande, og at mere end 15.000 mennesker i landet er døde som følge af skud i 2017.
Våben er en grundlovssikret ret
Det ændrer dog ikke på, at retten til at bære våben er en grundlovssikret ret i USA:
- Det handler meget om ideologi og amerikanske frihedsrettigheder. Når man skal være en fri borger, så vil man også have ret til at bære våben, så man kan beskytte dem, man elsker, sagde Jørn Brøndahl, lektor på Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet, til dr.dk i 2016.
I Danmark skal man derimod have "politiets tilladelse [til] at erhverve, besidde, bære eller anvende skydevåben samt andre særlige farlige våben og knive".
Store forskelle mellem Danmark og USA
Forskellen på USA og Danmarks våbenlove er med andre ord til at få øje på.
Nedenfor giver vi et overblik over, hvor store nogle af forskellene er.
Hvad siger loven?
- •
Danmark I Danmark er det ikke tilladt at erhverve, besidde, bære eller anvende skydevåben samt andre særlige farlige våben og knive, hvis man ikke har politiets tilladelse.
- •
USA I USA har man ret til at bære våben. Det er en individuel rettighed, som er nedskrevet som en tilføjelse i forfatningen: "Da en velreguleret milits er nødvendig for sikkerheden for et frit land, skal retten for folket til at bære og opbevare våben ikke indskrænkes" (den såkaldte "Second Amendment").
Hvor gammel skal man være?
- •
Danmark I Danmark skal man være over 20 år, og i mindst to år have været aktivt skydende medlem af en skytteforening, for at kunne købe en pistol. Man skal være 18 år for at kunne købe en riffel. Dog kan personer ned til 16 år også få tilladelse til at eje en riffel, hvis de har forældrenes samtykke.
- •
USA I USA skal man være mindst 18 år for at købe geværer, rifler og ammunition. Alle andre typer våben - for eksempel håndvåben - må kun sælges til folk, der er mindst 21 år. Det står i den såkaldte Gun Control Act of 1968, som regulerer våbenlovene på føderalt niveau.
Er der baggrundstjek?
- •
Danmark I Danmark skal man have tilladelse til at bære eller samle på våben. Hvis man ønsker at bruge et våben til at gå på jagt, skal man minimum have bestået en almindelig jagtprøve og en haglskydeprøve, og både ved køb af pistol og riffel skal man kunne fremvise en ren straffeattest.
- •
USA I USA skal man igennem et baggrundstjek for at kunne købe våben. Delstaterne bestemmer selv, om baggrundstjekket udføres alene af FBI's National Instant Criminal Background Check System eller sammen med den pågældende delstats efterretningstjeneste. Tjekket anslås at tage omkring 10 minutter og kan gennemføres via telefon eller på nettet. I de fleste delstater skal man have en tilladelse til at bære håndvåben, mens man i andre stater har lov til at bære håndvåben uden en tilladelse. Til gengæld må man i næsten alle stater bære rifler og geværer uden at have en tilladelse.
Kilder: Politiet, Justitsminiteriet, shootingtracker.com, Information, Berlingske, Deutsche Welle, borger.dk, International Journal of Criminal Justice Sciences og DR.