Der lød bulder og brag i Beirut og i det sydlige Libanon helt frem til klokken 3 i nat dansk tid.
Her trådte en våbenhvile i kraft mellem Israel og Libanon, som USA med fransk hjælp har forhandlet på plads.
På livefeeds fra Beirut kunne man i de første minutter fortsat høre skudvekslinger i byen. Men efter en halv time stoppede skud, bomber og kampe lige så stille med at runge.
Dermed er der for første gang i mere end et år fredeligt i grænseområdet mellem Libanon og Israel, hvor Hizbollah har beskudt Israel siden Hamas' terrorangreb 7. oktober sidste år.
Elefanten i rummet er dog, at den militante gruppe Hizbollah stadig ikke har tilkendegivet, om de er med i aftalen.
Umiddelbart tyder det dog på, at både Israel, Libanon og Hizbollah overholder våbenhvilen.
Libanons hær skal indsætte 5.000 soldater
Våbenhvilen blev annonceret i går af USA's præsident, Joe Biden, der sammen med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har stået i spidsen for forhandlingerne.
Inden da havde Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, fremlagt forslaget til en våbenhvile i sit sikkerhedskabinet og efterfølgende fået det godkendt.
Aftalen er ikke lagt offentligt frem, men til mediet Al-Jazeera giver USA's chefforhandler, Amos Hochstein, indsigt i aftalens vigtigste hovedpunkter.
- •
Våbenhvilen er en permanent våbenhvile, der startede klokken 4 lokal tid eller 3 dansk tid.
- •
Aftalen betyder, at alle raket-, drone- og luftangreb skal stoppe. Det samme skal kampene mellem israelske soldater og Hizbollah i det sydlige Libanon.
- •
Israel har 60 dage til gradvist at trække sine styrker ud fra det sydlige Libanon, samtidig med at Libanons hær bliver indsæt. Efter 60 dage skal alle Israels styrker have forladt Libanon.
En forudsætning for aftalen er dog, at Hizbollah også trækker sig fra Sydlibanon, så de ikke længere kan beskyde og angribe Israel.
- Det, vi ikke ønsker, er en gentagelse af 2006, hvor krigen sluttede, uden at aftalen blev implementeret, hvilket førte til den krig, vi oplevede i år, og det tragiske tab af liv på alle sider, siger Amos Hochstein.
Fredsaftalen mellem Israel og Hizbollah fra 2006 sagde netop også, at Hizbollah ikke måtte opholde sig i Sydlibanon. Det skete dog, selvom FN's mission i Libanon (Unifil) netop havde til at opgave at forhindre Hizbollah i at opholde sig i det sydlige Libanon.
Desuden skal der etableres en komite med USA og Frankrig i spidsen, der skal overvåge, om våbenhvilen bliver brudt, og i givet fald hvem, der har brudt den. Ifølge Al-Jazeera får Unifil til opgave at overvåge tilbagetrækningerne og indsættelsen af Libanons hær.
Og her gjorde både Biden og Netanyahu det klart, at hvis Hizbollah bryder aftalen om våbenhvile, vil der blive slået hårdt ned på militsen.
- Ligesom ethvert andet land, når de møder en terrorgruppe, der vil ødelægge ens land, sagde Joe Biden tirsdag.
Fra Emmanuel Macron lyder det i en tale lagt på det sociale medie X, at det er afgørende, at våbenhvilen respekteres og opretholdes over tid for at genoprette sikkerheden for både libaneserne og israelerne.
'Ekstremt positivt'
Tirsdagens meldinger om, at våbenhvilen var i sigte, kaldte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) "ekstremt positivt".
- Det er godt for menneskene i området, og det er godt for hele situationen i Mellemøsten, sagde han tirsdag aften.
- Den (situationen i Mellemøsten, red.) er ikke løst med det her, men det deeskalerer tingene.
Her kan du høre, hvad Lars Løkke Rasmussen sagde tirsdag:
Som en del af aftalen skal USA og Frankrig styrke og træne den libanesiske hær, så Libanon selv kan dæmme op for Hizbollahs tilstedeværelse.
- Så man kan sige, at Libanons forsvar får en chance for at rette op på de her ting, inden Israel i givet fald bruger sin ret til selvforsvar, og vi har en ny krig igen, siger Lars Løkke Rasmussen.
Du kan følge DR's dækning i vores liveblog her: