Når EU's indenrigs- og justitsministre mødes i Luxembourg senere på ugen, vil der være et antal punkter på dagsordenen, som ikke angår Danmark - på grund af vores retsforbehold.
- Justitsminister Karen Hækkerup får lov til at sidde med i mødelokalet, men hendes kolleger forventer, at den danske minister holder mund, når de taler om EU-forslag, som alligevel ikke kommer til at gælde i Danmark, siger EU-korrespondent i DR Ole Ryborg:
- Eftersom reglerne ikke gælder for os, så er de andre lande fuldstændig ligeglade med, hvad Danmark måtte mene om reglerne.
Europol skifter grundlag
Han forklarer, at forbeholdet i stigende grad gør Danmarks deltagelse i EU-samarbejdet besværligt, fordi grundlaget for samarbejdet er ved at skifte karakter. Det gælder i særdeleshed politisamarbejdet Europol.
- Vi deltager fuldt og helt i Europol-samarbejdet i dag, fordi det juridisk og traktatmæssigt set er mellemstatsligt. Men nu bliver det overnationalt, og så kan Danmark pludselig ikke være med mere - selvom politifolkene skal lave nøjagtig det samme, som de gør i dag, siger Ole Ryborg.
Det er en konsekvens for Danmark, som ingen egentlig ønsker - men en konsekvens som kommer automatisk. Den kan dog afværges, hvis man ændrer det danske retsforbehold.
Netop risikoen for, at Danmark helt må forlade Europol, var hovedargumentet, da statsminister Helle Thorning-Schmidt i dag forpligtede sig til at sende retsforbeholdet til folkeafstemning.
Ingen retshjælp
Allerede i dag er der en lang række områder inden for EU's retssamarbejde, hvor Danmark står udenfor - og som i sidste ende kan få konsekvenser for almindelige danskere.
Som eksempel peger Ole Ryborg på, at EU-landene har etableret et samarbejde som giver EU-borgere ret til advokatbistand i straffesager. Det gælder bare ikke danskere på grund af retsforbeholdet.
- Hvis nu du kommer til at køre nogen ned, mens du er på ferie i et EU-land, og bliver anholdt af det lokale politi - så er det meget mere besværligt for det danske retsvæsen og politi at hjælpe dig, fordi de ikke følger EU-reglerne, forklarer Ole Ryborg.
På samme måde står Danmark udenfor EU-regler, der blandt andet omhandler skilsmisser og forældreansvar i sager med personer fra to forskellige EU-lande.
Her fik retsforbeholdet meget konkret betydning for en dansk far, som ragede uklar med en østrigsk kvinde om deres fælles barn - den såkaldte Oliver-sag.