Blødende skudhuller i kroppen skal stoppes med medbragte tamponer. Soveposer skal man selv have med, og træningen er stort set ikkeeksisterende.
Sådan ser situationen ud for flere russiske soldater, som bliver sendt til fronten i Ukraine for at kæmpe. Det viser flere russiske opslag på beskedtjenesten Telegram, som CNN har samlet i dette indslag.
Hverken CNN eller DR har mulighed for at verificere indholdet, men meget tyder på, at den russiske mobilisering er ramt af flere udfordringer.
- Grundlæggende har russerne ikke lyst til at blive tvunget i krig. De har ikke noget imod, at andre går i krig, men når det pludselig rammer dem selv, så er det noget andet, siger Flemming Splidsboel, der forsker i russisk forsvar på Dansk Institut for Internationale Studier.
Men det er langt fra det eneste, det russiske forsvar kæmper med.
- Forsvaret kan ikke levere på materiel. Det er alt fra våben, uniformer, telte, soveposer og mad. Vi kan se, at soldater bliver overladt til sig selv midt på en mark, og at nogle allerede er blevet dræbt af ukrainske styrker, inden de når til fronten.
- Nogle af dem får kun én dags træning, inden de bliver sendt frem, siger Flemming Splidsboel.
En af årsagerne er ifølge ham korruption. Ting forsvinder, og han fortæller, at der er set eksempler på, at soldaterne har fået feltrationer med, som var udløbet for flere år siden, til trods for at der var sat penge af til nye.
- Der er så omfattende korruption i forsvaret, at det ikke kan levere, siger forskeren.
Russisk mobilisering får det svært
Ukrainerne har i løbet af de seneste måneder generobret flere områder, der ellers har været russiskkontrollerede.
Blandt andet indtog ukrainerne byen Lyman i weekenden, og sidenhen har de også rykket frem i Kherson-regionen i det sydlige Ukraine. Det sker, til trods for at russerne har annekteret de regioner, hvori fremrykningerne er sket.
Flemming Splidsboel vurderer, at det bliver svært for russerne at vende bøtten til trods for mobiliseringen.
- Jeg tror, mobiliseringen vil fejle. Den har allerede mistet indkaldte, den har ikke fået momentum, der er ikke folkelig opbakning, de bedste russere er rejst ud, og de russiske medier italesætter den allerede som en fiasko, siger han.
Matilde Kimer: Undervurder ikke russisk hær
DR’s ruslands- og ukrainekorrespondent, Matilde Kimer, advarer dog mod, at man undervurderer den russiske hær.
- Det er rigtigt, at der findes adskillige videoer på sociale medier, hvor soldaterne er underudrustede, og hvor de i høj grad selv skal finde udstyr. Men Rusland har en våbenindustri, som er i gear på en helt anden måde end den vestlige og var formentlig også forberedt på krig. Så helt at afskrive 300.000 soldater er risikabelt, siger hun.
Hun fortæller, at der er stor forskel på, hvordan rekrutteringen og udstyret er i de forskellige russiske regioner. Derfor er det ikke alle steder, at forholdene er så grelle, som videoerne bærer præg af.
Og så forklarer hun, at mobiliseringen af de 300.000 mand kan vise sig at være den første ud af flere mobiliseringer, og at mange russere er stærke patrioter.
- Mange russere forventer, at denne bølge af mobilisering kun er den første af flere, og selvom vi i Vesten hæfter os ved de mange tusind, der flygter, så er der altså flere, der bliver.
- Og en yndlingsfortælling om Anden Verdenskrig, eller Den Store Fædrelandskrig, som russerne kalder den, er jo, hvordan russerne aldrig gav op, heller ikke overfor Tysklands teknologiske overlegenhed. Man kæmpede og ofrede soldater, indtil de tyske soldater løb tør for patroner, siger hun.
Kan tvinge Putin til atomvåben
Flemming Splidsboel vurderer, at en fejlende mobilisering kan føre til, at Vladimir Putin vil trække en væmmelig kanin op af hatten – nemlig de mindre taktiske atomvåben. USA har advaret Putin om at gøre brug af atomvåben ved at true med "katastrofale konsekvenser".
- Jo ringere det går, jo tættere kommer vi på brug af atomvåben, fordi russerne bliver presset tilbage i de regioner, som de lige har annekteret, siger Flemming Splidsboel.
Hvis mobiliseringen viser sig at blive en fiasko, vurderer han dog også, at Putin kan stoppe krigen, fordi der ikke er flere valgmuligheder tilbage. Modsat fortæller han, at der er snak om at udskifte toppen i forsvaret, så man sætter endnu hårdere ind mod ukrainerne.
Jacob Kaarsbo, der er seniorrådgiver ved Tænketanken Europa og tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste, vurderer heller ikke, at mobiliseringen vil vende udviklingen i krigen.
- Rusland har ikke kapacitet til at træne de mobiliserede styrker og udruste dem ordentligt. Man ser dårligt trænede og dårligt udrustet soldater, som ikke kan operere som enhed, og det er ikke et match for en moderne hær som den ukrainske, som får bedre våben fra Nato, siger Jacob Kaarsbo til P1 Morgen.
Ifølge det britiske forsvarsministeriums efterretninger har Vladimir Putin selv underrettet landets sikkerhedsråd om, at der i "den delvise mobilisering", som han kalder den, er sket fejl, og at de skal rettes.