Urigtige påstande om krigen i Ukraine, forfalskede udgaver af lokalmedier og desinformation på adskillige sprog.
Det vrimler med falsk viden på nettet. Og nu viser det sig, at Rusland står bag noget af det.
Sådan lyder anklagen fra udenrigsministre fra Frankrig, Polen og Tyskland, der side om side tidligere på ugen advarede resten af EU mod et større koordineret netværk, der forsøger at påvirke befolkningen i vestlige lande med desinformation. Det skriver Reuters og en række franske medier.
Det er Frankrig, der har efterforsket problemet.
Den franske myndighed Viginum, der siden 2021 har holdt øje med desinformation, har kortlagt flere end 193 hjemmesider og kanaler, som spreder falsk information om krigen. De er fundet mellem september og december sidste år.
Netværket er blevet døbt "Portal Kombat", og den falske information handler hovedsageligt om krigen i Ukraine.
- Hovedformålet virker til at være at dække krigen mellem Rusland og Ukraine ved at præsentere den positivt som "en særlig militær operation" og nedgøre Ukraine og dets ledere, lyder det i rapporten.
De europæiske udenrigsministre kalder desinformation for en trussel over for blandt andet det kommende valg til Europa-Parlamentet.
- Det her er angreb på vores demokrati, siger Tysklands udenrigsminister, Annalena Baerbock.
Falske informationer spredes på mange sprog
Den rapport, som Frankrig har lavet, er interessant, fordi den afdækker, at den falske information bliver spredt helt systematisk.
- Den dokumenterer det, vi oplever i det daglige – nemlig at der foregår et meget massivt forsøg på påvirkning af informationsrum eller nyhedsfladen i masser af de europæiske lande, og at det sker gennem automatiseret manipulering af søgemaskiner og ved brug af kunstig intelligens i et vist omfang, siger Søren Liborius, som er chefkonsulent ved EU's Fælles Udenrigstjeneste til P1 Morgen.
Udenrigstjenesten er en myndighed, der arbejder for sammenhægende udenrigspolitik i EU.
Rapporten fra Frankrig viser, at desinformation spreder den falske information på en række forskellige sprog. Men det fremgår ikke, at det skulle ske på dansk.
På næsten alle hjemmesider med desinformation, som Viginum har fundet, er der kopieret tekst ind fra pro-russiske sociale medier, pressebureauer eller andre russiske hjemmesider, lyder det i rapporten. Hjemmesiderne, som bliver delt, går blandt andet under lokale franske mediers domæner, så de kan blive spredt lokalt, lyder det.
Og de spredte informationer er ikke bare meninger. Det er derimod bevidst fejlagtig information, der er koordineret, og som forsøger at påvirke modtagerne til at mene noget andet om krigen i Ukraine, siger Søren Liborius fra Udenrigstjenesten.
- De ønsker at styre dagsordenen ved at flytte fokus væk fra Ruslands krig imod Ukraine og i stedet tale om, at Ukraine er en forfejlet stat, at de er nazister, at det er forkert at støtte dem, at pengene fra vestlig side skal gå til andre formål, at man bliver fattigere i lande, hvis man støtter Ukraine. Det drejer dagsordenen over på noget andet og taler for støtte af Kremls politik, siger Søren Liborius.
Et eksempel, Viginum har givet, er en artikel på en hjemmeside under titlen "Nu er det nok!: Frankrig opfordrer til radikale foranstaltninger imod Zelenskyj (den ukrainske præsident, red.).
Ifølge Reuters var artiklen bygget på en udtalelse fra en fransk oppositionspolitiker på X, Florian Philippot, men bliver vinklet som om, det er hele Frankrigs holdning.
Skrøbelighed frem mod vigtige valg
De europæiske udenrigsministre - fra Frankrig, Polen og Tyskland - er urolige over desinformationens påvirkning af kommende valg.
Indholdet, der bliver spredt, indeholder nemlig blandt andet misledende information om medier og beslutninger, der bliver taget inden for internationale organisationer som Nato, FN eller EU for eksempel, lyder det i rapporten.
Bekymringen er, at desinformation bliver spredt endnu mere frem mod valget i Rusland, Europa-Parlamentet og det amerikanske præsidentvalg.
De tre europæiske nationer fortalte på pressemødet, at de har igangsat en "fælles mekanisme, der skal opspore og svare på potentielle russiske angreb på internettet", skriver Reuters. Det bliver ikke uddybet yderligere, hvad indsatsen går ud på.
Spørger man Søren Liborius, chefkonsulent ved EU's Fælles Udenrigstjeneste, er det vigtigt i kampen mod desinformationen, at der bliver talt åbent om det.
- Man skal ikke går i panik og tro, at alle pludselig bliver manipuleret. Men man skal tale om det. Og stater kan tilbyde gode public service-medier, som borgerne kan have tillid til, siger han.
- Og så kan brugerne følge de gamle leveregler med at tjekke, hvad man deler videre, og om kilderne virker troværdige, siger Søren Liborius.