Politiet er i gang med at opløse en stor demonstration foran Kreml i Moskva, der her til aften har samlet adskillige tusinde mennsker. Det skriver nyhedsbureauet AP.
Den russiske journalist Ilya Mouzykantskii, der blandt andet har skrevet for New York Times, tweeter løs fra demonstrationen. Og han beretter, at uropolitet er begyndt at tvinge demonstranter ned i metroen.
https://twitter.com/ilyamuz/status/549999035697086466
Imens råber de "befri Navalnij" og "Putin er en tyv", skriver han et andet tweet.
Bybusser beordret til demonstration
Moskvas politi har derudover beordret bybusser til demonstrationen, som de kan placere anholdte demonstranter ifølge journalisten Ilya Maouzykantskii.
- Kan mærke peberspray luften, tweeter Ilya Mouzykantskii.
Demonstranterne er rasende over den dom, som den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnij og hans bror modtog tidligere i dag.
Navalnij blev sammen med sin bror dømt for at have svindlet et fransk parfumefirma for flere millioner. Firmaet siger, at det kender de ikke noget til.
Aleksej Navalnij blev idømt 3 og et halvs år betinget fængsel og sat i husarrest, men brød for få timer siden arresten for at deltage i demonstrationen i det centrale Moskva.
Kort efter blev han arresteret.
https://twitter.com/varlamov/status/549964725497237505
Mere end 100 demonstranter anholdt
Det sammer er flere end hundrede andre demonstranter blevet, siger aktivister til BBC.
Det var Navalnij selv, der efter domsafsigelsen i dag, opfordrede demonstranter til at samles på en plads ved Kreml.
Det var for at protestere mod, at myndighederne forsøger at straffe ham ved at sende hans bror bag tremmer, som han ser det.
BBC skriver endvidere, at Navalnij er blevet kørt hjem af det russiske politi. Der har han siddet i husarrest siden februar.
Omkring 2000 demonstranter var på gaden i mere end 10 graders frost.