Det russiske rumfartøj Luna-25 er styrtet ned på Månen. Det oplyser Ruslands rumorganisation, Roscosmos, ifølge Reuters.
Det ubemandede rumfartøj, der blev sendt afsted den 11. august, skulle efter planen have forsøgt at lande på Månens sydpol i morgen. Noget, ingen tidligere har formået.
Men så langt nåede missionen ikke, før det hele gik galt.
- Der er ikke en dyt tilbage af fartøjet. Hvis du smasker ind i månen med fem kilometer i sekundet, så fordamper du simpelthen, siger John Leif Jørgensen, der er professor og afdelingsleder ved DTU Space.
Luna-25 rejste planmæssigt fra Jorden til Månen, hvor fartøjet gik i kredsløb i omkring 100 kilometers højde.
- Det gør man altid, fordi månen ikke er homogen. Den har mange tunge stoffer også i overfladen, og derfor er dens tyngdekraft meget ujævn, siger John Leif Jørgensen.
Fra banen i 100 kilometers højde skifter man så til et lavere kredsløb, hvorfra man foretager landingsforsøget. Og det er i dette skifte, at noget er gået galt.
- Russerne skriver, at de går ned i en skæv bane. Det tolker jeg som, at motoren har fejlet. Den har enten bremset for meget eller for lidt. Så ender man i en ukontrolleret bane, siger John Leif Jørgensen.
'Ærgerligt for menneskeheden'
Opbremsningen sker ved, at man retrobrænder med motoren – altså bremser op og derved sænker farten, hvorved fartøjets bane kommer nærmere Månen.
Ifølge Roscosmos har man i processen ramt en lille meteorit, men det er ikke sandsynligt, at det har haft nogen betydning, forklarer Jørgensen.
Han har selv oplevet, hvordan småsten sjældent skader fartøjer, der bliver ramt.
- Jeg ved ikke, om det er en dårlig undskyldning. Det er mest sandsynligt, at det er motoren, der har været bøvl med, siger han.
Sådan så det ud, da Luna-25 lettede forrige fredag:
Da fejlen skete i rumfartøjets baneskift, nåede missionen aldrig til det egentlige mål og udfordring: En præcisionslanding på Månens sydpol.
Og det ærgrer den danske rumforsker.
- Det er en ærgerlig fejl, som ødelægger hele projektet. Det er en begmand til Putin rent politisk, men teknisk er det ærgerligt for hele menneskeheden, at det ikke lykkes, siger John Leif Jørgensen.
Putin ville vise Modi og Xi
I tiden inden Ruslands invasion af Ukraine sidste år samarbejdede den Europæiske Rumfartsorganisation (ESA) nemlig med russerne og havde planlagt at sende flere kilo udstyr med Luna-25.
Det samarbejde blev droppet, da Rusland invaderede Ukraine, og russerne måtte fortsætte projektet alene.
Præsident Putin pumpede derfor mange penge i missionen.
- Det er et prestigetab af de helt store for russerne. Putin ville vise Indiens Modi og Kinas Xi, at han kunne klare sig uden Vesten.
Indien har lige nu rumfartøjet Chandrayaan-3 på vej mod Månen. Her er missionen den samme: For første gang nogensinde at lande på Månens sydpol.
Sådan så det ud, da den indiske mission blev sendt afsted mod Månens sydpol i midten af juli: