Russere demonstrerer mod krigen. Som straf bliver de indkaldt til at kæmpe i den

Putins plan for mobilisering skaber usikkerhed i mange familier, fortæller DR's korrespondent.

Betjente i Moskva anholder onsdag aften en mand, der protesterer mod den mobilisering, der skal skaffe 300.000 nye soldater til hæren. Flere af demonstranterne fik efterfølgende indkaldelse til hæren og krigen i Ukraine. (Foto: © ALEXANDER NEMENOV, Ritzau Scanpix)

Russere, der går på gaden i protest mod krigen i Ukraine, risikerer nu selv at blive sendt til krigen.

I flere byer har demonstranter, der blev anholdt for at protestere mod den delvise mobilisering, som præsident Vladimir Putin i går satte i værk, fået stukket indkaldelsespapirer i hånden, mens de stadig opholdt sig på politistationen.

Det fortæller den uafhængige, russiske menneskerettighedsgruppe OVD-Info, der blandt andet yder juridisk bistand til anholdte.

Organisationen fortæller, at der er sket i mindst 16 politikredse, blandt andet i Moskva og Sankt Petersborg.

Også en russisk journalist, der blev anholdt, mens han dækkede en demonstration i Moskva, fik en indkaldelse til hæren på politistationen. (Foto: © (Screenshot Twitter))

I byen Voronezj fik 17 anholdte en indkaldelsesordre, og en anholdt blev truet med ti års fængsel, hvis han nægtede, oplyser organisationen.

Tør ikke demonstrere

Ifølge DR's Ruslands- og Ukraine-korrespondent, Matilde Kimer, viser det, at myndighederne går hårdhændet til værks for både at undertrykke protester og skaffe de 300.000 nye rekrutter til hæren, som styret har efterlyst.

- Det viser, at det er en vild tid i Rusland, hvor man kan gå på gaden for at demonstrere mod krig og ende med en indkaldelse, siger Matilde Kimer.

- Det med at bruge indkaldelse til hæren som straf har vi set mange gange. Der er bare en temmelig stor forskel fra at blive smidt op på en arktisk militærbase og småkede sig i et år til at blive sendt i krig, siger hun.

Budskabet går igennem hos de russere, der er uenige med krigen. Demonstranten Mikhail fortæller, at de fleste russere ikke tør gå på gaden.

- De fleste støtter ikke krigen, men de tør ikke protestere, fordi de kan blive anholdt, siger han.

Da præsident Putins talsmand, Dmitrij Peskov, i dag blev spurgt, om det passer, at man indkalder anholdte demonstranter til hæren, lød svaret: "Det er ikke imod loven".

Siger farvel til familien i videoer

Siden præsident Putin i går annoncerede, at man begyndte en delvis mobilisering til hæren, har det skabt uro i mange russiske hjem.

- Krigen er med mobiliseringen rykket helt ind i familierne. Folk er frustrerede, nervøse og utrygge. Er det deres fædre, sønner eller brødre, der bliver tvangsudskrevet?, siger Matilde Kimer efter at havde fulgt reaktionerne på sociale medier.

- Hvis du går på hvilket som helst russisk socialt medie, så er det ved at eksplodere med videoer fra små landsbyer, hvor folk siger farvel til deres koner og børn og går ind i de her busser, fortæller hun.

For mange russere er regeringens mobilisering en tydelig optrapning i den konflikt, som de ellers har lært at kende som en "militær specialoperation".

- Jeg tror, at rigtig mange russere har en følelse af, at ting går rigtigt stærkt lige nu.

- Jeg tror slet ikke, man kan fatte accelerationen af den her krig for mange russere. For mange har krigen været noget abstrakt, som de ikke nødvendigvis har skullet forholde sig til, siger Matilde Kimer.

Der var i går demonstrationer i 38 byer, hvor over 1.300 blev anholdt, oplyser OVD-info.

Ifølge Matilde Kimer er anholdelser og indkaldelsesordrer med til at lægge en dæmper på trangen til at demonstrere.

- Hvis konsekvensen af at protestere mod krigen nu er, at du tager hjem med en indkaldelse, vil det nok for de fleste være en rimelig kold afvaskning.