Rusland opruster - ukrainsk præsident frygter invasion

Ukraines fungerende præsident advarer om, at Rusland når som helst kan intervenere militært i Ukraine.

Ukraines midlertidige præsident Jatsenjuk er bekymret over flere russiske tropper på Ukraines grænser. (Foto: © Pascal Rossignol, Scanpix)

Det russiske forsvar har torsdag udvidet de militære aktiviteter ved grænsen til Ukraine, hvor Rusland har holdt ekstraordinære øvelser og blandt andet sat sine styrker i alarmberedskab, efter at situationen eskalerede i Kijev i slutningen af februar.

Forsvarsministeriet har annonceret flere øvelser i området. Det fik Ukraines fungerende præsident, Oleksandr Turtjynov, til at advare om, at "Rusland når som helst kan intervenere militært" i Ukraine.

Præsident talte til FN

På et møde om Ukraine i FN's Sikkerhedsråd torsdag aften siger den ukrainske premierminister, Arsenij Jatsenjuk, at man stadig tror på en fredelig løsning på konflikten.

- Vi appellerer til Rusland om at trække sine militær styrker på Krim tilbage til deres baser og indgå i seriøse forhandlinger, så denne konflikt kan løses.

- Vi ønsker samtale. Vi ønsker ingen form for militær aggression, siger Jatsenjuk i Sikkerhedsrådet i New York.

/ritzau/AFP