Rusland: EU er ekstremt ukonstruktiv

Ruslands udenrigsministerium kalder EU's beslutning om at stoppe forhandlinger om visumliberalisering for ekstremt ukonstruktiv.

Ruslands udenrigsministerium kalder EU's beslutning om at stoppe forhandlinger om visumliberalisering som straf for Ukraine-fremfærd for ekstremt ukonstruktiv.

EU's stats- og regeringschefer besluttede ved et ekstraordinært topmøde torsdag at stoppe forhandlingerne om visumliberalisering og en større økonomisk aftale med Rusland, som reaktion på, at Rusland de seneste dage har sendt soldater til den ukrainske Krim-halvø.

I en erklæring fra det russiske udenrigsministerium står der, at Rusland vil reagere, hvis der bliver indført sanktioner.

Desuden vil man 'ikke acceptere den hårde tone med sanktioner og trusler' fra EU.

/ritzau/