Hun var klædt i sort, da hun, flankeret af sin mand prins Daniel, indtog gågaden i Stockholm, der normalt er kendt som et sted, hvor der shoppes varer fra hele verden.
Fredag eftermiddag blev gaden på kort tid lavet om til et gerningssted for en tragisk hændelse, hvor fire personer blev dræbt af en kapret lastbil.
Den svenske kronprinsesse Victoria var mødt op på Drottninggaten i Stockholm med blomster til ofrene for tragedien.
- Jeg føler en enorm sorg. En enorm sorg, og jeg føler en tomhed, sagde kronprinsessen til den fremmødte presse.
- Samfundet har vist en enorm kraft, og at vi står imod det her, at vi vil stå imod, og at vi er enige. At det svenske samfund også bygger på en enorm tillid, et fællesskab, et sammenhold. Og det vil komme styrket ud af det her på en eller anden måde, fortalte hun.
Se klippet med kronprinsessen i toppen af denne artikel.