Var der tale om et helt almindeligt - endda perfekt - telefonopkald mellem to præsidenter?
Eller var det, der skete mellem Trump og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, til direkte fare for demokratiet og USA's nationale sikkerhed?
Det er grundlæggende argumenterne, Trumps advokater og syv demokrater fra Repræsentanternes Hus i disse dage fremlægger i sagen mod præsidenten - den kun tredje af slagsen i USA's historie.
I sidste uge stemte medlemmerne af Repræsentanternes Hus for at sende anklageskriftet videre til Senatet.
Det gjorde de med stemmerne 228-193:
Og nu sidder de 100 senatorer og højestretspræsidenten, John Roberts, klar i Kongressens overhus de næste mange dage.
Her vil den republikanske senatsleder, Mitch McConnell, som første skridt præsentere rammerne samt en tidsplan, der vidner om, at republikanerne ønsker at få lukket denne her sag så hurtigt som muligt. En plan, demokraternes leder i Senatet, Chuck Schumer, allerede har kaldt en "national skamplet" og "et forsøg på mørklægning".
Og så er vi ligesom i gang.
Det Hvide Hus og Trump selv har anmodet de republikanske senatorer om at få afvist sagen nærmest allerede inden, den går i gang.
Demokraterne vil gøre, hvad de kan for at få lov at fremlægge yderligere bevismateriale end det, der allerede er kommet frem. Og ikke mindst indkalde vidner.
Det gælder især præsidentens tidligere nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, der har indvilliget i at vidne, hvis han bliver stævnet.
Men hvordan foregår det hele - og hvad kræver det egentlig for at få præsident Trump afsat?
Det får du overblikket over her:
Første skridt
Senatsleder Mitch McConnell afleverede mandag aften vedtægter, der sætter rammerne for rigsretssagen.
Han har tidligere gjort klart, at man ønsker at arbejde efter samme model som sagen mod tidligere præsident Bill Clinton i 1999.
Her blev der først sent taget stilling til, om der skulle indkaldes nye vidner - noget republikanerne helt vil undgå, og derfor er det heller ikke skrevet ind i vedtægterne, McConnell har præsenteret.
Der er flere grunde til, at denne del af processen er værd at lægge mærke til, forklarer DR's internationale korrespondent, Steffen Gram:
- Mens Demokraterne havde flertallet i Repræsentanternes Hus og styrede forløbet, er det i Senatet Republikanerne, der har flertallet og bestemmer, hvad der skal ske.
- Mitch McConnell har allerede sagt, at han vil koordinere de republikanske senatorers håndtering af sagen med præsident Trumps juridiske rådgivere i Det Hvide Hus. Det svarer til, at et nævningeting i en civil retssag koordinerer deres holdninger med den anklagede.
- Derfor er det vigtigt at slå fast, at rigsretssagen mod Trump ikke er en juridisk sag, men en politisk sag. Det er også en sag, hvor Senatet ikke kan idømme præsidenten en straf, skulle man finde ham skyldig. Det eneste, man kan gøre, er enten at frikende ham eller erklære ham skyldig - og dermed afsætte ham.
Sagen begynder
Det første punkt i sagen er en debat om Mitch McConnells tidsplan.
Et flertal i Senatet skal stemme for tidsplanen, hvis den skal vedtages, og flere moderate republikanere som for eksempel Lamar Alexander fra Tennessee har allerede signaleret, at de vil stemme for.
Ifølge tidsplanen vil henholdsvis Demokraterne og Republikanerne have 24 timer til at fremlægge deres sag, men præsentationen skal være afsluttet inden for to dage.
For Demokraterne vil det være syv medlemmer af Repræsentanternes Hus, heriblandt formand for efterretningsudvalget, Adam Schiff, og formand for retsudvalget, Jerry Nadler, som fører sagen mod Trump i Senatet.
Fra Det Hvide Hus vil et hold af præsidentens nærmeste juridiske rådgivere, heriblandt Patt Cipollone og Jay Sekulow, forsvare Trump. Derudover er også Alan Dershowitz og manden, der i 1999 førte sagen mod Bill Clinton, Kenneth Starr, en del af præsidentens forsvar.
Senatorerne må ikke tale undervejs. Når begge parter har afsluttet deres sagsfremlæggelser, er der dernæst afsat 16 timer til at svare på senatorernes spørgsmål, som de indleverer til højesteretspræsidenten.
Dernæst kan parterne diskutere, om der skal indkaldes flere vidner og fremlægges nyt materiale i sagen.
Spørgsmål om vidner
Det helt store stridsspørgsmål mellem Nancy Pelosi og Mitch McConnell har som nævnt været spørgsmålet om indkaldelse af andre vidner, end dem der allerede er blevet afhørt.
- Mitch McConnell har indtil nu sagt, at der ikke bliver tale om at indhente nye vidner eller nyt bevismateriale. Hvis sagen ikke står stærkt nok, kunne Demokraterne bare have ladet være med at føre sagen videre, er hans argument, forklarer Steffen Gram.
- Men det er ikke klart, om han kan sikre et republikansk flertal for at afvise nye vidner og mere dokumentation.
Det kræver et simpelt flertal, hvis nye vidner skal indkaldes og nye beviser fremlægges.
Med 53 republikanske senatorer kræver det med andre ord, at fire republikanere skal stemme med Demokraterne, hvis de vil have det gennemført.
- Det er ikke umuligt. Senator Mitt Romney fra Utah har sagt, at han gerne vil høre supplerende vidner, Lisa Murkowski vakler også, ligesom Susan Collins fra Vermont. Så skal der blot en senator mere for at sikre et flertal for bringe nye vidner ind, siger Steffen Gram.
Han fremhæver særlig en person, som Demokraterne - og nogle af republikanerne - har udtrykt ønske om at afhøre.
- Her tænker jeg først og fremmest på John Bolton, Trumps tidligere nationale sikkerhedsrådgiver. Han var en helt central person i spillet omkring støtten til Ukraine, der blev tilbageholdt af Det Hvide Hus, siger korrespondenten.
- Dertil kommer helt nyt materiale, mange siders udskrifter af kommunikation mellem nøglepersoner i sagen, der kan kaste lys over, hvad der egentlig skete, hvem der gjorde hvad, og muligvis om, hvor direkte involveret Trump har været.
Skal det bevismateriale, der er kommet frem den seneste uge og blandt andet implicerer præsidentens personlige advokat, Rudy Giuliani, tages i betragtning, skal der også her være flertal for det i Senatet.
Mitch McConnell har i sit forslag gjort det klart, at hvis Senatet stemmer for at bringe nye vidner ind, skal de først afhøres bag lukkede døre, og først derefter kan senatorerne tage stilling til, hvilke vidner man vil indkalde.
Afslutning og votering
Når eventuelle vidner er afhørt eller nyt bevismateriale fremlagt, er det tid til de afsluttende bemærkninger, og dernæst skal de 100 senatorer votere. En proces, der i 1999 varede tre dage, hvor hver senator fik 15 minutters taletid.
12. februar 1999 - fem uger efter rigsretssagen blev indledt - blev sagen mod Bill Clinton afsluttet, og præsidenten frikendt for alle anklager.
Er den over 20 år gamle rigsretssag nogen form for rettesnor for den kun tredje rigsretssag i USA's historie, så når vi ind i februar, før de 100 senatorer skal stemme om, hvorvidt præsidenten kan kendes skyldig eller ej.
Noget tyder dog på, at republikanerne vil gøre deres til, at den bliver afsluttet allerede inden udgangen af måneden, og at præsidenten kan holde sin vigtige årlige tale til nationen den 4. februar uden at have en rigsretssag hængende over hovedet.
For at kende præsidenten skyldig og dermed afsætte ham, skal totredjedele - 67 af 100 - af Senatet stemme for. Hvordan medlemmerne fordeler sig i Senatet kan du se her: