Nogle har gået på universitetet. Andre har ikke andet end den kriminelle løbebane bag sig. Nogle var godt gift og havde børn. Andre havde aldrig haft en kvinde i deres liv.
Terrorismen er kompleks. Glem ideen om en tjekliste, hvor man kan krydse sig frem til profilen af en terrorist. Eller hvad? Ser vi på gerningsmanden bag onsdagens terrorangreb i London, har den 52-årige Khalid Masood en række ting tilfælles med mange af gerningsmændene bag de seneste års terrorangreb i Europa. Samtidig skiller han sig gevaldigt ud på ét punkt.
1.Miljø Khalid Masood er født og opvokset i Storbritannien og er dermed homegrown terrorist. Det betyder, at han er Storbritanniens problem og efterrationalisering. I samme kategori er eksempelvis den afdøde danske terrorist Omar El-Hussein og gerningsmændene bag angrebet på det franske satiremagasin Charlie Hebdo.
Khalid Masood boede før angrebet i Midtengland tæt på den berygtede by Birmingham. Berygtet, fordi Birmingham de seneste år har fået et kedeligt prædikat som terroristudklækker; en omfattende analyse fra tænketanken Henry Jackson Society har for nylig vist, at 39 af 260 engelske terrorister faktisk kom fra Birmingham, der ikke er meget større end København.
2.Netværk Noget af det første, medierne vil vide efter et terrorangreb er, om gerningsmanden var kendt af efterretningstjenesten. Det var Khalid Masood. Og på en måde, som vi netop har hørt det mange gange før; kendt, registreret og måske halvundersøgt, men heller ikke mere end det.
Khalid Masood havde været i efterretningstjenestens søgelys for år tilbage tilsyneladende på grund af ekstremistiske synspunkter. Det betyder, at politiet dengang som nu interesserer sig for hans netværk; hvem var hans venner, kom han særlige steder? Langt størstedelen af gerningsmændene bag de seneste angreb i Europa har været en del af et ekstremistisk netværk.
3. Kriminel fortid
Khalid Masood var også kendt af det almindelige politi i Storbritannien. Han har flere domme bag sig for våbenbesiddelse, gadeuorden og vold. Et CV, der er ret typisk for en terrorist og som også ses hos gerningsmændene bag terrorangrebene i eksempelvis Bruxelles og Paris.
4. Ældre end ellers Der er dog et væsentligt punkt, hvor lighederne ophører. Khalid Masood kunne med sine 52 år snildt være far til de terrorister, vi har set begå terror i Europa de seneste år. Vi har tidligere set folk på den anden side af 50 være en del af terrorangreb enten som planlægger, opfordrer eller indpisker, men typisk ikke i rollen som decideret soldat, der udfører selve angrebet.
Den amerikanske terrorekspert Anne Speckhard, som især beskæftiger sig med de psykologiske mekanismer bag terrorhandlinger, er gennem interviews med flere end 400 terrordømte rundt omkring i verden kommet frem til, at dem, der oftest enten bliver hvervet til terror eller på egen hånd beslutter sig for at begå terror, er mellem 15 og 35 år.
Typisk handler det om, at de yngre mænd i teenageårene eller start-tyverne stadig forsøger at finde fodfæste i livet og et letpåvirkelige. Og så er særligt de unge udsatte i forhold til at blive radikaliseret online, hvor et letopnåeligt netværk lokker.
Derfor er det svært for Europas efterretningstjenester at ignorere tallet 52 efter angrebet i London. For det betyder groft sagt, at det hemmelige politi skal holde øje med en bred skare, når truslen både kan komme fra den helt unge teenagepige, som eksempelvis lige nu sidder fængslet herhjemme i en stor terrorsag, og en 52-årig mand født og opvokset i Storbritannien.