Det er svært ikke at se - hvis ikke det hele, så store dele af - præsident Obamas farveltale som en kommentar til, hvad der i hans øjne venter amerikanerne og verden, når Trump næste uge overtager præsidentposten.
Det mener i hvert fald Lisa Storm Villadsen, lektor i retorik på Københavns Universitet, der gennem årene har studeret Obamas taler og i dag har brugt sin morgen på at granske den sidste af slagsen.
Proces versus deals
Hun hæfter sig især ved, at Obama - uden at henvise direkte til det - gennem talen forholder sig til den kommende politiske situation med Donald Trump som præsident. Blandt andet i sin måde at omtale politik og demokrati på.
- Det er karakteristisk for Obama, at han har en meget robust tilgang til demokrati. Med det mener jeg, at han igen og igen i talen understreger, at demokrati er en proces, noget vi arbejder på og hele tiden gør bedre. Det står retorisk i kontrast til Trump, der taler om politik som 'deals' - altså handler. I Trumps retorik gælder det om at få den bedste handel, få en god pris, udkonkurrere nogen. Her er politik et nulsumsspil med en vinder og en taber, siger Lisa Storm Villadsen.
- I farveltalen siger Obama direkte, at for eksempel den økonomiske politik ikke behøver være et nulsumsspil. Der behøver ikke kun være vindere og tabere, men alle kan få det bedre.
'Vi' og 'I' erstatter 'jeg'
Også Obamas måde at tale om egne succeser og fiaskoer står i kontrast til de ytringer, vi indtil videre har hørt fra Donald Trump, siger Lisa Storm Villadsen.
- Obama anvender et ydmyghedstopos (måde at udtrykke sig på, red.). I stedet for at sige "jeg har gjort", siger han "vi har gjort", og så gentager han med en forstærkende rettelse og siger "I har gjort".
Hun omtaler blandt andet et sted i talen, hvor Obama benytter sig af gentagelsen, i parantes bemærket som en lille hilsen til Martin Luther Kings 'I Have a Dream-tale. han indleder flere sætninger "If I had told you" (Hvis jeg havde sagt til jer, red.) og bruger det til at remse sine succeser op. Den sidste gentagelse af"Hvis jeg havde sagt til jer..." ender med det beskedne "ville I nok have sagt, at vi sigtede lidt for højt".
- Han afslutter det meget raffineret. I stedet for at slutte med et stort "ta-da", gør han det på en underspillet måde. I stedet for at triumfere, kommenterer han de bemærkelsesværdige politiske resultater med en underspillet og nærmest selvironisk distance, siger Lisa Storm Villadsen.
Her er Trump noget mere bramfri. Kigger man på hans Twitter-profil har han blandt andet ytret, at han har "en af de højeste IQ" og at "verden var dyster og uden håb, før jeg vandt valget".
Forskellig angrebsstil
Obamas tale indeholder ikke nogen direkte kritik af hverken Trump eller andre modstandere (ud over terrorister, red.), og her er der også retorisk forskel på Trump og Obama.
- På intet tidspunkt ser man Obama kritisere og nedgøre nogen. Han siger dermed, at man skal opføre sig med værdighed og respekt. Det er også svært ikke at set det som en kommentar mod Trump, siger Lisa Storm Villadsen med henvisning til, at Trump ofte angriber sine modstandere direkte.
Det skete blandt andet tidligere på ugen, hvor Trump kaldte Meryl Street en af de "mest overvurdere skuespillere i Hollywood", efter at hun i en tale til Golden Globe kritiserede Trump.
https://twitter.com/realDonaldTrump/status/818419002548568064
Demokrati i fokus
Pointen med at sige "vi" og "I" bliver i talen også brugt til at sige til tilhørerne om, at demokrati er et fælles projekt.
- Han understreger, at demokrati er et fælles projekt, og han minder amerikanerne om, at deres samfund afhænger af dem. Han siger, at hver enkelt borger har en rolle, og hvis man er utilfreds eller skuffet, så kan man selv gøre noget ved det.
Ifølge Lisa Storm Villadsen er det også langt fra den linje, som Trump indtil videre har lagt.
- Trump har lagt en linje, hvor han siger, "overlad det til mig og mine kloge rådgivere, så skal I ikke bekymre jer om at gøre noget selv. Jeg er den stærke mand, der kan lave politisk forandring, siger han:
- Trumps taler meget om politik som noget topstyret, hvor Obamas retorik kan sammenlignes med en folkebevægelsesretorik. Der er fokus på det fælles projekt. Han taler om relationen mellem individet og samfundet, som kan udmønte sig i handling. At man ikke bare er en borger, men selv kan være med til at skabe forandring.
Men han giver i den sammenhænge også en formaning til sine egne støtter, om demokrati omfatter alle borgere.
- Han understreger, at folk, der er politisk uenige, hverken er dumme eller onde. De ser verden på en anden måde, og for at komme videre, skal man forstå hinanden. Det gør han meget fint ved først at komme med eksempler, som hans eget publikum måske tænker: Hvordan er det at være homoseksuel? Hvordan er det at være mexicansk indvandrer?
- Men derefter siger han, at de også skal forstå, hvordan det er at være hvid middelklassemand, som måske ser ud til at have mange privilegier, men som har oplevet tilbageskridt, fordi job er forsvundet, og teknologien tager over. Det er netop den gruppe, der repræsenterer Trumps vælgere, så han siger, at de skal prøve at forstå, hvordan verden ser ud for Trumps vælgere.
Ungdommen kommer
Et af talens sidste afsnit handler om ungdommen. Her mener Lisa Storm Villadsen, at der er tale om en trøstende kommentar til Trumps modstandere om, at fremtiden vil være lysere.
- Jeg ser det tema som en kommentar til, hvordan befolkningen skal komme igennem Trumps regeringstid. For Trump er ikke nogen ung mand. Han er fra babyboom-generationen (fra babyboomet efter 2. Verdenskrig, red.), siger Lisa Storm Villadsen.
- Det er møntet på alle dem, der ikke ser frem til Trumps regeringstid. Det er meget subtil måde at sige, at der kommer nye kræfter til. At på den anden side venter en ny generation af politikere, der deler jeres verdenssyn.