Fredag eftermiddag har Ruslands præsident, Vladimir Putin, med sin underskrift på et dokument gjort de fire ukrainske regioner Luhansk, Donetsk, Zaporizjzja og Kherson til en del af Rusland.
Det skete under stor jubel i Kreml, hvor hele den russiske elite var mødt op.
En annektering, som Ukraine ikke anerkender, og vestlige ledere fordømmer.
Forinden underskrivelsen holdt Putin en tale, hvor han brugte størstedelen af tiden på at gøre klart, at det efter hans mening er USA og resten af den vestlige verden, der er de onde.
For Vesten er nemlig ude på at ødelægge Rusland.
- Opgaven fra Vestens side er at svække og ødelægge Rusland og så had mellem de folkeslag, der bor i Rusland. Vesten kan ikke leve med, at et så stort land i verden med så store ressourcer og et folk, der ikke vil leve under fremmed diktat, lød det fra Putin.
Han sagde også, at Vesten og USA er årsagen til "den hybridkrig", der "bliver ført mod Rusland":
- Det handler kun om for Vesten og USA at få sin andel og det, de kan have gavn af. Grådigheden er grundlæggende årsagen til den hybridkrig, de fører mod os.
Annektering giver nye spilleregler
Den seneste uge har der været afholdt såkaldte folkeafstemninger om, hvorvidt indbyggerne i de fire regioner ønsker at indlemme sig i Rusland. Her blev det officielle resultat - ifølge Rusland - et overvældende ja.
Ukraine, FN og Vesten har fordømt afstemningerne, kaldt dem for fup og svindel og slået fast, at man ikke anerkender annekteringen.
De fire regioner, som nu er blevet annekteret af Rusland - Luhansk, Donetsk, Zaporizjzja og Kherson - udgør 15 procent af Ukraines areal.
Ifølge Jens Worning Sørensen, der er udenrigskommentator hos Kristeligt Dagblad, betyder annekteringen af de fire regioner, at spillereglerne ændrer sig øjeblikkeligt.
- Det helt afgørende er, at regionerne nu er defineret som russisk territorium. Det vil sige, at det ikke er Rusland, der er gået ind i Ukraine. Det vil fremover være Ukraine, der går ind i Rusland, hvis man fører militæroperationer i de her område.
- Det sætter nogle nye spilleregler, og det gør, at Putin kan aktivere nye trusler. Først og fremmest atomtrusler, siger han.
Putin åbner for forhandlinger
Jens Worning Sørensen hæfter sig også ved, at Vladimir Putin i sin tale åbner for forhandlinger. På visse betingelser.
- Vi opfordrer Kyiv-regimet til at nedlægge våbnene og stoppe den krig, som de startede i 2014. De skal sætte sig til forhandlingsbordet, og det er vi også klar til. Men folkets valg i de her områder kan vi ikke tale om. Det valg er truffet, og det vil Rusland ikke forråde, sagde Putin.
Det er ifølge Jens Worning Sørensen ord, der er henvendt til betydningsfulde ikke-vestlige magter.
- Det er et budskab til primært Kina og Indien og andre betydningsfulde magter uden for den vestlige indflydelsessfære. Her siger Putin: Det er altså ikke os, der ikke vil slutte fred. Det er Ukraine, der er umulig, fordi de er styret af USA.
Kimer: Putins tale var hævngerrig
DR's Ukraine- og Ruslandskorrespondent, Matilde Kimer, fulgte også med i Putins tale.
Hun hæftede sig ved, at talen nærmest var en hævngerrig en af slagsen.
- Putins tale var vred og nærmest hævngerrig på Ruslands vegne, og talen handlede om USA og Vesten, mere end den handlede om Ukraine eller de russisk besatte områder, som Rusland i dag annekterede.
- Den russiske præsident bragte en hel række historiske begivenheder i spil, som de amerikanske atombomber mod Japan, Vietnamkrigen og besættelse af Tyskland efter Anden Verdenskrig og erklærede, at USA ønsker at dominere hele verden, og at vi i Europa er velvillige vasaler, siger Matilde Kimer.
I kølvandet på Vladimir Putins tale har en række vestlige ledere været ude at tage afstand fra Putins tale og Ruslands annektering.
Blandt dem finder man formanden for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen, der kalder det en 'ulovlig annektering' og siger, at alt russisk besat territorie tilhører Ukraine.
USA har efter dagens russiske annektering meddelt, at man indfører nye sanktioner. Sanktionerne rammer omkring 1.000 personer, der blandt andet er russiske politikere og arbejder i militærindustrien.
Også Storbritannien indfører nye sanktioner, der blandt giver forbud mod eksport af en lang række varer til Rusland.