Putin svarer igen: Rusland indfører sanktioner over for USA

Vi vil give et passende svar på ethvert fjendtligt fremstød, siger den russiske regering.

Rusland svarer nu igen på de amerikanske sanktioner.

Rusland indfører sanktioner over for ni amerikanske regeringsfolk og kongresmedlemmer som svar på amerikanske sanktioner over for Rusland, oplyser udenrigsministeriet i Moskva.

Blandt de amerikanere, der rammes, er den tidligere republikanske præsidentkandidat John McCain, lederen af Repræsentanters Hus John Boehner og senatslederen Harry Reid.

De får forbud mod indrejse i Rusland.

- Der skal ikke være nogen tvivl: Vi vil give et passende svar på ethvert fjendtligt fremstød, siger i det russiske udenrigsministerium i en erklæring.

Blandt de øvrige, der rammes af de russiske sanktioner, er Carole Atkinson, Daniel Pfeiffer og Benjamin Rhodes, der alle er rådgivere for præsident Barack Obama.

Det drejer endvidere om kongresmedlemmerne Mary Landrieu og Daniel Coats.

- Jeg er stolt over at være inkluderet på en liste over dem, der er villig til at gå op imod Putins aggression, skriver lederen af Repræsentanters Hus John Boehner på Twitter som reaktion.

/ritzau/Reuters