På trods af at den russiske præsident, Vladimir Putin, talte i over halvanden time, blev der sagt bemærkelsesværdigt lidt om krigen i Ukraine.
Det mener seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Flemming Splidsboel, der kalder talen for "tam" og siger, at den mest handlede om hverdagsting for den almindelige russer.
- Det var en tale, der kunne have været leveret for to år siden - hvis man lige skærer krigen væk. Men der var næsten intet om krigen.
- Der var nærmest mere om renteniveauet i den russiske økonomi. Så på den måde var den bemærkelsesværdig, siger Flemming Splidsboel.
Men alt i alt var der ikke mange overraskende meldinger i talen, vurderer seniorforskeren.
- Der var lidt om krigen, der var lidt om de økonomiske og sociale vilkår, og så var der også noget om de fire besatte regioner i Ukraine.
Det tolker Flemming Splidsboel som et helt bevidst fravalg fra Putins side.
- Han har ikke meget positivt at præsentere i forhold til krigen, og derfor tror jeg, han skøjtede hurtigt hen over det.
- •
Talen finder sted præcis ét år efter Ruslands anerkendelse af de to separatistrepublikkerne Donetsk og Luhansk, som kom få dage før den russiske invasion.
- •
Talen slår det næste år an for parlamentet, og det er skrevet ind i den russiske forfatning, at den skal holdes en gang om året for at give en status på landets tilstand.
Våbenaftale på pause
Der skulle gå lang tid, men Putin nævner flere gange strategiske våbensystemer og nedrustningsaftaler.
Nedrustningsaftalen har på det seneste været omgærdet af en del polemik, fordi der har været tvivl om, hvorvidt Rusland kunne finde på at trække sig ud af våbenaftalen.
I talen siger Putin, at Rusland vil indstille atomvåbenaftalen mellem USA og Rusland. Han understreger, at landet ikke træder ud af aftalen, men pauser sin deltagelse.
En løsning, DR's forsvarskorrespondent, Mads Korsager, kalder for en "mellemløsning".
- Lidt som at sige, at man ikke slår op, men sætter forholdet på pause.
Præsident Vladimir Putin siger desuden, at Rusland vil opstille flere strategiske våben, hvilket Mads Korsager tolker som en advarsel til Vesten.
- Det kan være et signal om, at Vesten skal passe på med al den våbenstøtte til Ukraine, fordi Rusland ifølge Putin stadig har muligheder og kan opstille raketter, som kan række langt ind i Europa.
Men det er egentlig gammel vin på nye flasker, vurderer Mads Korsager. Noget, vi har hørt før.
Langer ud efter Vesten
Den tid, der ikke gik på at tale om krig, kunne bruges på andet.
Blandt andet brugte Putin en del af sin taletid på at udpege Vesten som den store skurk og tegnede et billede af Rusland som værende fanget i konflikten.
- Han maler et billede af, at det er Vesten, der ønsker konflikten. Putin prøver at sige: "Vi forsøgte at undgå det, men Vesten ønskede det", mener Flemming Splidsboel fra DIIS.
Putin påstand bliver ikke taget vel imod af den tidligere ukrainske ambassadør i Østrig.
- Sikke en løgner, lyder hans kommentar til talen på Twitter.
Putin når også at takke den russiske befolkning for deres støtte og forståelse. Med det forsøger han at appellere til russernes sammenholdskraft, mener Flemming Splidsboel.
- Han siger på en måde, at vi står i et historisk øjeblik. Det er vigtigt, at vi holder sammen og går i samme retning. Hvis vi ikke formår at gøre det, vil Vesten forsøge at tilintetgøre os og sikre, at Rusland en gang for alle forsvinder, siger seniorforskeren.
Talen blev holdt, samtidig med at den amerikanske præsident Biden besøger Polen, hvor han holder tale omkring 17:30, mens den kinesiske topdiplomat Wang Yi er i Moskva.
På slagmarken i Ukraine fortsætter kampene.