Nadia griner hæst, da jeg fortæller, at jeg har undgået frisøren i fem år. Hun ryger cigaretter - også inde i salonen, mens hun serverer jordnødder og te.
For guderne skal vide, at i Syrien bliver man ikke bare klippet uden først at sidde i lænestolen for en snak.
Hun er en smart, lille dame i jeans og en stram striktrøje. Håret sidder naturligvis upåklageligt, og om halsen hænger et tykt guldkors. Fjernsynet viser glimt af American Idol.
Langt skæg
Vi er i det kristne kvarters smalle gyder. Til taxachaufføren siger man bare, man skal hen og klippes hos Nadia, så kører han lige til døren.
Men udenfor salonen forandrer Syrien sig. Også for landets kristne, der tilhører minoriteten ligesom præsident Bashar al-Assads egen sekt, alawitterne. Og minoriterne er traditionelt dem, der har støttet præsidenten og nydt særlige fordele i skoler og andre institutioner.
- Nogle af de kristne er begyndt at blive bange for dem med langt skæg, siger Nadia.
Og dem er der da også en del af i gaderne - og i endnu højere grad i andre dele af Syrien.
- Debatten blandt de kristne kører om, hvorvidt Syrien vil blive styret af nogle ekstremister, når det hele er overstået, fortsætter hun.
Bekymrede kristne
Selv trækker hun en anelse på skuldrene. Hun tror, at salafisterne og andre ekstremistiske grupper kæmper, fordi de får penge for det. Og så slår hun en hæs latter op og siger i spøg:
- Hvad hvis nu, vi ville gå uden for døren i vores hjemmetøj eller stramme bukser og blev bedt om at blive indenfor.
Men det er ikke alle kristne, der ville sige sådan i spøg. De er oprigtigt bekymrede for udviklingen i krigen. Hvad skal der blive af dem, spørger de.
- I begyndelsen af revolutionen var vi mange, der tænkte, hvad der ville ske, hvis regimet ikke holdt længere. Men her, hvor vi bor i et oprørskontrolleret område, har vi oplevet, at det ikke har givet problemer for os.
Ven med muslimer
Hendes mand er en del af det nye lokale råd ligesom andre kristne, der bliver inkluderet i den politiske proces. I årevis har Nadia boet side om side og været venner med byens muslimer. Det har ikke ændret sig.
Og hun er overbevist om, at de fleste af landets sunnimuslimer heller ikke ønsker en islamisk stat. Det er kun ekstremisterne, og dem er der færrest af, siger hun.
Men halvdelen af byens kristne har forladt deres hjem siden revolutionen begyndte. De er flyttet til udlandet for at gøre forretninger eller til andre steder i Syrien.
Og dem der er tilbage, forholder sig enten neutralt til situationen, er med regimet eller tilhængere af oprøret.
Bobbet frisure
Det er Nadias muslimske assistent, der vasker mit hår, mens hun gør klar foran de runde spejle. I 30 år har Nadia passet sin forretning, og hun har på det seneste haft færre kunder, fordi de er flyttet.
Hendes mand kommer ind i salonen og får også en kop te.
- I 40 år har Assad-familien glemt alt om Syriens landområder, har ladt folk fuldstændig i stikken. Så revolutionen måtte jo komme. Det kan ikke undgås, siger han.
Nadia er effektiv med saksen, de spaltede totter falder på gulvet, og håret bliver fyntørret og sat på syrisk, en anelse bobbet.
Da jeg vil betale, ryster hun på hovedet. Jeg insisterer. Men Nadias eneste svar er et fingerkys på tværs af salonen.
- Next time.