Op imod 80.000 Iranere fra hele Europa har brugt lørdagen på gaden i Berlin for at vise deres støtte til demonstranterne i Iran.
I fem uger har befolkningen i store dele af Iran været på gaden for at demonstrere mod præstestyret, der blandt andet tvinger kvinder til at gå med tørklæde.
Flere end 200 er blevet dræbt og tusindvis er fængslet for at protestere mod undertrykkelsen, hvilket har fået befolkninger rundt omkring i verden til at gå på gaden i sympati.
Leila Roshanzamir tog i morges bussen fra København til Berlin sammen med 80 andre dansk-iranere for at være med i demonstrationen:
Ifølge DR's mellemøstkorrespondent Puk Damsgård betyder det noget for demonstranterne i Iran og deres frihedskamp, at der udtrykkes støtte til dem i resten af verden.
- Det betyder, at de ikke føler, de står helt alene. Det giver måske en følelse af forbundethed på trods af den isolation, som mange iranere føler, de lever i – både på grund af sanktioner, men i øjeblikket også styrets forsøg på at stoppe deres kommunikation, siger hun.
Siden demonstrationen brød ud, har det iranske styre blandt andet begrænset adgangen til sociale medier som WhatsApp og Instagram.
Men derudover ændrer demonstrationer i Berlin og andre steder ikke noget konkret i forhold til den situation, som demonstranterne i Iran befinder sig i, og det rykker højest sandsynligt heller ikke noget ved regimets holdning til protesterne, understreger Puk Damsgård.
- De bekræfter sådan set bare regimets verdensbillede, hvor demonstrationerne bliver set som et plot mod styret i Teheran, der er båret frem af udlandet, siger hun.
- Lige siden demonstrationerne begyndte, har det været styrets fortælling, at demonstranterne er ledt an af Irans udenlandske fjender.
Ild til tørklæder og en voksende protestbevægelse
Det er den 22-årige iranske kvinde Mahsa Aminis død, der har sat gang i protesterne mod det iranske regime og dets overgreb og undertrykkelser.
Mahsa Amini døde i det omstridte iranske moralpolitiets varetægt i Teheran den 16. september.
Hun blev anholdt tre dage før sin død for ikke at dække sit hår og nakke ordentlig til, som det kræves i landet, og som moralpolitiet har til opgave at håndhæve.
Derefter blev Mahsa Amini angiveligt trukket ind i en politibil.
Øjenvidner siger, at det var voldsomme tæsk, der sendte Amini i koma, og som kostede hende livet.
Det iranske politis forklaring er ikke den samme.
Allerede kort efter Mahsa Aminis død lød meldingen, at hun døde af et hjerteanfald. Senere har politiet beskrevet hendes død som en ulykke.
Meldingen om Mahsa Amini død fik de sociale medier til at koge over, og tusindvis gik på gaden i første omgang i Iran og senere i mange lande verden over.
Under protesterne har kvinder sat ild til deres hijab og klippet håret af. Alt sammen i protest mod den virkelighed, som de lever under i Iran.
Videoer som den her har i ugevis floreret på de sociale medier. Her brænder en kvinde sin hijab.
Demonstrationerne fortsætter, men er blevet mere fragmenterede
Det kan være svært at danne sig et overblik over demonstrationerne i Iran, dels fordi styret blokerer forskellige webtjenester, der gør det svært for demonstranterne og folk i Iran at kommunikere med hinanden.
Derudover er det umuligt for iranske journalister at dække demonstrationerne, ligesom udenlandske journalister ikke kan komme ind i Iran i øjeblikket, fortæller Puk Damsgård.
Men alligevel slipper der information ud.
- Der tegner sig et billede af, at demonstrationerne fortsætter. Det er ikke længere de massive demonstrationer med titusinder mennesker samlet på centrale pladser rundt omkring i Iran, men mere nogle spontane flash-demonstrationer i mindre forsamlinger, som vi bliver ved med at se rundt omkring i Iran, siger hun.
Styret slår forsat hårdt ned på protesterne, hvor menneskerettighedsgrupper melder om omkring 220 dræbte, et tal, der ifølge Puk Damsgård sagtens kan være langt højere.
- Det er blodigt, og børn ned til 12 år er blevet slået ihjel. Protesternes spontane natur så mange steder gør det sværere for sikkerhedsstyrkerne at få protesterne under kontrol, siger hun.
- Inde i systemet er der nok også en overvejelse om, hvor langt man kan gå i forhold til at slå brutalt ned på protesterne. Og det er brutalt nok i forvejen, siger Puk Damsgaard.