Stuen ligner både et gerningssted og en legeplads. Det brunlige, bløde sofaarrangement er fyldt med små metalstykker, halvt færdige mortergranater, stofposer med hvidt pulver, som gruppen Islamisk Stat har brugt til at udvikle minerne, den særlige krigsstrategi, som gør det svært for terrororganisationens modstandere at trænge frem og farligt for civile at vende hjem.
I husets entre bliver jeg budt velkommen af konturen af et IS-flag under uret. En gul krans af kunstige blomster hænger over tiden, der er gået i stå klokken tyve minutter i seks. Er det IS-folket, der ligefrem er blevet romantisk, her midt i, hvad der blev deres synkende skude lidt nordvest for Falluja?
Flere liv levet i samme hus
Et køleskab står åbent. Jeg finder medicinæsker med et par Philax tilbage… piller mod forstoppelse.
På sengen i soveværelset ligger tøj, parfume, bunker af dokumenter… og gulnede fotografier af, hvad der ligner far og datter, et større portræt af en pige på cirka seks år med brune krøller, hende igen på et andet billede en del år senere som teenager. På et par andre fotografier har unge kvinder stillet sig an til fotografering - i glinsende festkjoler og uden tørklæder.
Huset rummer flere levede liv på én gang - det, der har været levet her, inden det sorte invaderede festerne og familieøjeblikkene med granater i sofaen - indtil dét liv omsider efter omkring to år fik sin afslutning forleden, da irakiske styrker og den såkaldte Folkehær, de shiamuslimske militsgrupper, indtog landsbyen Saqlawiah i ønsket om at omringe Falluja. Og netop dét er byen nu: Omringet. Med formodede 2.000 IS krigere og titusindvis af civile, der er fanget i bymidten.
- Der er ingen jord her. Kun miner
Udenfor boligen lyder artilleri, der bliver affyret mod Falluja, og mineryddere trisser rundt med deres simple udstyr og scanner jorden for sprængstoffer.
- Der er ingen jord her. Kun miner, bemærker Ammar Jabar Ali, der tilhører Folkehæren og har fulgt udviklingen de seneste dage, mens Saqlawiah blev indtaget.
Jeg kører fra nordøst til nordvest ved Falluja. Overalt ses det rød-, sort- og hvid-stribede irakiske flag - og oftest ved siden af det, et flag tilhørende en shiamilits eller et flagrende portræt af shiaernes Imam Hussein. Det er irakiske styrker og politi i samarbejde med Folkehæren, der har omringet Falluja.
Folkehæren er en broget skare af grupperinger af primært shiadominerede militser, der blev oprettet under daværende premierminister Malikis kontor for to år siden. Det skete i al hast efter at den øverste åndelige shiamuslimske leder Sistani udstedte en fatwa og kaldte mænd til kamp mod IS, da organisationen nærmest fra den ene time til den anden havde indtaget Mosul, og der ikke længere fandtes bare skyggen af en irakisk hærchef.
Folkehæren spænder over ekstremistiske grupperinger som for eksempel Kataib Hizbollah, irakisk Hizbollah, der er på flere landes terrorliste samt Asaeb al Haq - begge iransk støttede. Men Folkehæren, eller mobiliseringsenhederne som de også kaldes, er samtidig et sammenrend af mindre ekstreme kræfter og også kristne grupperinger, der har det fælles mål at bekæmpe IS.
Faren ligger dog på lur med denne konstellation, når shiagrupperingerne deltager i kampe i sunnidominerede områder som f.eks. Falluja. Indtil videre har de holdt sig ude af Falluja, men deres flag vajer overalt i landsbyerne omkring.
General: IS kan ikke flygte
På et køligt kontor nær Bagdads Grønne Zone hos Baghdad Central Command sidder general Saad Man Ibrahim med et kort over den militære situation i Falluja.
- IS har ingen mulighed for at komme ud af Falluja. Enten kæmper de til sidste mand eller overgiver sig. Men det betyder, at det også er svært for de civile, fortæller han.
Militærhelikoptere har ad flere omgange smidt løbesedler ned til de civile i Falluja for at informere dem om situationen.
- Der står, at vi kommer for at hjælpe, at vi vil befri dem fra IS, at vi vil give dem mad og husly, hvis de flygter, at de skal være mere end velkomne, fortæller generalen.
Falluja befriet om få uger
Meget lader til, at han i dag har taget sin optimistiske hat på. Han tror, at Falluja er vristet fra IS om et par uger, og han forventer, at IS er et færdigt kapitel på irakisk territorium inden årets udgang.
- Vi kan jo høre det over deres walkie talkier, at de er pressede. For et år siden ville de sige opmuntrende ting til hinanden: Vent dér, vi kommer. Tro på det. Men nu…siger generalen og smiler:
- Nu lyder det fuldstændig kaotisk. De siger til hinanden, de skal skynde sig væk. Hvorfor skulle vi ikke have udryddet dem om fire-fem måneder, spørger han.
- Og hvad så bagefter? Arbejdet med at genbosætte de ruiner, der står tilbage over hele Irak, skabe et normal liv for millioner af mennesker, spørger jeg.
- Det er det sværeste. Meget sværere end den egentlige krig mod IS, svarer generalen.