Natten til søndag lød først luftalarmen over store dele af Israel og siden eksplosioner over Jerusalem og andre byer, da Israels luftforsvar nedskød droner og missiler, som Irans revolutionsgarde sendte afsted i landets første direkte angreb mod Israel.
Iran siger, det er et gengældelsesangreb for, hvad Iran siger, var et israelsk angreb den 1. april mod Irans diplomatiske mission i Syriens hovedstad Damaskus, der slog flere iranske generaler ihjel. Israel har ikke kommenteret angrebet på konsulatet i Syrien.
Det er ikke nyt, at Israel angriber iranske interesser samt Irans allierede Hizbollah i Syrien, men det formodede israelske angreb mod Irans diplomatiske mission i Syrien og dermed mod Irans territorium, har fået Iran til at angribe Israel direkte. Et angreb, der har været ventet de seneste dage, og som USA advarede om.
Siden Hamas’ terrorangreb mod Israel den 7. oktober og Israels krig mod Hamas i Gaza er spændingerne mellem Israel og Iran taget til.
Irans angreb er en yderligere eskalering i konflikten, der påvirker hele regionen. Det er et betydeligt og skelsættende skridt som Irans øverste leder Khamenei har taget at angribe Israel direkte og ikke gennem Irans stedfortrædere og allierede som for eksempel Hizbollah-militsen i Libanon.
Israel har tidligere meldt ud, at man vil svare igen på iranske angreb direkte mod israelsk territorium. Efter at droner og missiler var blevet sendt afsted mod Israel, men før de nåede målet, meldte den iranske mission i FN at “sagen kan blive anset for afsluttet”.
Den udlægning er Israel ikke nødvendigvis enig i. Og det store spørgsmål, der svæver i luften i mange hovedstæder i denne ekstremt højspændte tid er, hvorvidt konflikten risikerer at eskalere til en regional krig - en katastrofal situation, som mange regeringer har forsøgt at forhindre de seneste måneder.