I Afghanistan fortsætter Taliban i dag med at gøre store, militære fremskridt. På blot en uge har den militante bevægelse indtaget mere end 10 provinshovedstæder - indenfor det seneste døgn landets anden- og tredjestørste byer, Kandahar og Herat.
Talibans fremgang har sendt mange tusinder afghanere på flugt, mange af dem til hovedstaden Kabul, som endnu er under regeringens kontrol.
Mange er flygtet fra det nordlige Afghanistan, som i den seneste uge er faldet i Talibans hænder, og i udkanten af Kabul har flere hundreder, hvis ikke tusinder, slået en improviseret teltlejr op på langs af en af byens støvede hovedveje.
Det fortæller DR's mellemøstkorrespondent, Puk Damsgård, som besøgte de internt fordrevne tidligere i dag.
- Jeg må sige, at det er hjerteskærende, specielt når jeg taler med de mange kvinder, jeg møder. En ung kvinde har taget en uddannelse og arbejdet for Læger Uden Grænser, en anden har arbejdet for Red Barnet, og nu er de flygtet, fordi de er bange for, hvad Taliban vil gøre ved dem, siger hun.
Her kan du høre kvinden Aziza fortælle om flugten til Kabul:
Der var håb for fremtiden
Det er et ganske andet Afghanistan, som møder Puk Damsgård i dag, end det var første gang, hun besøgte landet.
- Jeg husker i 2004, da jeg var i Afghanistan for første gang, hvordan der var håb for fremtiden. Hvordan kvinder kom på arbejdsmarkedet, begyndte at dyrke sport, der var endda kvindelige atleter, der deltog for Afghanistan ved OL i Grækenland i 2004, og det er som om, at vi lige nu står i en situation, hvor den udvikling, vi har set de seneste 20 år, er blevet bombet fuldstændig tilbage til Taliban-tid, siger hun og fortsætter:
- I hvert fald er det virkelig deprimerende at møde alle de her kvinder, der er flygtet over hals og hoved fra Taliban i det nordlige Afghanistan og nu sidder her i Kabul og er bange for, at Taliban skal komme inden for en relativt overskuelig fremtid. Det er et totalt kollaps af udviklingen i de sidste 20 år, det er der ingen tvivl om.
- Det går meget, meget hurtigt
Inden Taliban i går indtog Herat, sikrede de sig også den strategisk vigtige by Ghazni, som ligger omkring 150 kilometer fra hovedstaden. Byen er vigtig, fordi den giver adgang til en direkte rute fra Kabul til Afghanistans sydlige regioner, og udviklingen har skabt store bekymringer i den afghanske hovedstad, hvor man frygter, at Taliban kan være lige på trapperne.
Mange er begyndt at flygte, fortæller Puk Damsgård, og det er svært at spå om, hvordan det vil lykkes byen at modstå et eventuelt angreb fra den militante bevægelse.
- Det vi har set, det er, at hæren har givet op mange steder, og at guvernører og andre distriktschefer er flygtet fra Taliban. Jeg er ikke sikker på, om det overhovedet bliver en kamp i Kabul, det er svært at sige noget om, det kan også være, der kommer en aftale. Men det vi ser ske nu, det er, at de tager endnu flere provinsbyer. Når man vågner om morgenen, er der sket endnu en udvikling, så det går meget, meget hurtigt, siger hun.
Fremgang efter exit
Talibans store succes på kampmarken er sket som konsekvens af, at internationale styrker har trukket sig ud af landet.
I foråret annoncerede USA, at det 20 år lange militære engagement i Afghanistan var nået til vejs ende, og at amerikanerne ville være endeligt ude senest den 11. september. Størstedelen af de internationale styrker, heriblandt de danske, har allerede trukket sig ud.
Taliban har under sin fremgang rettet skytset mod de demokratiske rettigheder i Afghanistan og dræbt utallige politikere, journalister, borgerrettighedsforkæmpere og embedsmænd, der har arbejdet for et progressivt, demokratisk Afghanistan.
Her kan du høre Burhanuddin, som er en studerende fra Baghlan-provinsen, fortælle om flugten til Kabul:
Alt smuldrer
For mange afghanere er Talibans fremgang ensbetydende med, at alt det man har arbejdet for de sidste 20 år, smuldrer for øjnene af dem. Ikke mindst kvinderne, fortæller Puk Damsgård.
- Jeg talte med en ung kvinde, som var dybt, dybt ulykkelig og som ikke kunne holde tårerne tilbage, og det kunne jeg næsten heller ikke, fordi det er en så fuldstændig svær situation for dem. Alt det, de føler, de har bygget op over årerne, det smuldrer foran dem, siger hun og fortsætter:
- Ikke bare det, at de bor her nu, på et tæppe på den støvede jord lige ved siden af en hovedvej på ubestemt tid, så ser det jo nok ret sort ud for dem og for mange andre. Det er som om livet falder sammen om ørerne på folk her.