Raketter har her til aften dansk tid ramt flere steder i den irakiske hovedstad, Bagdad.
Det oplyser irakisk militær ifølge nyhedsbureauet Reuters.
En af raktterne er slået ned i Bagdads såkaldte grønne zone (også kaldet Green Zone, red.), hvor både den amerikanske ambassade og flere irakiske regeringskontorer holder til.
Også den militære luftbase al-Balad, hvor der er amerikanske soldater, og et mål i kvarteret al-Jadriya er blevet ramt lørdag aften.
Raketangrebene kommer efter drabet på den iranske generalmajor Qassem Soleimani i Bagdad fredag.
- Det er selvfølgelig signifikant. Især set i lyset af, at den irakiske gren af Hizbollah, Kata'ib Hizbollah, her til aften har anmodet irakiske sikkerhedsstyrker om at holde sig på en kilometers afstand af amerikanske mål. Det sender i hvert fald et signal om, at de kan have til hensigt at angribe.
Sådan siger DR's korrespondent i Mellemøsten Puk Damsgård, som netop nu befinder sig i Bagdad.
Den iranskstøttede shiamilits udsendte tidligere lørdag en advarsel til irakiske sikkerhedsstyrker om, at de fra søndag aften skal holde sig mindst en kilometer fra amerikanske baser.
Sørger over anden general
De seneste dages hændelser er symbol på, at Irak er i opbrud, mener Puk Damsgård.
- Irak befinder sig i en uforudsigelig tid. Og det overrasker nærmest ikke, at en raket rammer Green Zone.
Flere tusinder har været på gaden i begravelsesoptog mange steder i landet, og stemningen har været præget af chok, vrede og sorg.
For det var ikke kun Soleimani, der døde i angrebet i går. Også Abu Mahdi al-Mohandes, der var general og leder af den irakiske milits kendt som Folkehæren, mistede livet.
Og det er især Mohandes' død, der vækker vrede, oplever Puk Damsgård.
- Han var leder af den såkaldte folkehær, som blev mobiliseret, efter at den irakiske hær var faldet fra hinanden og havde overladt store områder til IS i Irak.
- Folkehæren har kæmpet mod Islamisk Stat sammen med andre sikkerhedsstyrker og med støtte fra USA. Så her bliver stillet store spørgsmålstegn ved, hvordan USA kan dræbe en mand, de har været allieret med.
Puk Damsgård fortæller, at det irakiske parlament ekstraordinært skal mødes i morgen for at diskutere, om man vil fortsætte samarbejdet med USA, som lige nu har over 5.000 tropper i landet.
- Irakerne genovervejer ganske enkelt deres militære engagement med USA.
'Vi eksisterer dårligt nok'
De irakere, som Puk Damsgård i dag har talt med, undrer sig, fortæller hun.
- De spørger: "Hvor er Iraks suverænitet?". Det her angreb mod en iraner blev udført på irakisk grund af amerikanere, og de vil have både Iran og det amerikanske samarbejde ud af Irak og ud af irakisk politik, siger Puk Damsgård.
De seneste måneder har en folkeopstand mod den irakiske politiske elite haft samme budskab, og opstanden har betalt med over 500 demonstranters liv for at stille krav og kræve retfærdighed.
Så for irakerne understreger angrebet på Qassem Soleiman og Abu Mahdi al-Mohandes blot følelsen af, at de ikke er herrer i eget hus, fortæller Puk Damsgård.
- "Vi eksisterer dårligt nok," var der en iraker, der sagde til mig tidligere, fortæller hun.
Irakkrigen og de borgerkrigslignende tilstande, der prægede landet mellem 2006 og 2008, føles pludselig ikke så langt væk for irakerne, siger Puk Damsgård.
- Det var virkelig en meget voldsom tid at gennemleve, og det er det, de begynder at frygte igen. "Bare vi nu ikke er på vej der tilbage," siger de.