På grænsen ved Gaza venter de.
De tusinder af israelske reserver, der efter Hamas’ terrorangreb for godt to uger siden, er blevet mobiliseret og indkaldt til hæren.
Og var det ikke for det mørkegrønne militærtøj, de nu er iklædt, ville de ligne det, de er: Helt almindelige mennesker, der indtil for kort tid siden ikke havde troet, at de snart skulle befinde sig midt i en skæbnestund for deres eget land – og for palæstinenserne på den anden side af grænsen.
Her og der kan man se tegn på deres civile liv: Ray Ban-solbriller, skinnende øreringe og mobiltelefoner, der bliver fisket op af baglommen for at sende en besked til venner og familie.
Nu står de her i sandet og venter på, hvad det næste kapitel i krigen mellem deres land og Hamas byder på. Måske bliver det en invasion af Gaza med israelske landtropper som dem.
'Vi forstod det først fuldt ud, da vi så det med egne øjne'
DR’s mellemøstkorrespondent, Puk Damsgård, har besøgt de israelske soldater.
Hun har også besøgt det nærtliggende Kibbutz Be'eri, der blev angrebet tidligt om morgenden den 7. oktober, efter Hamas-terrorister havde krydset den ellers stærkt overvågede og barrikaderede grænseovergang mellem Gaza og Israel.
Mere end 120 mennesker mistede livet. Det svarer til én ud af 10 beboere i kibbutzen. Andre blev kidnappet og taget med tilbage til Gaza som gidsler.
Hvordan er det at være her, så tæt på et sted, hvor en massakre fandt sted?
- Det er ikke nemt, fortæller soldaten Gabriel.
- Vi vidste godt, hvorfor vi var her, men vi forstod det først fuldt ud, da vi kom ud og så med vores egne øjne, hvad der var sket derude.
Vi advarer om voldsomme billeder fra Puk Damsgårds besøg i Kibbutz Be'eri:
Mange af soldaterne er unge og ligner nogen, der også kunne have danset løs på den techno-festival, som terroristerne også havde udset sig som mål. Her døde over 250 mennesker, og også her blev flere kidnappet.
Én af dem var soldaten Itais ven.
- Det gjorde ondt. Det er forfærdeligt. Men selv uden den del, ville jeg stadig være lige så knust, som jeg er, fortæller Itai.
Han er godt klar over, at der rundt omkring i verden nu er stærk kritik af Israels modangreb på Hamas.
- Jeg ved, at mange folk opfatter det, vi gør, som barbarisk. Men personligt ved jeg ikke, hvad ellers vi skulle gøre, når vores land udsættes for sådanne rædsler, sådanne grusomheder, fortæller Itai.
Mange civile har mistet livet i Gaza
Af og til lyder der et højt brag et sted tæt på de indkaldte soldater. Instinktivt dukker de nakken, men bragene kommer ikke fra fjendtlige raketter og granater.
Det er i stedet lyden af de israelske våben, som de seneste to uger har ramt mål i Gaza. Ifølge de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder i området har angrebene kostet mere end 4.000 mennesker livet.
Mange uskyldige civile er blandt de dræbte. Og samtidig med angrebene fra luften har regnet ned over Gaza, har Israel strammet det jerngreb, som området er blevet holdt i i halvandet årti, siden Hamas kom til magten.
For indbyggerne betyder det, at der nu er mangel på selv de mest basale nødvendigheder som mad, vand, og lægehjælp.
I går annoncerede Israel, at man ville intensivere luftangrebene på Gaza, inden krigen gik ind i sin ”næste fase”. Flere statsledere og internationale organisationer har advaret om, at en eventuel invasion med landtropper vil blive langvarig og komme til at koste endnu flere menneskeliv.
'Lige nu er jeg nødt til at være stærk'
Tænker du over, hvordan det må være i Gaza?
- Selvfølgelig er det noget, man tænker på, svarer den unge kvindelige soldat Omri, da Puk Damsgård spørger hende.
- Jeg ved, at den israelske hær forsøger på bedste vis ikke at skade civile, når Omri at sige, før hun bliver afbrudt af person, der står udenfor kameraet og interviewet bliver afsluttet.
I baggrunden kører de enorme kampvogne rundt og hvirvler støv op i luften, mens det israelske flag vejrer i toppen.
Også soldaterne gør sig klar og bruger tiden på at spænde enorme møtrikker på de dødbringende maskiner og klargøre deres våben.
Itai tvivler på, at krigen mod Hamas vil gøre hans liv sikkert i fremtiden. Men lige nu er der ikke plads til så mange tanker og følelser, forklarer han.
- Selvfølgelig er der meget stærke følelser. Men lige nu er jeg nødt til at være stærk, være på vagt og forberedt på, at alting kan ske.