USA havde advaret om og Israel havde forberedt sig på et forestående iransk gengældelsesangreb, efter at et formodet israelsk angreb på det iranske konsultat i Syrien for to uger siden slog syv mennesker ihjel, heriblandt en iransk general fra den iranske revolutionsgarde.
Sent i går aftes indløb så meldinger om, at den iranske revolutionsgarde havde sendt en byge af droner og missiler afsted mod mål i Israel.
Timer senere lød luftalarmer over Israel, og på nattehimlen lyste og lød drøn fra eksplosioner, da Israels avancerede luftforsvar skød de fleste af de omkring 300 droner og missiler ned.
Iran under angreb: Sagen er afsluttet
En 10-årig pige blev såret, og der skete begrænset skade på en militærbase i det sydlige Israel. Havde det ikke været for Israels missilforsvar, kunne det være gået langt værre.
Iran annoncerede angrebet, mens det var undervejs.
Og inden missilerne nåede tæt på deres mål, der ifølge iranske medier var militære baser, meldte Irans mission i FN, at nu anså man "sagen" for at være "afsluttet".
Spørgsmålet er, om Israel vil være enig i den betragtning, for Israel har i dagene inden angrebet sagt, at man ville gengælde et eventuelt iransk angreb.
Iran har tidligere angrebet amerikanske mål
Mens det er det første iranske angreb på Israel nogensinde, har Iran tidligere angrebet amerikanske mål i regionen.
Det skete i januar 2020, hvor Iran angreb amerikanske interesser direkte og sendte missiler afsted mod den irakiske militærbase Al-Asad, hvor blandt andet amerikanske og danske soldater opholdt sig.
Det gjorde de efter, at USA havde dræbt topgeneralen i revolutionsgardens al-Quds-styrke, Qassem Soleimani, i et droneangreb i Bagdads internationale lufthavn i Irak.
Dengang var svaret fra Iran nøje kallibreret. Soldaterne på basen, inklusive de danske, blev advaret om angrebet og havde tid til at søge dækning.
Ligeledes sendte iranerne meldinger ud natten igennem i går.
Var nødt til at reagere
Forud for angrebet har Iran haft en nøje afvejning af, hvad gengældelsen mod Israel skulle bestå af.
Angrebet på Irans diplomatiske mission i Syrien, bliver set som et direkte angreb på iransk territorium, som iranerne ikke kan sidde overhørig.
De seneste år har Israel udført hundredevis af angreb mod iranske interesser og Hizbollah-militsen i Syrien. Forudanelserne om, at denne gang måtte Iran reagere, holdt stik.
Iranernes svar skal dog være akkurat tilpas, så det hverken er for lidt eller for meget, så de risikerer en yderligere eskalering og modangreb fra Israel, der kan føre til en regional krig, som Iran ikke er interesseret i.
Spørgsmålet er nu, hvorvidt iranerne har regnet rigtigt - eller har forregnet sig.
Irans direkte angreb på Israel i nat må betegnes som en skelsættende begivenhed, der eskalerer en højspændt situation mellem de mangeårige ærkefjender Israel og Iran.
Har forsøgt at ungdå direkte konfrontation med Iran
Samtidig har Israel vist, at de er i stand til at modstå og forsvare sig mod den type angreb fra Iran. Med hjælp fra USA, Storbritannien og Jordan hjalp Israel med at nedskyde det arsenal, som iranerne affyrede mod Israel.
Alles øjne hviler nu på Israel og landets tætte allierede USA i forhold til, om Israel vil gengælde angrebet i nat og i så fald hvordan.
Det er netop denne situation - en direkte konfrontation mellem Israel og Iran - som både lande i regionen og Vesten har forsøgt at undgå, siden Hamas’ terrorangreb mod Israel 7. oktober og Israels efterfølgende krig i Gaza, der har skabt øgede spændinger i hele regionen.
Regionen koger
Hver dag er der angreb mellem den israelske hær og Irans allierede og stedfortræder Hizbollah langs grænsen mellem Israel og Libanon, som har sendt titusinder på flugt på begge sider af grænsen.
Houthi-bevægelsen i det nordlige Yemen, der også er støttet af Iran, fortsætter med at angribe skibsfarten langs den vigtige forsyningsrute i Rødehavet, Aden-bugten og Bab el-Mandeb strædet, og USA og Storbritannien har bombet mål i Yemen.
Iranskstøttede militser i Syrien og Irak har angrebet amerikanske interesser i regionen.
Tre amerikanske soldater blev dræbt i et droneangreb i Jordan i januar. I går beslaglagde Iran et fragtskib med forbindelser til en israelsk forretningsmand i Hormuz-strædet.
Med andre ord koger det i en sådan grad i regionen, at der er en overhængende fare for, at konflikten spreder sig og bliver til en regional krig.
Det kan den også blive, hvis angrebene mellem Israel og Iran fortsætter.
USA, EU og FN har opfordret til tilbageholdenhed fra alle parter for at undgå en yderligere eskalering, og Israel overvejer sine muligheder.
Iran siger, at nattens angreb var en succes. Israel siger, at deres forsvar og nedskydningen af 99 procent af arsenalet var en succes. Spørgsmålet er, om det er nok til at dæmpe sindene for nu.