Protester mod Utøya-actionfilm

Videoklip fra kommende amerikansk film om massakren på Utøya er allerede lagt ud på YouTube. De pårørende er chokerede

Videoklip fra kommende amerikansk film om massakren på Utøya er allerede lagt ud på YouTube. Her ses hovedpersonen på jagt efter sine ofre. (© Screendump fra Youtube)

En amerikansk instruktør er gået i gang med at lave en spillefilm om massakren på den norske ø Utøya.

Pårørende til de mange dræbte reagerer kraftigt mod projektet, og politiet har bedt filmfolkene om at tage stilling til fjernelse af klip, som allerede er langt ud på internet, skriver det norske nyhedsbureau.

Ifølge avisen VG indspilles filmen forskellige steder i USA. Den trailer, der allerede er lagt ud på YouTube, viser blandt andet en lyshåret mand i norsk politiuniform, som skyder unge mennesker ned.

Beder politiet om hjælp

Filmklippet var vakt stærke reaktioner i det norske Arbeiderpartis ungdomsorganisation, AUF, og VG erfarer, at organisationen bar bedt politiet om hjælp

- Vi henstiller til producenten, at vurdere om filmklippene skal fjernes. Politiet har modtaget reaktioner om, at dette virker stødende, siger informationschef i Oslo Politidistrikt, Unni Grøndal, til VG.

AUF's advokat Frode Elgesem bekræfter, at traileren påvirker de pårørende meget, og han mener, at upassende at lave en film om dette tema på nuværende tidspunkt.

Vil ændre våbenlovgivning

Det er ikke lykkedes VG at få nogen kommentar fra filmens instruktør, Vitale Versace. Men producenten George Anton fortæller, at spillefilmen laves i sympati med ofrene for tragedien.

Han håber desuden, at filmen kan bidrage til en ændring af den amerikanske våbenlovgivning.