Protesterne i Iran fortsætter ufortrødent og har bredt sig til store dele af det konservativt islamiske land.
Mindst otte personer er blevet dræbt, siden protesterne udbrød i sidste uge, skriver nyhedsbureauet Reuters, der citerer iranske myndigheder.
Men det reelle dødstal på baggrund af protesterne kan være højere, fortæller Rasmus Elling, der er lektor ved Københavns Universitet, hvor han forsker i Iran.
- Der rapporteres om, at Irans sikkerhedsstyrker slår hårdt ned. Især i Kurdistan-regionen, men også andre steder. De åbner ild mod demonstranterne og griber til alle midler for at opspore dem og fange dem. Situationen er meget, meget spændt.
Protesterne begyndte, da den 22-årige kvinde Mahsa Amini fredag i sidste uge døde efter at være blevet anholdt af landets moralpoliti på grund af "upassende påklædning".
Landets lovgivning foreskriver, at kvinder skal bære et hovedtørklæde og løst tøj i offentligheden.
Der har været meldinger om, at moralpolitiet slog Amini i hovedet med en politistav og hamrede hendes hoved ind i siden af et af deres køretøjer. Det har FN's fungerende højkommissær for menneskerettigheder, Nada Al-Nashif, sagt ifølge Ritzau.
Men det er beskyldninger, som moralpolitiet har afvist. Moralpolitiet hævder, at Mahsa Amini, der var af kurdisk afstamning, pludselig faldt om, mens hun ventede sammen med andre tilbageholdte kvinder.
Kvinder brænder lovpligtig hovedbeklædning
Siden sidste uge har protesterne spredt sig til mindst 50 byer over hele landet, melder Reuters. Dermed er det de største folkelige demonstrationer, man har set i Iran siden 2019, hvor folk gik på gaden i tusindvis i protest over stignede benzinpriser.
Det er spektakulære scener, vi lige nu ser i Iran, fortæller Rasmus Elling.
- Folk samles i grupper og konfronterer politiet og moralpolitiet, sætter ild til offentlige bygninger og river symboler ned på den islamiske republiks ideologi.
Herunder kan du se protester fra Iran, hvor kvinder brænder deres hovedbeklædning på gaden.
Videoer på sociale medier viser iranske kvinder, der smider deres lovpligtige hovedbeklædning og brænder dem på gaden.
Samtidig har flere muslimske kvinder verden over lagt videoer op på eksempelvis TikTok, hvor de klipper håret af sig selv i protest over Mahsa Aminis død.
- Symbolsk er det et ekstremt stærkt billede, det skaber. Det er en meget spektakulær form for protest, vi ser. Først og fremmest fordi kvinden er i centrum uden slør.
- Handlingen med at klippe håret er en måde at overskride de statssanktionerede idealer for kvindelighed og sømmelighed. I islamisk konservative traditioner er en kvinde, som er klippet skaldet, en kvinde, der er vanæret. Så kvinderne gør det her bevidst provokerende for at sige: I skal ikke bestemme over min krop, siger Rasmus Elling.
Ikke set siden 1979
Ifølge Rasmus Elling har man ikke set så store og udbredte demonstrationer for kvinders rettigheder i Iran i årtier.
Faktisk ikke siden 1979, hvor landet gennemgik en islamisk revolution.
- Sidste gang, man så noget lignende, var i marts 1979, hvor tusindvis af kvinder gik på gaden i Teheran i forbindelse med kvindernes internationale kampdag, fordi der gik rygter om, at der var regler på vej om lovpåbudt hijab i det offentlige rum.
- Dengang blev de protesterende kvinder slået ned af islamistiske selvtægtsmænd, og siden da har der ikke været en lige så stor kvindebevægelse i det offentlige rum i Iran. Indtil nu.
De nuværende protester for iranske kvinderettigheder adskiller sig også på en anden måde. For denne gang viser mændene også deres støtte.
- Det er spektakulært at se store grupper af mænd, der bifalder og hjælper kvinderne med protesterne. Det viser en forandring i den politiske protestkultur i Iran og beviser, at der er en bred utilfredshed i befolkningen over tingenes tilstand, siger Rasmus Elling.
Sociale medier lukkes ned
I et forsøg på at begrænse protesterne, der også har spredt sig til konservative højborge som byerne Mashhad, Isfahan og Qom, har det iranske styre lukket ned for brugen af både Instagram og WhatsApp.
Det er to af de få tilbageværende sociale medier i landet, skriver Reuters.
Ifølge NetBlocks, som overvåger internetnedlukninger over hele verden, har der også været nedlukninger af internettet flere steder i landet, blandt andet i Kurdistan-provinsen i det vestlige Iran, hvor den afdøde kvinde kom fra, samt i hovedstaden, Teheran.
Ifølge Rasmus Elling kan den begrænsede adgang til internettet og sociale medier få konsekvenser fremadrettet.
- Det kan sagtens have en effekt, når iranerne ikke kan dele med verden, hvad der sker. Man får også sværere ved at advare hinanden om politiet og organisere sig.
- Det er en stor indgriben i folks hverdag, men iranere har mestret kunsten at undgå censur online. Så hvis der er mobilt internet, og det er der nogle gange nogle steder, så har de vpn-teknologi til at omgå blokeringer, siger Rasmus Elling og fortæller, at han i dag har været i kontakt med iranere over WhatsApp.
I en form for modsvar mod det iranske styre har den anonyme hackergruppe Anonymous iværksat en cyberoperation og angrebet myndigheders hjemmesider.
Samtidig har gruppen lagt en video op på Twitter, hvor man fordømmer vold mod kvinder og giver sin støtte til den iranske befolkning.
- Det iranske folk er ikke alene. Anonymous vil ikke holde den iranske regering i live på internettet, så længe den holder fast i dens diktatoriske styre og beskytter morderiske betjente.
- I har censureret jeres folks sociale medier og andre kommunikationsformer for at undertrykke viden om jeres forbrydelser mod dem. Nu vil Anonymous lukke jer ned, og jeres egen befolkning vil fjerne jer fra magten, lyder det i videoen.