Det kan meget vel være, at den amerikanske præsident, Donald Trump, vil trække USA ud af den globale klimaaftale, der blev indgået i Paris for to år siden.
Men det er langt fra alle amerikanere, der er enige i den beslutning.
20 delstater, 110 byer og 1.400 virksomheder, der tilsammen udgør mere end halvdelen af den amerikanske økonomi og befolkning, er netop gået sammen om at bekæmpe klimaforandringerne.
- Det kan godt være, at den amerikanske regering har trukket os ud af Paris-aftalen, men det amerikanske folk er fast besluttet på at nå sine mål. Og der er intet, Washington kan gøre for at stoppe os, sagde den forhenværende New York-borgmester Michael Bloomberg, da han lørdag præsenterede samarbejdet på den igangværende COP23-klimakonference i den tyske by Bonn.
Og selvom Donald Trump, der har kaldt de menneskeskabte klimaforandringer for ”et stort fupnummer”, vil øge støtten til eksempelvis kulkraft, så kan hans klimaskeptiske kurs meget vel få den modsatte effekt på hele USA.
Det vurderer professor Katherine Richardson, der er leder af Sustainability Science Centre ved Københavns Universitet.
- Jeg tror bestemt, at investeringerne i grøn energi vil stige i USA. Der er allerede en masse delstater, heriblandt Californien, der buldrer afsted i forhold til den grønne omstilling. Og på en mærkelig måde tror jeg, at Donald Trumps klimakurs vil mobilisere endnu flere klimakræfter i USA, fordi folk vil vise, at de ikke er Trump-tilhængere, siger hun.
Store eksportforventninger
Da Donald Trump i forsommeren annoncerede, at han vil trække USA ud af klimaaftalen, slog han blandt andet på, at aftalen er ”uretfærdig” for amerikanerne.
https://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5930773b6187a40ce829286f
Præsidenten mener, at aftalen vil hæmme USA’s økonomiske vækst, og derfor vil han droppe målet om at skære landets drivhusgasudledning med mellem 26 og 28 procent i 2025 sammenlignet med udledningen i år 2005.
Hos Dansk Industri ser man dog anderledes positivt på vækstmulighederne i klimaaftalen.
I 2016 eksporterede danske energivirksomheder for 4,4 milliarder kroner til USA, hvoraf grøn energiteknologi udgjorde halvdelen af det. Og ifølge Troels Ranis, der er branchedirektør for DI Energi, vil den eksport kun stige.
- Vores vurdering er, at eksporten til USA vil blive mindst fordoblet eller tredoblet frem mod år 2030. Også efter Donald Trumps udmeldinger, siger han.
Sidste år blev der ifølge FN’s miljøprogram investeret for næsten 300 milliarder kroner i ny vedvarende energiteknologi i USA, som er verdens anden største CO2-udleder efter Kina.
I 2006 lå det tilsvarende tal på 187 milliarder kroner.
Det er de enkelte stater, som hver især står for en stor del af den amerikanske energipolitik, og det har den amerikanske præsident ingen indflydelse på.
Troels Ranis har netop været på et eksportfremstød i staterne som New York og Massachusetts, og her oplevede han en stor efterspørgsel efter især dansk fjernvarmeteknologi og havvindkraft.
- Vi har ikke kunnet se nogen forskel i vores eksport til USA, efter at Donald Trump blev valgt til præsident, siger Troels Ranis.
Brug for præsidentens hjælp
USA har ratificeret klimaaftalen – det vil sige omdannet den til amerikansk politik – og derfor er landet juridisk forpligtet til at leve op til den.
Og selvom Donald Trump ikke er glad for aftalen, kan han formelt set først træde ud af den 4. november 2019, hvilket er tre år efter at den trådte i kraft. Derefter vil der gå ét år, før USA helt er ude af den.
USA vil så være det eneste land i verden, som ikke er med i klimaaftalen.
Selvom USA’s drivhusgasudledninger ifølge Det Internationale Energiagentur faldt med tre procent i 2016 sammenlignet med året før, så understreger det nye amerikanske klimasamarbejde, at det ikke alene kan sikre, at USA når sit reduktionsmål i 2025.
- Vi kan ikke understrege kraftigt nok, hvor kritisk nødvendigt et statsligt engagement er, hvis vi skal opnå de omfattende decarboniseringsmål, som USA skal påtage sig efter 2025, skriver samarbejdet i en rapport.
Ti amerikanske stater, byer og virksomheder, der rykker på det grønne område:
- •
North Carolina: North Carolina er det sted i USA, som har installeret næstflest solceller. I 2016 var der mere end 34.000 job inden for den vedvarende energisektor, og delstaten går efter styrke den sektor over de næste ti år
- •
Minneapolis: Storbyen i delstaten Minnesota vil skære 30 procent af sine drivhusgasudledninger i 2030 sammenlignet med niveauet i 2006. Byen har allerede reduceret sin udledning med næsten 18 procent.
- •
Mars: Slikgiganten går efter at reducere sine udledninger af drivhusgasser med 27 procent i 2025 og med 67 procent i 2050. Den har blandt andet støttet en af verdens største vindmølleparker, der ligger i Texas.
- •
Californien: Californien er den delstat i USA, der har sat sig de mest ambitiøse klimamål. Det drejer sig både om at skære i sine udledninger af drivhusgasser, samt at skære ned på sit forbrug og genbruge mere. Californiens guvernør, Jerry Brown, er sammen med Michael Bloomberg lederne af ’Amerikas løfte’.
- •
Milwaukee: Den store by i delstaten Wisconsin har mere end 200.000 træer, der er med til at fjerne CO2 fra luften.
- •
Target: Den amerikanske lavprisvarehuskæde vil reducere sin drivhusgasudledning med 25 procent i 2025. Target har blandt andet installeret solcellepaneler på 350 af sine bygninger, og målet er at have paner på 500 af Targets bygninger.
- •
Austin: 67 procent af energien i den texanske storby skal i 2027 komme fra vedvarende energikilder. Der findes i dag 20.000 ’grønne job’ i Austin, og samlet set bidrager de med næsten 16 milliarder kroner til byen.
- •
San Diego: Den californiske storby går efter at køre på 100 procent vedvarende energi. Derudover vil San Diego, der er USA’s ottende største by, halvere sin CO2-udledning i 2035.
- •
New York City: Storbyen vil reducere sin udledning af drivhusgasser med 80 procent i 2050 sammenlignet med niveauet i 2005. Alene ved at forbedre de ældste bygninger kan de skære syv procent af drivhusgasudledningen i 2035.
- •
Citi: Den amerikanske bank- og finanskoncern vil reducere sit energi- og vandforbrug med 30 procent i 2020.
- •
Kilde: 'Americas pledge'