Selv om koteletterne og baconen i dit lokale supermarked kommer fra danske svin, er der stor sandsynlighed for, at de er blevet opfodret med sojaprotein fra Argentina. Dansk landbrug importerer nemlig 650.000 ton soja fra Argentina om året.
Men gennem de seneste år har det vist sig, at der er store problemer med den argentinske sojaindustri.
Forbruget af farlige pesticider er enormt, og lemfældig brug af giftstofferne gør arbejdere og lokalbefolkning alvorligt syge.
Syge, fordi der bliver brugt pesticider, der er farlige, og som derfor er forbudte i Danmark og EU. Syge, fordi der bliver brugt enorme mængder, som slet ikke er reguleret ordentligt.
P1 Orientering har i samarbejde med det undersøgende medie Danwatch set nærmere på sojaproduktionen i Argentina og forbindelserne til dansk landbrug.
Man bruger giftstoffer, der er forbudt i Danmark
Pesticidforbruget er eksploderet i Argentina over de seneste årtier. Og det er kradse sager, der tages i brug for at maksimere produktionen mest muligt. Pesticider i enorme mængder er dagens ret for sojamarkerne.
Ifølge argentinske eksperter og aktivister fører de mange pesticider til misdannede børn og øget kræftrisiko. Pesticiderne dræber alt andet end soja-planten, for næsten al argentinsk soja er genmodificeret til at være immun overfor pesticiderne.
Ifølge Dr. Medardo Avila Vazquez, der er læge på Det Nationale Universitetshospital i Cordoba, er forbruget fem-seksdoblet siden midt-halvfemserne.
- Det samlede forbrug af glyfosat er stigende. I 1996 blev der brugt to-tre liter pesticider per hektar. Nu er det 15 liter per hektar. Og i Chaco-regionen mod nord er det op til 20 liter på grund af varmen og dermed fordampningen, siger han.
Flere steder indsamler de lokale de brugte pesticiddunke til at opsamle regnvand til drikkevand. De bor side om side med sojamarkerne.
På dunkene kan man på etiketterne se navne på stoffer som 'Paraquat' og 'Atrazin' - farlige stoffer, det er strengt forbudt at bruge i Danmark, men som bliver brugt i den argentinske sojaproduktion. Paraquat på sojaplanter og Atrazin til brakmarker, inden en ny sojahøst skal i gang.
Sygdomshistorier overalt
Konsekvenserne af den store brug af sprøjtemidler i den argentinske sojaindustri er ifølge argentinske eksperter og aktivister voldsomme.
63-årige Alfredo Ceran er tidligere sojaarbejdsmand og bor i byen Monte Maiz med 8.000 indbyggere.
Han arbejdede i årevis som traktorfører, hvor han sprøjtede pesticider over 300 hektar sojamarker om dagen i de nærliggende områder.
Som oftest betjente han traktoren uden nogen beskyttelse. Han fortæller til Danwatch, at der aldrig var nogen, der sagde, at stofferne kunne være farlige.
I løbet af de mange år i sojamarkerne begyndte han at få smerter og meldte sig derfor ofte syg. Så blev han fyret. Det viste sig, at han havde fået kræft i en nyre. Senere fandt de endnu en kræftsvulst, denne gang i leveren. Han lider også af skrumpelever, selvom han aldrig har været alkoholiker. Alfredo Ceran er selv overbevist om, at sprøjtegiftene er skyld i hans sygdomme.
Dr. Medardo Avila Vazquez undersøgte i 2014 sammen med et forskerhold sammenhængen mellem pesticider og sygdomme i Monte Maiz.
Det, de fandt, chokerede dem.
Ikke alene var pesticiderne overalt, i jorden, i kornskaller og i drikkevandet. De fandt også ud af, at kvinder i Monte Maiz aborterede spontant tre gange oftere end landsgennemsnittet.
Antallet af misdannelser hos børn var desuden dobbelt så højt som det nationale gennemsnit. De fandt hud- og lungesygdomme og forskellige typer af kræft - særligt brystkræft og skrumpelever, der ikke var forbundet til alkoholisme.
I Argentinas soja-provinser kan man finde talrige eksempler på familier med sygdomshistorier og med misdannede børn.
De lokale og en række eksperter giver de mange sprøjtemidler i sojaindustrien skylden.
Kræft og misdannelser
En af de forskere, der forbinder sygdomme og misdannelser med pesticider i sojaindustrien, er Damian Verzenassi, der er professor og leder af Institut for Folkesundhed og Miljø på Fakultetet for Lægevidenskab på det Nationale Universitet i Rosario.
- Det er en meget farlig udvikling, vi ser, når vi ser på antallet af mennesker, der er påvirket. Der er masser af forskning til at bakke det op, siger Damian Verzenassi.
Han har anført 35 såkaldte health camps siden december 2010. Det vil sige argentinske byer, hvor forskerhold af medicinstuderende har undersøgt sprøjtemidlers forbindelse til sygdomme. I byerne har de studerende interviewet over 150.000 argentinere.
- Vi har interviewet flere folk end noget andet studie i Argentina inden for det her emne. Ingen kan benægte, at sygdommene hænger sammen med genmodificerede sojabønner og brug af glyfosat (aktivstof i pesticider, red.), siger Damian Verzenassi.
Med glyfosat hentyder han til det sprøjtemiddel, der er mest udbredt i Argentina. Det bliver produceret af firmaet Bayer-Monsanto og er også kendt som det aktive stof i Roundup.
Professor Verzenassi bakkes op af Dr. Medardo Avila Vazquez.
- Der er ikke længere tvivl om, at det er pesticider med glyfosat, der ligger bag de sygdomme, vi ser, siger Medardo Avila Vazquez.
Trusler og chikane
I byen Firmat i Santa Fe-regionen bor Edgar Fontanellaz med sin familie. Begge deres børn lider af høretab og hans kone har tidligere aborteret.
De har over 30 gange forsøgt at klage til myndighederne over pesticidforbruget i nærheden af deres hjem, hvilket har fået lokale sojaproducenter til at chikanere familien med alt fra trusler om tæsk til dødstrusler.
"Det er gangstermetoder", fortæller Edgar Fontanellaz til Danwatch, og kan desuden vise skudhuller i væggene til sit hus. Det stammer fra en række advarselsskud fra folk, der ville have familien til at stoppe strømmen af klager.
Født uden hånd
Der er også historier om børn, der bliver født med misdannelser, som 13-årige Felipe fra byen Campo Largo i Chaco-regionen, der blev født med mikrofingre og uden håndflade.
Eller historien om otteårige Anita Dworak fra byen Napenay i Chaco-regionen. Hun er født med rygmarvsbrok, hvor knoglerne i rygsøjlen ikke bliver dannet helt og hvor man har svært ved at tisse. Hæmmede signaler fra rygsøjlen betyder, at hun også har svært ved at gå, så hun har to gule krykker med hver sin bamse på.
Philippe Grandjean, professor i miljømedicin og forskningsleder på Syddansk Universitet, kalder udviklingen i Argentina “bekymrende”.
- Det her er jo ude af kontrol, og vi må se på det med alvor. Vi har efterhånden temmelig god evidens for, at pesticider er kræftfremkaldende og kan medføre hormonforstyrrende påvirkninger.
Det undersøgende medie Danwatch har rejst over 3.000 km, igennem de sojaproducerende regioner Buenos Aires, Santa Fe, Cordoba, Chaco samt Entre Rios for at tale med forskere og interviewe lokalbefolkningen om pesticidernes påvirkninger.
- Vi ville undersøge, hvorfor så mange får kræft, hvorfor børn bliver født med misdannelser, og hvorfor der ikke er blevet sat en stopper for det. Mange fortalte også, hvordan de bliver chikaneret på forskellige måder, hvis de forsøger at tale om forholdene, fortæller journalist hos Danwatch, Christian Erin-Madsen.
Dansk landbrug erkender problemer i Argentina
Hos interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer, der repræsenterer langt størstedelen af dansk landbrug, erkender man, at der i Argentina ikke er de samme forhold som herhjemme.
- Det er helt sikkert, at der foregår nogle ting i Argentina, som ikke er tilladt i Danmark og EU, siger direktør Flemming Nør-Pedersen til P1 Orientering.
Landbrug og Fødevarer har kontaktet de argentinske myndigheder for at høre dem om, hvordan forholdene er.
- Det lyder rigtig alvorligt, og det er vi selvfølgelig nødt til at lytte til, og det gør vi også. Derfor har vi også en solid dialog med de argentinske myndigheder. Og jeg må sige, at det billede, der står tilbage efter vores dialog med dem, det er måske et lidt andet billede end det, I præsenterer, siger direktør Flemming Nør-Pedersen.
At der bliver brugt giftige stoffer i Argentina, som har været forbudt i årevis herhjemme, er ifølge Landbrug og Fødevarer svært at gøre noget ved.
- Der er ikke rigtig nogen steder, hvor man ikke bruger de nævnte midler i produktionen af soja, siger direktør Flemming Nør-Pedersen.
Han fortsætter:
- Vi bestemmer jo ikke, hvordan de argentinske regler ser ud. Det letteste for os kunne selvfølgelig være, at vi siger, vi vil ikke handle med jer længere i Argentina. Vi vil så heller ikke handle med Brasilien. Vi vil måske heller ikke handle med Nordamerika. Så vi står tilbage uden nogen god leverandør af soja, som er et rigtigt godt element i foderet til de danske husdyr, siger direktør Flemming Nør-Pedersen.
Arla er foran resten af landbruget
Hos en del af landbruget har man dog gjort noget.
Arla besluttede i 2015, at al soja, som bruges til kvægfoder hos Arla Foods mælkeproducenter, skal være bæredygtigt.
Derfor er Arla også en del af en certificeringsorganisation for mere bæredygtig soja.
- Helt overordnet er vi i Arla bekymrede over den meget intensive sojadyrknings effekt på lokalsamfundene i Sydamerika. Vi har set nogle ubehagelige eksempler, hvor blandt andet børn har fået svære helbredsmæssige påvirkninger. Vi ønsker, at den soja, vi anvender i vores produkter og til at fodre vores køer, er produceret, uden at det sætter miljøet og lokalsamfundet under pres, skriver Arla i en pressemeddelelse fra 2015.
Men i øjeblikket er det ikke den vej, resten af landbruget er på vej hen ad. Og her taler vi i overvejende grad om de danske svineproducenter. Her har man i stedet valgt at fokusere på en række indkøbsprincipper.
Ifølge Dansk Landbrug er vi for små i Danmark til at gøre noget ved forholdene i Argentina. Vi er nødt til at forsøge at påvirke forholdene gennem EU, siger direktør i Landbrug og Fødevarer, Flemming Nør-Pedersen.
- Vi køber i dansk landbrug 1,5 procent af den sojaproduktion, som Argentina har. Kina køber halvdelen, og EU som handelsblok køber cirka 17 procent. Så hvis vi som sådan skal have nogen indflydelse på, hvordan Argentina gør det her, så er vi nødt til som minimum at komme som EU, så kan vi få en indflydelse på, hvordan vi gør det i Argentina. Og det er jo også den vej, vi gerne vil, så vi via EU får stillet nogle krav til Argentina, siger han