Landet over var vrede israelere i aftes på gaderne. Det har de været i flere dage for at vise deres utilfredshed med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.
Flere medier skriver, at de titusinder af demonstranter i aftes udgjorde den største demonstration, siden krigen mellem Israel og Hamas begyndte den 7. oktober.
I aftes afviste Netanyahu igen at træde tilbage og udskrive valg, da det ifølge ham vil være til Hamas' fordel.
Utilfredsheden med den israelske regering og i særdeleshed Benjamin Netanyahu er todelt. Aktuelt er folk vrede over, at Netanyahu ikke har fået de flere end 100 gidsler i Hamas' fangenskab hjem, men utilfredsheden med premierministeren går længere tilbage end den 7. oktober.
Det forklarer Kristian Mouritzen, der er international analytiker på dagbladet Berlingske.
- Nu har krigen varet temmelig længe, og Netanyahu er under stigende pres for at få gidslerne løsladt.
- Hvis man lægger det sammen med den utilfredshed, der var med Netanyahu, før krigen startede den 7. oktober, er det en massiv mængde af demonstranter, der er til stede for at kræve hans afgang, siger han.
Men ifølge Kristian Mouritzen vælter Netanyahu næppe lige nu.
- Det kommer nok ikke til at lykkes på nuværende tidspunkt, for hvis én ting er normalen i en krig, er det, at man står bag den siddende premierminister. Fra demonstrationer og til at Netanyahu går af, er der temmelig langt i en krigssituation, siger han
- Vi kommer nok til at se en del af de her demonstrationer i fremtiden også, for der er en meget stor utilfredshed med den israelske premierminister.
En polarisende figur
Gennem Israels krig mod Hamas har adskillige meningsmålinger vist, at størstedelen af den israelske befolkning støtter en militær indsats mod Hamas. Men demonstrationerne mod Benjamin Netanyahu og hans højrefløjsregering viser en stor splittelse i befolkningen.
- Det er aldrig godt, at der er en polariserende figur som Benjamin Netanyahu i spidsen for en krigsførende nation. Det er ikke sundt for hverken den israelske befolkning eller for udlandet, siger Kristian Mouritzen.
Allerede før Hamas' terrorangreb var der udbredte demonstrationer i Israel, hvor mange var utilfredse med en planlagt retsreform, der er blevet kritiseret for at være antidemokratisk.
- Netanyahus problem er, at han udmærket godt ved, at den israelske befolkning af mange grunde er særligt kritisk over for ham. Ikke mindst hans meget kontroversielle forslag om at indskrænke domstolenes magt over politikerne - især højesteret - har gjort, at der var mange demonstrationer før den 7. oktober, siger Kristian Mouritzen.
Og så må Benjamin Netanyahu også sande, at den omfattende og unisone støtte, Israel modtog fra især vestlige lande efter den 7. oktober, ikke er lige så massiv nu næsten et halvt år senere.
Israels omfattende bombardementer i Gaza og de flere end 30.000 dræbte palæstinensere har fået omverdenen til at lægge pres på Israel. Det gælder ikke mindst landets tætteste allierede, USA.
- Et andet stort problem for Netanyahu er, at udlandet i lang tid har lagt et stort pres på Israel og er begyndt at være meget kritisk over for Netanyahu. Det sammen med det indenrigspolitiske pres gør, at han er under en vis form for pres ud over den igangværende krig, siger Mouritzen.