På grund af konflikten i Ukraine bliver truslen fra Rusland det helt store emne på forsvarsalliancen Nato's topmøde i Wales i dag og i morgen.
Men i Rusland er det lige omvendt - her stjæler truslen fra Vesten - og især Nato - dagsordenen. For i russernes perspektiv var det Vesten, som udløste krisen i Ukraine.
- Rusland har en opfattelse af, at Vesten har en interesse i, at der er en konflikt. Og man har meget svært ved at forstå, hvordan vestlige ledere har kunnet støtte ukrainske magthavere, der - som russerne ser det - er kommet til på ulovlig vis. Og der er mange af soldaterne, som kæmper i det østlige Ukraine, som har en oplevelse af, at de kæmper mod USA og EU på slagmarken, siger DR Nyheders ruslandkorrespondent Matilde Kimer.
Hun fotæller, at præsident Vladimir Putins politik overfor Ukraine og Nato nyder kolossal opbakning i befolkningen.
Tidsånden i Rusland
Billedet bliver bekræftet af senioranalytiker Karsten Møller fra Dansk Institut for Internationale Studier. Han har fulgt Rusland tæt i over 40 år:
- Det er tidsånden i Rusland. Det er den måde russerne opfatter Nato og den vestlige verden på i øjeblikket, siger Karsten Møller.
Han forventer, at Rusland nu ændrer sin militærdoktrin, så Nato ikke længere står opført som en "partner".
- Der er jeg ret sikker på, at i næste doktrin, der kommer der til at stå at Nato er en modstander, siger han.
Atomvåben som nedtrapning
Præsident Putin mindede for nylig om Ruslands beholdning af atomvåben, da talen faldt på konflikten i Ukraine.
Og det var ingen fortalelse, mener Flemming Splidsboel Hansen, der er lektor i russisk politik ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.
- De (russerne, red.) er begejstrede for deres atomvåben. Og i militær tænkning er der også stort fokus på atomvåben - blandt andet fordi Rusland har været presset på det konventionelle område i mange år, siger Flemming Splidsboel Hansen.
Han fortæller, at atomvåbnene i Ruslands militære tænkning paradoksalt nok har været opfattet som en metode til at nedtrappe konflikter:
- Det, man har talt om teoretisk, er, at man på et ret tidligt tidspunkt i en konventionel konflikt kunne anvende atomvåben over ubeboede områder - for eksempel over Stillehavet for på den måde klart at sætte foden ned og sige: Vi føler os pressede på det konventionelle område, og hvis I presser os yderligere, så bruger vi atomvåben, siger Flemming Splidsboel Hansen.
Sænke barren
Retten til at bruge atomvåben fremgår allerede af Ruslands seneste militærdoktrin fra 2010. Men en kommende doktrin kan blive endnu mere skarp, forudser eksperten.
- Man kan forestille sig, at man sænker barren for anvendelsen af atomvåben. De her doktriner er jo i høj grad henvendt til det hjemlige publikum, hvor man fortæller vælgerne, hvordan man vil passe på dem, siger Flemming Splidsboel Hansen:
- Via måden man beskriver truslerne og anvendelsen af de her våben på, kan man sænke barren og gøre det klart, at Rusland føler sig presset, og at man i fremtiden endnu hurtigere end i dag vil kunne gribe til atomvåben.