Presset Netanyahu vil ikke skrue ned for kampene: 'Det ville være ilt for Hamas'

Den israelske premierminister holdt tale, efter seks israelske gidsler i weekenden blev dræbt.

Hundredtusindvis af israelske demonstranter har henover weekenden demonstreret mod Benjamin Netanyahu. Det sker, efter seks israelske gidsler blev dræbt i weekenden, og nu kræver demonstranterne en aftale med Hamas, så man kan få de resterende gidsler ud af Gaza-striben. (Foto: © JACK GUEZ, Ritzau Scanpix)

Opdateret 5/9: Slåfejl i billedtekst rettet.

Mens tusindvis af demonstranter søgte mod den israelske premierminister Benjamin Netanyahus private bolig, forsøgte han at tale de mange utilfredse israelere til ro i en tale til israelsk tv.

Samtidig insisterede han dog på, at Israel ikke vil skrue ned for kampene i Gaza. Det vil være en livline til Hamas, argumenterede han.

- Det her vil afgøre hele vores fremtid. Trækker vi os, vil det give ny luft til Hamas.

USA, Egypten og Qatar har ellers på det seneste arbejdet på højtryk for at få en aftale om indstilling af kamphandlingerne igennem. Men Benjamin Netanyahu kan ikke se en fremtid, hvor Hamas spiller nogen som helst rolle, lød det fra ham her til aften.

- Krigens slutning i Gaza kommer, når Hamas sikke længere er i kontrol der.

Vil have kontrol

På pressemødet argumenterede Benjamin Netanyahu også for, at Israel skal have fuld kontrol over den såkaldte Philadelphi-korridor. Det er grænsen mellem Gaza-striben og Egypten.

Her til aften tonede Israels premierminister Benjamin Netanyahu frem på skærmen for at holde en tale oven på weekendens seks dødsfaldt blandt israelske gidsler. Med en pegepind forklarede Netanyahu, at Israel bliver nødt til at have kontrol over grænseovergangen mellem Gaza-striben og Egypten - den såkaldte Philadelphi-korridor. (Foto: © OHAD ZWIGENBERG / POOL, Ritzau Scanpix)

Netanyahus argument er, at Hamas får forsyninger gennem den grænseovergang, og det vil man ikke tolerere. Mange civile har siden krigens udbrud opholdt sig i den sydlige del af Gaza-striben - især ved byen Rafah - efter de er blevet presset ud af de nordlige byer på grund af de intensive kampe.

Han mener, at det vil være at skyde sig selv i foden at imødekomme Hamas' krav til en mulig aftale om våbenhvile.

- Hvilket budskab ville det ikke sende til Hamas? Dræb gidsler og I får indrømmelser, spurgte han retorisk under talen.

En talsperson for Hamas var efter Netanyahus tale, ude og sige at Israel har ansvaret for, at de seks gidsler døde, da Israel blokerede for en aftale om våbenhvile.

Store demonstrationer

Sideløbende med Benjamin Netanyahus tale demonstrerede titusinder israelere på gaden i storbyen Tel Aviv.

  • Bål i gaden tæt på Benjamin Netanyahus private bolig i Jerusalem. Demonstranterne kræver en aftale People gather around a fire during a demonstration calling for the immediate return of hostages held in Gaza, amid the ongoing conflict between Israel and Hamas, near Israeli Prime Minister Benjamin Netanyahus residence in Jerusalem, September 2, 2024. REUTERS/Ronen Zvulun (Foto: © RONEN ZVULUN, Ritzau Scanpix)
  • På en tv-transmitteret tale afviste Benjamin Netanyahu at skrue ned for kampene mod Hamas. Han er ellers under massivt pres, efter det i weekenden kom frem, at seks israelske gidsler var blevet dræbt. (Foto: © OHAD ZWIGENBERG, Ritzau Scanpix)
  • Søndag var 700.000 israelere på gaden for at vise deres utilfredshed med regeringen og særligt Benjamin Netanyahu. (Foto: © David Dee Delgado, Ritzau Scanpix)
1 / 3

Her har de siden, det kom frem, at de seks gidsler havde mistede livet, krævet at den israelske regering skal indgå en aftale med Hamas. Håbet er, man på den måde kan få de resterende gidsler ud af Gaza-striben, hvor der siden oktober har været intenste kampe og bombardementer.

Til sidst i sin tale bad Benjamin Netanyahu om tilgivelse for, at de omtalte gidsler mistede livet i weekenden.

- Vi var meget tæt på at få dem hjem. Jeg beder jer om jeres tilgivelse.