De vedvarende protester mod undertrykkelse presser det iranske styre så hårdt, at regimet nu tyr til den strengest mulige straf mod demonstranter.
En demonstrant - hvis identitet er ukendt - blev i går dømt til døden, oplyser landets justitsvæsen ifølge Ritzau.
- Det tyder på, at regimet virkelig tror, at dets eksistens er i fare.
Sådan lyder analysen fra Claus Valling Pedersen, som er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier med speciale i Iran.
- Man har åbenbart ikke set anden mulighed end at slå meget hårdt ned og sørge for, at der bliver givet meget hårde straffen, siger han.
Siden den 22-årige kvinde Jina Mahsa Amini døde i det iranske poilitis varetægt i september, har protesterne mod regimet været massive.
Den unge kvinde blev anholdt af det såkaldte moralpoliti for - ifølge dem - ikke at bære passende hovedbeklædning, som det kræves af iransk lovgivning. Hendes død har fået kvinder over hele Iran til at brænde deres tørklæder i protest og kræve deres frihed til at klæde sig, som de vil.
'En fjende af gud'
Gårsdagens dom er den første kendte dødsdom til en af de demonstranter, der har været på gaden de seneste uger, men mange dødsdomme kan være i vente.
Ifølge BBC rapporterer lokale menneskerettighedsorganisationer om, at over 14.000 demonstrant er fængslede, mens over 350 er blevet slået ihjel under protesterne.
Hvem den dømte person er, vides som nævnt ikke, men ifølge Ritzau er vedkommende dømt i hovedstaden Teheran for blandt andet at være "en fjende af gud".
Dommen falder, efter at 227 parlamentsmedlemmer i sidste uge efterspurgte, at de iranske domstole netop skulle uddele straffe til demonstranterne for overtrædelse af paragraffen "mohareb", som betyder "krig mod gud" og hovedsageligt straffes med dødsstraf.
Ifølge Claus Valling Pedersen er det at være "fjende af gud" det samme som at "være en fjende af hele det politiske system".
- Det politiske system er religiøst legitimeret, så hvis man kæmper og protesterer mod regimet, så er man en fjende af gud og kan blive dømt til døden, forklarer han og understreger, at straffene kan appelleres.
Udover vedkommende, som er dømt til døden, er fem personer i weekenden blevet idømt mellem fem og ti års fængsel for at have deltaget i demonstrationerne.
Kan optrappe konflikten
De strenge straffer kommer, til trods for at der ifølge Claus Valling Pedersen har været stemmer internt i regimet, som af frygt for opskalering af konflikten har talt for en mildere linje mod de mennesker, der protesterer.
Ikke meget tyder dog på, at regimet vælger at følge den linje.
Selvom det iranske styre tager dødsstraffe i brug som våben mod demonstranterne, forventer Claus Valling Pedersen ikke, at det vil lægge en dæmper på optøjerne.
- Min fornemmelse er, at det nok snarere vil optrappe konflikten og få befolkningen til at være endnu mere vrede på deres regering og myndighederne, siger han.
Valling Pedersen understreger, at man selvfølgelig kun kan gætte på udviklingen, men han ser ikke tegn på, at de iranere, der går på gaden, vil give op.
- Protesterne har været så uforfærdede og har varet så længe, at jeg tror, befolkningen er så træt af regimet, at selv når der kommer dødsstraf og fængselsstraffe i fem-ti år, så vil protesterne fortsætte alligevel, siger han.
- Det kan ende meget slemt, fordi regimet føler sig åbenbart så presset, at de må ty til sådan nogle domme.
En regulær folkebevægelse
Da demonstrationerne i Iran startede for over otte uger siden, var der i begyndelsen primært tale om en kvindebevægelse, men opstanden har nu udviklet sig til en kamp for frihedsrettigheder i landet.
Det fortalte Rasmus Elling, der er Iran-forsker og lektor ved Københavns Universitet, til DR i sidste uge.
- Vi har set masser af protester gennem Den Islamiske Republiks historie de sidste 23 år, men nu ser vi en folkebevægelse, der tager et mere fundamentalt krav om frihed op – og det er nyt, sagde han.
Ligesom Claus Valling Pedersen ser Rasmus Elling et hårdt prøvet iransk styre.
- Styret er presset, fordi det er en landsdækkende bevægelse. Det presser regimet, fordi der ikke er en protestbevægelse ét sted, man kan omringe og lukke ned, og der er mange fronter, man skal kæmpe på, på en gang, sagde han til DR i sidste uge.
Bliv klogere på baggrunden for demonstrationerne i denne explainer: