Myndighederne i Berlin meddeler, at politi og brandvæsen i aften ikke siger mere om tragedien på julemarkedet, hvor mindst ni er dræbt og 50 er såret, efter at en lastbil torpederede menneskemængderne.
I morgen ved middagstid vil der blive afholdt en pressekonference, hvor Berlins borgmester, Michael Müller, og den tyske delstatsminister, Andreas Geisel, vil fortælle nærmere om omstændighederne.
De tyske myndighederne har endnu ikke meldt ud, om torpederingen var et uheld eller et angreb.
- Vi arbejder ud fra det værst tænkelige scenarie. Alligevel passer det hele ligesom ikke sammen, siger en efterforsker til Berliner Zeitung.
Politiet oplyser desuden, at det er i færd med at oprette en særlig portal, hvor folk kan uploade billede- og videomateriale omkring den tragiske hændelse på Breitscheidplatz.
https://twitter.com/PolizeiBerlin_E/status/810980914876608512
En lastbil torpederede her til aften et julemarked i det centrale Berlin. Julemarkedet ligger ved Gedächtniskirken omkring den berømte shoppinggade Kurfürstendamm i den tyske hovedstad.
Den ene af personerne, der sad i lastbilen under torpederingen, er dræbt, mens den anden er anholdt.