Politi jagter vidner til svensk dobbeltdrab

Voldsomt drab på to unge mænd på klos hold kan være en del af en bandekonflikt, siger svensk politi.

Drabene fandt sted i et beboelsesområde i Kista i den nordvestlige del af Stockholm tæt på Rinkeby, hvor politiet blev tilkaldt klokken 22.06 onsdag aften. (Foto: © 10070 Jessica Gow/TT, Scanpix)

Blandt de mulige motiver bag et voldsomt dobbeltdrab i Stockholm er en banderelateret forbrydelse - og at drabene kan være knyttet til andre forbrydelser.

Det siger Lars Bystrom, talsmand for politiet i Stockholm.

- Vi skal ikke gisne om omstændighederne. Vi har haft og har stadig en række konflikter mellem kriminelle elementer i regionen.

Det dobbelte drab på to mænd i 20'erne er det seneste af flere drab, der har fundet sted i Stockholmsområdet på blot en uge.

Drabene fandt sted i et beboelsesområde i Kista i den nordvestlige del af Stockholm tæt på Rinkeby, hvor politiet blev tilkaldt klokken 22.06 onsdag aften.

Her fandt politiet to mænd, der var skudt på klos hold siddende i en bil.

Samtidig har politiet talt med forskellige vidner hele natten.

Torsdag vil politiet ringe på hos folk i området og tale med dem og gøre en indsats for at skabe tryghed for beboerne.

- Vi indsætter uniformerede ressourcer i området som en sikkerhedsforanstaltning. Jeg kan forestille mig, at der er mennesker, der er bekymrede. Plus der er mulighed for, at vi kan fange eventuelle vidner, siger Lars Byström.

Politiet vil endnu ikke kommentere på eventuelle fund i løbet af natten.

- Nu skal vi sammensætte, det vi har, og se, om den tekniske undersøgelse har givet noget, siger Lars Bystrom.

/ritzau/TT