De hundredtusinder af rohingyaer, der er flygtet til fra Myanmar til Bangladesh, skal have mulighed for at vende tilbage til Myanmar, hvis de ønsker det.
Det er myndighederne i de to lande blevet enige om, og har indgået en aftale, der skal gøre det muligt for flygtningene at vende tilbage Myanmar.
Men det er tvivlsomt, om rohingyaerne overhovedet ønsker at vende tilbage til Myanmar, hvor de siger, militæret drev dem på flugt. Det vurderer Philip Khokhar, DR Nyheders Asien-korrespondent.
- Jeg tror, en meget stor del af de rohingyaer, der er i flygtningelejre i Bangladesh, simpelthen vil være for bange for at vende tilbage.
Få detaljer ude om aftale
Det er en højtstående embedsmand fra Myanmars indvandringsministerium, der tidligere i dag løftede sløret for aftalen. Det er dog meget begrænset, hvad der er kommet ud om detaljerne i aftalen.
- Vi har ikke fået noget at vide om, hvordan man vil garantere rohingyaernes sikkerhed, hvis de vender tilbage, forklarer Philip Khokhar.
Fra Bangladesh lyder det, at aftalen er første skridt mod en løsning på krisen. Og fra Myanmar lyder meldingen, at man er klar til at tage imod de flygtede rohingyaer så hurtigt som muligt.
Uvis situation i Rakhine-staten
En række nødhjælpsorganisationer mener, der foregår en etnisk udrensning af rohingyaer i Myanmar lige nu. Blandt andre Human Rights Watch. Rohingyaerne er et muslimsk mindretal, der i Myanmar primært holder til i Rakhine-staten i den vestlige del af landet. Det er dog svært at få klarhed over, hvad der helt præcist foregår i området, fordi det er lukket land.
- Problemet er, at lige nu er der ikke andre, end Myanmars militær der har adgang til Rakhinestaten.
FNs Flygtningehøjkommissariat anslår, at 622.000 rohingyaer har taget flugten fra Myanmar til Bangladesh siden i sommer. De vurderer også, at langt de fleste rohingyaer, der når frem til flygtningelejrene i Bangladesh, er kvinder og børn.