Pavens fredsduer angrebet af måger

En ceremoni på Peterspladsen blev søndag ødelagt af måger, der angreb fredsduer sat fri af paven.

Måger fokuserede deres angreb på en af de to fredsduer, mens en krage fokuserede på den anden. (Foto: © Claudio Peri, Scanpix)

Hvis man er overtroisk er der god grund til at være lidt mere bekymret for de stridende parter i Ukraine.

Under en ceremoni søndag, hvor pave Frans bad for fred i det splittede land, blev hans to fredsduer nemlig angrebet af måger og en enkelt krage. Det skriver Associated Press.

De to fredsduer bliver her sluppet løs af to italienske børn sammen med pave Frans. Øjeblikke senere blev de fore for et angreb fra måger og en krage. (Foto: © Claudio Peri, Scanpix)

Det vides endnu ikke, om duerne overlevede kampen med de større fugle.

Paven så det ikke

De to hvide duer blev sluppet fri af italienske børn, der stod i vinduet i pavens palads sammen med det katolske overhoved selv.

De to fredsduer bliver her sluppet løs af to italienske børn sammen med pave Frans. Øjeblikke senere blev de fore for et angreb fra måger og en krage. (Foto: © Claudio Peri, Scanpix)

Titusindvis af mennesker fulgte med i bønnen fra Peterspladsen og blev altså vidner til fuglekrigen.

Heldigvis vidnede paven og børnene ikke selv misæren - bøllefuglene ventede i det mindste med deres angreb, til de var gået væk fra vinduet.