Paris et år efter Charlie Hebdo: Hver gang vender hverdagen tilbage

Trods flere terrorangreb det seneste år er Paris ikke farligere end München og Barcelona, lyder det enstemmigt fra parisere og turister.

Blomster, kort og lys præger stadig Place de la Republique i Paris efter det seneste terroranslag mod Frankrigs hovedstad. (Foto: © IAN LANGSDON, Scanpix)

I dag er det præcis et år siden, at to bevæbnede mænd trængte ind hos det franske satireblad Charlie Hebdo og dræbte 11 - og dermed begyndte et sort år for Frankrig.

Attentatet vil denne uge blive mindet på forskellig vis i Paris, hvor indbyggerne har fået dagligdagen til at fungere trods frygten for nye angreb.

Vil det blive i metroen? I et stormagasin? På en skole?

Sådan spørger mange parisere sig selv efter et år med terrorangreb, der også gik ud over kunder i et jødisk supermarked samt tilfældige bar-, restaurant- og koncertgæster.

- Jeg er ikke bekymret

Alligevel affinder mange sig med, at risikoen for at dø i et terrorangreb er uendelig meget mindre end risikoen for at dø i trafikken.

- Nej, jeg er ikke bekymret, lyder det fra juristen Daphne Lemoins, der tager metroen på arbejdet.

- Det har ingen indflydelse på min hverdag. Jeg er måske ikke som andre, men det har ikke ændret mit liv, siger hun med eftertryk.

Sikkerheden er skærpet ved især turistattraktioner - og skal man på januar-udsalg, som netop er blevet skudt i gang i Paris, i et stormagasin, er der obligatorisk sikkerhedstjek af indholdet i ens tasker.

Ved mindesmærket på Place de la Republique hyldes Charlie Hebdo på etårsdagen for angrebet på det franske satiremagasin. (Foto: © Eric Feferberg, Scanpix)

Som en almindelig dag

Alligevel har man kunnet mærke, at at der har været færre folk på gaden og i Paris' butikker. Det var blandt andet tilfældet i stormagasinet Printemps, som i går slog dørene op for årets første udsalg.

- Der er roligt, som på en almindelig dag. Der plejer at være skubben og masen. Sindssygt med mennesker. Rædselsfuldt. I dag kunne man gå frit rundt, fortæller fru Fedi, da DR Nyheder møder hende på vej ud af stormagasinet.

På den anden side af gaden finder man damesko-butikken Bocage, hvor danske Kristina Leth arbejder som ekspedient.

Hun husker tydeligt effekten af det seneste terrorangreb i Paris den 13. november, hvor 130 mennesker mistede livet, da gerningsmænd åbnede ild og aktiverede selvmordsbomber flere steder i byen.

- I starten var der meget, meget stille - i november helt ekstremt roligt. Men folk, der bor i Paris, var hurtige til at komme tilbage til hverdagen, siger hun og tilføjer, at det først var to uger inden jul, at folk var rigtigt tilbage i butikkerne.

Indgangen til stormagasinet Printemps den 23. november, 10 dage efter angrebet i Paris, der kostede 130 mennesker livet. (Foto: © Eric Gaillard, Scanpix)

Livet må fortsætte

Det undrer ikke politibetjenten Luc Poignant, som DR Nyheder møder foran Bataclan, hvor pariserne stadig lægger blomster og tænder til ære for ofrene den 13. november.

- Livet var nødt til at vende tilbage, fortæller han.

Som ung betjent blev Poignant udkommanderet, da terrorister tilbage i 1995 sprængte en bombe ved en togstation nær Notre-Dame-katedralen, ligesom han også var været på arbejde i forbindelse med andre terrorangreb.

Og hver gang er livet blevet nødt til at fortsætte. Det var tilfældet i 1995, i januar 2015 og efter angrebene i Frankrig den 13. november, hvor 130 personer blev dræbt, fortæller han.

- Måske er man nødt til at være mere opmærksom, mere forsigtig. Men hver gang er hverdagen vendt tilbage, siger han.

Men hvad med turisterne ?

Både rejsebureauer og hoteller melder om markant dalende efterspørgsel - i så høj grad, at eksempelvis Japan Airlines fra næste uge suspenderer den daglige afgang til Paris fra den ene af Tokyos to store lufthavne.

Ifølge Poignant er der nu ingen særlig grund til at være bange:

- Der er ingen risiko ved at tage til Paris i dag. Der er militær ved Eiffel-tårnet. Der er militær ved Triumfbuen. Alle turiststeder er beskyttet af politiet.

Der er ingen risiko, gentager han - og retter sig selv.

- Der er ikke større risiko ved at tage til Frankrig end til Spanien, Rom eller München. Risikoen er præcis den samme overalt.

Fortovet foran Bataclan blev kort før jul genåbnet. (Foto: © Miguel Medina, Scanpix)

Når lynet slår ned

En kilometer fra Bataclan møder DR Nyheder australske Ben, der med sin smartphone fotograferer to af de andre nye ikoner, hvis navne er på vej til guidebøgerne, restauranten Le Petit Cambodge og cafeen Le Carillon.

På de to etablissementer, der ligger lige over for hinanden, blev i alt 15 gæster skudt og dræbt, da Paris igen var under angreb den 13. november.

Skyderierne var så voldsomme, at håndværkere i dag stadig arbejder på at sætte dem i stand.

- Jeg synes, det virker som en trist by. Jeg ved ikke, om det skyldes det, der skete i Paris, eller om det altid er sådan, men det føles en smule depressivt. Måske skyldes det vejret og vinteren, siger den australske turist.

Også han synes overbevidst om, at der er lige så farligt i Paris som alle mulige andre steder.

- Jeg spekulerer ikke på, om lynet skulle slå ned i mig. Jeg tænker ikke på, om jeg skulle ende som offer for et masseskyderi, siger Ben, inden han fortsætter på sin færd i byernes by.

Den australske turist Ben foran restauranten Le Petit Cambodge. (Foto: © Bjørn Willum, DR Nyheder)

Tegn for friheden

Foruden gerningsmændene døde 17 mennesker ved angrebene i januar for et år siden.

I anledning af årsdagen har Frankrigs kulturministerium udsendt en video, der opfordrer franskmændene til at blive ved med at bruge tegninger som kreativ udtryksform.

Den viser nogle af de tusindvis af tegninger, som er blevet sendt til Charlie Hebdo efter angrebet for et år siden.

"Efter angrebene i januar 2015 har tusindvis af børn sendt tegninger til Charlie. Tegningerne siger ja til friheden."

- Jeg elsker at tegne, så det bliver jeg ved med, siger barnestemmen til sidst i videoen.