Fra Tyskland over Storbritanien, Rusland og Ukraine.
De 11,5 millioner dokumenter, der er blevet lækket under hashtagget #panamapapers, er det største læk i journalistikkens historie, og da historien simultant blev bragt i over 100 medier i aften kl 20, gav det genlyd på internettet.
Især historien om Putins forbindelse til skattelyet vækker opsigt. Hans nære ven koncertcellisten Sergei Roldugin har på papiret tjent hundredvis af millioner af dollars i det, BBC kalder 'mistænkelige forretninger'
Men i dokumenterne fra #panamapapers står også, at firmaet er sat i verden for at dække over identiteten på selskabets egentlige ejer.
https://twitter.com/BBCNews/status/716688392013156352
Ukraines præsident Petro Porosjenko er også anklaget for at have ført penge ud af landet for at slippe for at betale skat - på trods at, at han tidligere har talt dunder mod netop skattely.
https://twitter.com/OCCRP/status/716694748753428480
I Indien fremhæver man, at den nu afdøde pakistanske politiker og tidligere premierminister Benazir Bhutto også åbnede et skuffeselskab på de Britiske Jomfruøer.
https://twitter.com/IndianExpress/status/716695170977148928
Også det internationale fodboldforbund Fifa bliver hevet ind i skandalen, hvor et medlem af forbundets - paradoksalt nok - etikkomite har forbindelser til skattely-selskabet Mossack Fonseca.
https://twitter.com/guardian/status/716695217425031170
Barcelona-stjernen Lionel Messi, der allerede er under anklage for skattesvig i Spanien, optræder også i lækket fra Panama gennem hans tidligere ejerskab af firmaet Mega Star Enterprises.
https://twitter.com/OCCRP/status/716707964967645188
Herhjemme er det Nordeas rådgivning til skattely, som det blev afdækket i DR Dokumentar, der fylder medierne.
Imens sidder whistlebloweren Edward Snowden et sted i Rusland og nyder, at endnu en anonym whistleblower er kommet til. Vedkommende kontaktede den tyske avis Süddeutsche Zeitung, som beskrevet i artiklen, Snowden henviser til.
https://twitter.com/Snowden/status/716686234106601473