Det politiske system i Libanon har stået stille i årevis. Men nu begynder det pludseligt at gå stærkt.
Torsdag i sidste uge blev landets hærchef, Joseph Aoun, udpeget som præsident efter 2,5 år, hvor parlamentet ikke kunne nå til enighed om, hvem der skulle have posten. Og kun fire dage senere har Aoun udpeget landets nye premierminister.
Valget er landet på Nawaf Salam, som er formand for Den Internationale Domstol (ICJ). Han modtog støtte fra 84 ud af 128 parlamentsmedlemmer, herunder ledende kristne og drusiske fraktioner samt fremtrædende sunnimuslimske lovgivere.
Libanons magtdelingssystem kræver en kristen præsident, en sunnimuslimsk premierminister og en shiamuslimsk parlamentsformand.
Ifølge libanesiske medier stillede Salam op som kandidat søndag morgen. Inden da blev den fungerende premierminister, Najib Mikati, bredt betragtet som den mest sandsynlige kandidat til posten. Mikati var også Hizbollahs foretrukne kandidat.
Salams udnævnelse kommer i kølvandet på krigen mellem Israel og Hizbollah, som har udfordret Hizbollahs position i Libanon.
- Valget af Nawaf Salam sætter virkelig to streger under, at Hizbollah står svækket tilbage – også i det politiske system, fordi de ikke ser ham som en mand, de kan få indflydelse på, fortæller Helle Malmvig, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.
Ifølge seniorforskeren indvarsler valget af Nawaf Salam en ny æra i Libanon.
Et opgør med den gamle elite?
71-årige Nawaf Salam har tidligere været Libanons FN-ambassadør og blev sidste år udnævnt som formand for ICJ, hvor han blandt andet har overværet Sydafrikas sag mod Israel, hvor Israel er anklaget for folkedrab.
- Salam er ikke en del af det korrupte politiske system og bliver derfor set af præsidenten – og af de libanesere der fejrer valget af ham – som et tegn på en ny begyndelse for Libanon. Og måske starten på et delvist opgør med den gamle elite, forklarer Helle Malmvig.
Nawaf Salam er ikke allieret med Hizbollah, og valget af ham bliver derfor set som en positiv udvikling fra amerikansk side og fra Golflandene – endda fra israelsk side.
Seniorforskeren fortæller, at det tyder på en politisk vilje til at sende Libanon i en ny retning ved at række ud til det internationale samfund og gennemføre de økonomiske reformer, som landet desperat har brug for.
Samtidig er der et håb om at genoprette relationerne til Libanons tidligere allierede i Golfen, som i de seneste år har trukket sig væk på grund af Hizbollahs og Irans voksende indflydelse i landet.
- Ultimativt er Hizbollah bange for deres position politisk, men også deres position som den eneste gruppe, der har fået lov til at beholde deres våben efter borgerkrigen, siger Helle Malmvig.
I sin indsættelsestale kom præsident Joseph Aoun med en indirekte henvisning til Hizbollah og deres våbenarsenal, idet han sagde, at han ville arbejde for at sikre statens ret til at have monopol på våbenbesiddelse – en bemærkning der også fik lovgivernes bifald.
Helle Malmvig tror på, at Hizbollah, på grund af deres nu svækkede tilstand, vil trække sig fra den sydlige del af Libanon og lade den libanesiske hær komme til. Men hun vurderer at det vil være langt sværere at få en decideret afvæbning af Hizbollah gennemført.
Den nærmeste udfordring som Salam står over for, er at danne en regering, hvor det ifølge Helle Malmvig tyder på, at Hizbollah kommer til at få mindre magt end de har haft de seneste mange år.
Og netop her kan Hizbollah skabe store benspænd og udfordringer for landets nye premierminister.