På ti dage er 600.000 palæstinensere flygtet fra Rafah, men 'intet sted i Gaza er sikkert'

For nogle måneder siden var det Rafah, palæstinenserne flygtede til. Nu har israelske militæroperationer sendt hundredtusindvis af mennesker væk derfra igen.

Nogle er heldige at have æsler til at transportere deres ejendele, mens de fleste er overladt til fods, fortæller Røde Kors' katastrofechef. (Foto: © -, Ritzau Scanpix)

Det israelske militær gav dem en halv time til at pakke deres ting og forlade grænsebyen Rafah, som hidtil havde været den sikreste by at opholde sig i.

Det var langt fra første gang siden 7. oktober, at de pakkede deres vigtigste ejendele og forlod en midlertidig bolig til fordel for en ny. Denne gang til en teltlejr i Al-Mawasi seks kilometer væk.

Det har de sidste ti dage været virkeligheden for de palæstinensiske ansatte hos udviklingsorganisationen Oxfam i Gaza, fortæller Lars Koch, som er generalsekretær i NGO'en.

Oxfam har 26 ansatte i Gaza, og en del af dem er blandt de omkring 600.000 palæstinensere, der er flygtet fra grænsebyen Rafah siden den 6. maj. Det svarer til en fjerdedel af Gazas befolkning.

'Intet sted i Gaza er sikkert'

Folk flygter, fordi Israel varslede, de ville foretage en militæroperation i Rafah og bad palæstinensere i området om at søge tilflugt til andre steder i Gaza.

For en uge siden indledte det israelske militær den varslede operation.

De fleste er flygtet mod byen Khan Younis, ti kilometer fra Rafah, samt den humanitære zone Al-Mawasi, som ligger seks kilometer væk. Lars Koch understreger dog, at intet sted i Gaza er sikkert lige nu.

Efter den israelske hær bad befolkningen om at forlade Rafah, har mange flygtet til kysten, hvor telte er blevet slået op. (Foto: © Mohammed Saber, Ritzau Scanpix)

- Det er fuldstændig ubegribeligt at bede folk om at foretage en folkevandring under de forhold, siger han.

For de fleste palæstinensere er det desuden tredje eller fjerde gang, de er flygtet siden 7. oktober. Og det giver store udfordringer med nødjælp, fortæller katastofechefen i Røde Kors, Bjarke Skaanning.

- På grund af mangel på brændstof flygter folk til fods og har derfor kun deres allervigtigste ting med sig. Det betyder, at vi skal starte forfra med at udlevere nødhjælp, når de kommer frem til et nyt sted, siger han.

Og uddeling og organisering af nødhjælp er ifølge katastrofechefen et af de allerstørste problemer.

- Man kan ikke nå ud til dem, der har allermest behov for hjælp på grund af kampe og parter, der hele tiden udfordrer krigens regler, siger han.

Fra 300 lastbiler med nødhjælp til seks

Truslen om hungersnød i Gaza har aldrig været større. Sådan lyder den seneste melding fra FN's fødevareprogram, WFP.

FN varsler, at de står til at løbe tør for mad og brændstof inden for få dage, fordi der ikke er kommet forsyninger via Kerem Shalom-overgangen siden 6. maj.

For halvanden uge siden lukkede Israel overgangen, fordi Hamas havde dræbt fire israelske soldater i området, men for en uge siden annoncerede Israel, at grænseovergangen var åben igen. Ifølge tal fra FN er der dog kun blevet lukket seks lastbiler med nødhjælp ind siden 5. maj.

DR kan ikke verificere oplysningerne.

Både Bjarke Skaanning fra Røde Kors og Lars Koch fra Oxfam understreger, at det er ekstremt svært at verificere, om oplysningerne er korrekte. De understreger dog begge, at der højst er tale om 50 lastbiler, som på tværs af grænseovergangene er lykkedes med at komme ind med nødhjælp siden 5. maj.

Før kom der cirka 300 lastbiler om dagen, siger Bjarke Skaanning.

Børn i Gaza er begyndt at dø af sygdomme relateret til hungersnød. Det fortæller generalsekretær i nødhjælpsorganisationen Oxfam, Lars Koch. (Foto: © Hatem Ali, Associated Press)

'Der mangler alt'

Manglen på nødhjælp har sat sine spor i Rafah og gjort forholdene utroligt primitive for de hundredtusindvis af mennesker, der nu er på flugt derfra.

- Der mangler alt, lyder det fra Lars Koch.

Bjarke Skaaning fra Røde Kors stemmer i:

- Der er mere end en million mennesker nede i Rafah-området, så vi står igen i en situation, hvor folk ikke får nok at spise, og hvor hungersnøden vil ramme, hvis man ikke får massiv nødhjælp ind.

Bjarke Skaanning understreger, at Israel kontrollerer alle grænseovergange til Gaza.

- Derfor er det også deres ansvar at få åbnet dem. Det ønsker de ikke endnu.

Det amerikanske forsvarsministerium oplyser i dag, at man har bygget den midlertidige havn, der skal fragte nødhjælp ind i Gaza, færdig. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Flere nødhjælpsorganisationer har dog sået tvivl om, hvorvidt havnen vil få en betydning.

Det gælder også Læger uden Grænser.

- Vi er meget skeptiske om, hvorvidt det kommer til at gøre nogen forskel, siger Julia Raavad, analysechef i Læger uden Grænser, til P1 Morgen.