På Steffen Grams radar: Da Trump igen tog Israels parti

Præsident Trumps beslutning var ikke overraskende - men alligevel! Da han lod udenrigsminister Pompeo meddele omverdenen, at USA ikke længere anser de israelske bosættelser på den besatte Vestbred som ulovlige, så trak Trump-regeringen sig endnu en gang fra international lov og ret.

Han demonstrerede, at USA er på Israels side, som da han flyttede den amerikanske ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem. Israelerne og palæstinenserne må selv forhandle sig på plads, sagde Pompeo - og beslutningen afspejler “realiteterne på jorden”.

Der bor 428.000 i de israelske bosættelser mellem 2,6 millioner palæstinensere. I Israel var premierminister Netanyahu begejstret. “Årtiers uretfærdighed er korrigeret”, sagde han - før han blev tiltalt for bestikkelse og korruption. Palæstinenserne protesterede ikke overraskende, men kan ikke gøre ret meget.

Derfor er det vigtigt:

Trumps beslutning bryder med årtiers amerikansk og international politik - og EU’s “udenrigsminister” Mogherini erklærede, at EU ikke ændrer sin politik. Trumps beslutning bryder Geneve-konventionerne. Og hvor skiftende amerikanske regeringer har vægret sig ved at karakterisere bosættelserne som ligefrem “ulovlige”, så er bosættelserne blevet kaldt “illegitime”.

Men i 2016 lod præsident Obama være med at nedlægge veto mod en resolution i FN’s Sikkerhedsråd, der opfordrede Israel til at afvikle de “ulovlige” bosættelser. Og når vi taler FN’s Sikkerhedsråds-resolutioner, så er ordvalget uhyre vigtigt. Husk: Danmark gik i krig mod Iraks Saddam Hussein i 2003, fordi regeringen mente, at han ikke havde overholdt Sikkerhedsrådets resolutioner, ikke som amerikanerne og andre, der mente, at Saddam havde masseødelæggelsesvåben.

Hvad er konsekvenserne?

Trumps beslutning skubber en aftale mellem palæstinenserne og israelerne ud i en uvis fremtid, der kan få langtrækkende konsekvenser og øger risikoen for ny vold. Trump satte for et par år siden sin svigersøn Jared Kushner til at levere en fredsplan til israelerne og palæstinenserne. Den blev aldrig til noget.

Og palæstinenserne har afbrudt forhandlingerne med amerikanerne. De har i mange år sagt, at de massive israelske bosættelser ikke bare er ulovlige efter Folkeretten. De skærer sig ind i den besatte Vestbred, og gør det umuligt for palæstinenserne at skabe en sammenhængende stat, der kan overleve økonomisk og politisk. Så vi skal forvente at se palæstinensiske frustrationer tage til og israelske konsolideringer og udbygning af bosættelserne.

Politiets nedkæmpelse af demonstranterne på Hongkongs Polytekniske Universitet er brutal - som demonstranternes kamp mod politiet er. Hundreder er blevet slæbt bort til domstole med udsigt til års fængsel. Nu har Kinas præsident Xi Jinping også underkendt Hongkongs Højesteret, og det kan få langtrækkende konsekvenser.

Først indførte Hongkongs regering forbud mod at bære masker. Så kendte Hongkongs Højesteret forbudet forfatningsstridigt, og politiet opgav at arrestere demonstranter med masker. Så trådte Beijing massivt til. Den Nationale Folkekongres meddelte, at den har retten til at vurdere, om Hongkongs grundlov er overholdt - og underkendte Hongkongs Højesteret.

Hvem bestemmer i Hongkong?

I 90’erne forhandlede kineserne og briterne aftalen om Hongkongs overdragelse til Kina i 1997 over modellen “Et samfund - to systemer” 50 år frem. Det skulle give Hongkong tid til at vænne sig til at være kinesere - ikke briter. Grundlaget var “the Basic Law” - Hongkongs grundlov.

Den gav Hongkong en slags selvstændighed og Hongkong-kineserne store forventninger om demokratiske rettigheder, dog med politisk kontrol fra Beijing. Og den sikrede Hongkong det britiske retssystem, der har været grundlaget for den tillid, det internationale samfund - og erhvervsliv - har bygget forholdet til Hongkong på.

Så hvad nu?

Det er den tillid til retssystemet, blandt Hongkong-kineserne som i det internationale samfund, der nu er rystet. De, der havde varslet præsident Xi’s nedkæmpning af demonstrationerne, har ikke fået ret. Men de, der ser forløbet i Hongkong som udtryk for, at præsident Xi bliver mere og mere autoritær, har fået ret.

Vi ved fra lækkede dokumenter, at Beijing har ladet over en million muslimer i Kina indespærre i “genopdragelseslejre”. Vi ved, at Kina har ladet en lokalansat ved det britiske konsulat i Hongkong tilbageholde og mishandle i to uger. Blot to eksempler blandt utallige på de autoritære tiltag, Xi ruller ud over det kinesiske samfund for at sikre sin og partiets magt. Og det ser ud til at fortsætte.

Massive folkelige protester hører ikke hverdagen til i præstestyrets Iran. Men politistationer og statslige banker er blevet brændt ned i den sidste uge. Demonstranter har råbt slagord mod styrets øverste ledere. Og blodet har flydt i snesevis af iranske byer. Politi og militser skyder med skarpt og har dræbt over 100 demonstranter. Og regeringen har lukket hele landets internet ned.

Årsag: Regeringen har sat benzinprisen op med 50 procent - til cirka 90 øre literen. Bruger du mere end 60 liter om måneden, bliver prisen tredoblet. Stigningen skal skaffe indtægter til den slunkne pengekasse, der skal sendes videre til landets fattigste.

Benzinpriserne i Iran er trods stigningen stadig blandt verdens billigste. Men for iranerne ramt af sanktioner og massiv fattigdom var prishoppet dråben, der fik bægeret til at flyde over.

Derfor er det vigtigt:

Det iranske præstestyre har altid kvalt protester. I 2009 demonstrerede hundredtusinder, der følte sig snydt ved præsidentvalget. Demonstranter blev dræbt, og protesterne ebbede ud. I 2017-2018 ebbede massive demonstrationer mod den elendige økonomi i 80 byer ud efter nogle uger. Denne gang har reaktionen været brutal og blodig. De folkelige demonstrationer viser to ting: Iranerne er mere end trætte af den elendige økonomi, korruption og mangel på arbejdspladser. Irans økonomi ventes at skrumpe med ti procent i år. De amerikanske sanktioner lukker ned for Irans olieeksport og bider hårdere, end regeringen vil indrømme. Derfor er regeringen mere presset end længe. Derfor er reaktionen så voldsom.

Er præstestyret ved at vælte?

Det vil glæde USA, hvis det sker. USA og Trump ser urolighederne som bekræftelse af, at kun pres på Iran kan få præstestyret til at ændre opførsel - i Iran og i hele Mellemøsten.

Men uroen deler Iran-eksperter i to grupper. En gruppe mener, at ånden nu for alvor er lukket ud af flasken, at sanktioner vil gøre Irans økonomi svagere og svagere. Så de folkelige protester vil ikke stoppe. En anden gruppe mener, at regeringen med sædvanlig brutalitet og nogle tilskud til udvalgte grupper endnu en gang kan stoppe protesterne. De peger på, at intet - ej heller en miserabel økonomi - indtil nu har fået regeringen til at ændre sin opførsel. Og sådan vil det fortsætte.