På jagt efter IS-våben i Mosul

Mellemøst-korrespondent Puk Damsgård fik eksklusiv adgang til at følge, hvordan det foregår, når en britisk våbeninspektør jagter IS-våben i krigszonen.

James Bevan trækker sin sandfarvede sikkerhedsvest over skuldrene og spænder hjelmen. Han har en kikkert om halsen, og om hans højre lår sidder førstehjælpskittet med det røde kors fast.

Han sætter sig ind i en af de irakiske specialstyrkers sorte, armerede humvees og tænder en cigaret. Dem ryger han mange af, skal det vise sig.

- Forhåbentlig får vi adgang til nogle af IS’ tidligere kamppositioner, så vi kan undersøge, hvad de har efterladt af våben, siger han.

Specialstyrkernes konvoj sætter kurs fra byen Bartella mod Mosul, der ligger ti minutters kørsel væk. Offensiven mod Islamisk Stats hovedstad i Irak, hvorfra deres selvbestaltede kalifatet blev udråbt af IS-leder Abu Bakr al-Baghdadi, er nu nået ind i den østlige del af byen, hvor der foregår hårde kampe.

Modstanden fra IS er større end forventet. Og de såkaldt befriede områder er ikke befriet, men er plaget af snigskytter og selvmordsangreb. Denne uge har James Bevan besøgt byen flere gange, og dét sted han forleden tillod sig at spise en hurtig frokost er i dag ødelagt af en selvmordsbombebil.

- Det er en krigszone. Det er det, konstaterer han.

Våbeninspektør James Bevan med sit uundværlige kamera i Mosul. (Foto: © Puk Damsgård, DR)

Hvide flag

Konvojen kører gennem beboelsesområder. Børn vinker mod soldaterne og vifter med deres hvide flag, der er signalet om, at de er civile.

James Bevans drøm i dag er også at få adgang til de steder, hvor de irakiske styrker er blevet ledt i baghold og angrebet med raketstyr - RPG’er - der er i stand til at trænge igennem de armerede biler. Han har allerede fundet nogle sofistikerede af slagsen, der stammer fra det syriske regimes arsenal.

Vi stopper ved en fremskudt base, der består af en villa. Herfra ledes et igangværende slag mod Aden-nabolaget lidt længere inde. Og så er det bare at vente. En stor del af James Bevans tid går med netop det. At vente på adgang. Vente på, at soldaterne kan lede ham til våbnene. Det er umuligt selv at køre rundt.

Der går flere timer. Vi kan høre skudsalver, luftangreb og brag fra IS-selvmordsbombere ikke langt herfra. James Bevan bruger ventetiden på at ryge cigaretter og skue mod bombeflyene i luften, som denne dag kan spottes mod den blå himmel.

- B52, udbryder han: Så kommer der snart et brag.

Han får ret.

Han går rundt i gruset og samler patronhylstre op, nærstuderer dem, smider dem fra sig igen.

Mange steder i Mosul møder man civlie med hvide flag. (Foto: © Puk Damsgård, (c) DR)

Farlige morterer

Endelig bliver han ledt til et hus, hvor en stue er fyldt med et IS-arsenal af våben. Nogle gamle geværer og morterer - både de hjemmelavede og konventionelle - fylder op blandt madrasser og tøj. Han glemmer alt om cigaretter, og går energisk i gang med arbejdet. Han bærer våbnene udenfor i haven, hvor irakiske soldater hænger ud.

Han lægger våbnene langs et målebånd og fotograferer de enkelte våbendeles serienumre.

- Den her er produceret i Kina, men er højest sandsynligt kommet via Sudan, fortæller han om et gevær af ældre dato.

Med forsigtige og præcise hænder hiver han fire 60 mm mortergranater ud af deres paphylstre.

- Er det farligt at rykke rundt på den, spørger jeg.

Hvis man taber den, kan den eksplodere. Og alt afhængig af, hvordan den har været opbevaret, hvis den for eksempel har ligget et varmt sted, hvilket Irak jo er, kan den også godt eksplodere, siger han.

James Bevan må instruere de lokale soldater i, hvordan våbnene skal håndteres. (Foto: © Puk Damsgård, DR)

Irakiske soldater begynder at bære de færdiginspicerede våben tilbage i stuen.

- Nej, nej, nej, udbryder James Bevan og stopper med at fotografere, da han opdager, hvad der sker bag ham.

En soldat står med tre af de fire 60 mm morterer i armene, den ene bliver holdt mellem soldatens albue og krop

- I må ikke bære dem sådan. Én ad gangen og hold sådan her, instruerer han med en hånd i hver ende af morteren, så den ligger vandret.

- Det udgør nok den største risiko, hvad andre omkring mig foretager sig med de våben, griner han.

Alt bliver fotograferet

Hver patron bliver taget ud af magasinerne og fotograferet. Det er et minutiøst arbejde og efterfølgende vil James Bevan hjemme i London analysere billederne og sammenholde dem med de dokumenter, han finder og den generelle viden han har om våbenproduktion, salg og forsyningslinjer.

I mere end 15 år har han arbejdet som våbeninspektør for blandt andre FN i Afrika. I øjeblikket har han fokus på Irak og de våben, IS benytter.

- Vi arbejder fra jordhøjde. Ved at finde våbnene her kan vi danne os et meget præcist billede af deres oprindelse og vej hertil, siger han.

Der er masser af våben at registrere i Mosul. (Foto: © Puk Damsgård, DR)

I forbindelse med sin eftersøgning finder han ofte dokumenter, der har interesse for andre instanser, såsom lister over IS-krigere og deres logistik. Dokumenterne overdrager han til myndighederne.

Det var ikke lige denne dag, han fik besøgt en nyligt rømmet IS-kampposition. Det er et langsommeligt arbejde, der først og fremmest kræver enorm tålmodighed. Men han er alligevel tilfreds.

- Vi fotograferer alt, hvad vi finder. Alt har interesse. Og nogle dage bliver man så mere overrasket end andre.