Krigen mellem Ukraine og Rusland har det seneste år stået mere eller mindre stille. Den hårde vinter er kommet, men det er ikke kun, hvad ukrainerne bekymrer sig om i øjeblikket.
Der er flere skeptiske stemmer i EU, når det gælder den forsatte støtte til Ukraine med våben og penge.
I det kommende år er der ikke mindst det amerikanske præsidentvalg, som skaber en større usikkerhed, fordi USA uden sammenligning er den største våbendonor.
Frosne frontlinjer
Den hårde vinter er for alvor kommet til Ukraine, og de russiske og ukrainske frontlinjer er så godt som frosset til. Kampene forsætter, men fremgangen er minimal.
Det er ikke kun på fronterne, at den bidende vinterkulde mærkes. Den ukrainske civilbefolkning står over for endnu en svær vinter, hvor kritisk infrastruktur som kraftværker, varme- og vandforsyninger bliver bombet af russerne. Det slukker lys og varme og presser civilbefolkningens moral.
Hvis man sammenligner med stemningen for et år siden, er pessimismen blandt ukrainerne stigende, netop fordi krigen står stille, og udsigterne til fremgang er lille, fortæller DR’s Rusland- og Ukrainekorrespondent, Matilde Kimer, som netop er vendt hjem fra Ukraine.
- Der er en vis modløshed, fordi forholdene ikke har ændret sig.
- Den store frustration på slagmarken er, at det for ukrainerne føles som om, russerne har utømmelige ressourcer. Ukrainerne står og ser ind i en halvtom garage, hvor der ikke er noget at fyre af. Retorikken er, hvordan skal ukrainerne kunne slås, når der ikke er noget at slås med, fortæller Matilde Kimer.
I et essay i det britiske tidsskrift Economist tilkendegav Valerij Zalusjnyj, der er den øverste befalende for de ukrainske styrker i starten af november, at det ukrainske militær er stærkt presset og især mangler våben. Zalusjnyjs tilkendegivelse har skabt stor debat på det seneste Nato-udenrigsministermøde i Bruxelles.
Nato’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, understregede ved mødet vigtigheden af blive ved med at forsyne Ukraine med våben.
Den dalende støtte
Siden Ruslands invasion af Ukraine har USA og Ukraines andre allierede igen og igen støttet Ukraine med våben, nødhjælp og penge. Våbentyperne er blevet stadig kraftigere. Blandt de danske bidrag er Ceasar-artillerisystemet, F-16 kampfly, Leopard-kampvogne og våben.
Men blandt skeptikerne, der tvivler på om støtten til Ukraine giver mening, er Ungarns leder, Viktor Orbán.
- Det er tydeligt, at Ukraine ikke kan vinde krigen, gentog han forleden.
Viktor Orbán er både skeptisk over for den militære støtte til Ukraine og over for, om ukrainerne kan få lov at starte forhandlinger om et potentielt EU-medlemskab.
Den beslutning forventes at tages op på EU-topmødet midt i december, hvor det også bliver diskuteret, om man skal afsætte 50 milliarder kroner til at støtte Ukraines økonomi over de næste tre år.
Ifølge fortæller DR’s EU-korrespondent Ole Ryborg er det muligt, at man kun kan blive enige om EU’s støtte til Ukraine for et enkelt år. Det vil sende et signal til både Rusland og Ukraine.
- Hvis der er noget, Ukraine er bekymret for, er det den strategiske tålmodighed, som Rusland har. De afventer gerne og ser, hvad der sker i 2024, uddyber Ole Ryborg.
Amerikanerne sidder på pengekassen
Mens den amerikanske præsident gentagende gange har givet udtryk for støtte til Ukraine, er det ikke alle blandt Kongressens medlemmer, der er enige.
USA leverer, ifølge Claus Mathiesen, lektor i russisk ved Forsvarakademiet og forhenværende forsvarsattaché i Ukraine, halvdelen af den totale støtte til Ukraine.
- Hvis den halvdel bliver reduceret, så er det svært at se, hvordan EU ikke kun skal fastholde, men også styrke den militære støtte til Ukraine, vurderer Claus Mathiesen
Selvom der er voksende uenigheder i den amerikanske kongres om, hvorvidt og hvor meget USA fortsat skal støtte Ukraine, lovede den amerikanske forsvarsminister, Lloyd Austin, ved sit besøg i Kyiv tidligere på måneden, at USA yderligere støtter det ukrainske militær med 680 millioner kroner.
Et afventende Rusland
EU og USA har med deres sanktioner over for Rusland forsøgt at svække Putins evne til at føre krig i Ukraine. Men sanktionerne har langt fra stoppet Rusland.
- Uagtet at økonomien er presset, er der forsat langt til et direkte kollaps. Økonomien er hårdt reduceret af krigen og de vestlige sanktioner, vurderer Søren Liborius, chefkonsulent, EU Strategisk Kommunikationsenhed.
Søren Liborius mener dog, at det russiske fremtidsperspektiv er ganske dystert.
- Væksten er især drevet af militærindustrien, men en sønderskudt russisk kampvogn er ikke noget, der bidrager meget til samfundets velstand, siger Søren Liborius.
Matilde Kimer understreger også, at det ikke går godt for Rusland økonomisk, og efter det russiske præsidentvalg i marts venter der formodentligt endnu flere dårlige nyheder:
- Det rystede Putin, da han efteråret 2022 blev nødt til at mobilisere knap en million mand fra reserven. Forventningen er, at Putin starter en ny mobilisering efter valget. Der bliver nødt til at være fremskridt på fronten, hvis man skal retfærdiggøre den skræntende økonomi, fortæller Matilde Kimer.
Zelenskyjs svære valg
Den ukrainske præsident er ikke kun presset af manglen fremgang på slagmarken. En debat om at holde et valg vil heller ikke forsvinde.
Efter planen skulle der have været afholdt valg i oktober i år, men så længe landet er i undtagelsestilstand, tillader den ukrainske forfatningen det ikke. Men det får ikke diskussionen til at dø.
Det er flere republikanske kongresmedlemmer der forlanger, at han skal holde valg, hvis den amerikanske militærstøtte skal fortsætte.
- Det er ønskværdigt, at der afholdes valg, men er det realistisk? Hvis amerikanerne forlanger et valg, så må de komme med en opskrift på, hvordan man gør det, fortæller Claus Mathiesen.
Matilde Kimer har svært ved at se, hvordan man skal kunne afholde en legitimt valg. For mange ukrainere har ikke mulighed for at deltage i et frit valg.
- En ting er de cirka 20 procent af Ukraine, som Rusland kontrollerer. Dernæst er der det store grænseområde op til de russiskkontrollerede områder, der bor millioner af mennesker. Sidst er der 20 procent af den ukrainske befolkning, som helt er flygtet ud af landet, fortæller Matilde Kimer.