På blot to uger er otte politibetjente dræbt af skud i USA, som tidligere har oplevet lignende hændelser.
Mindst tre betjente er bekræftet dræbt i Baton Rouge i den amerikanske delstat Louisiana søndag morgen lokal tid.
Her er et overblik over nogle af de værste angreb på politiet i USA de seneste år.
* 7. juli 2016: Fem politifolk blev skudt og dræbt i Dallas i Texas. Det var det dødeligste angreb på politiet i landet siden 11. september 2001.
* 20. december 2014: To politibetjente blev skudt og dræbt, mens de sad i en politibil i Brooklyn i New York. Drabsmandens motiv var angiveligt hævn over politivold.
* 29. december 2009: Fire betjente blev dræbt af skud på en café i Washington DC.
* 21. marts 2009: Fire politibetjente blev skudt og dræbt i Oakland i Californien i to separate hændelser.
* 11. september 2001: I alt 72 politifolk, brandmænd, toldere og andre uniformerede tjenestemænd blev dræbt i terrorangrebet på Manhattan og mod Pentagon.
Kilde: TT
/ritzau/