Østukrainske byer som Slavjansk, Odessa og Konstaninovka omtales dagligt i medierne for de blodige kampe mellem ukrainske militærstyrker og pro-russiske aktivister.
Men hvorfor er det overhovedet vigtigt for os danskere, hvad der sker knap 2-000 kilometer væk i en foreløbigt seks måneder lang konflikt?
Kan påvirke europæisk økonomi
En af grundene er, at Ukraine er et af Europas største lande og har 45 millioner indbyggere. Hvis uroen i landet breder sig og bliver til en borgerkrig eller krig mellem Rusland og Ukraine, så kan Danmark også blive ramt, hvis det skrøbelige økonomiske opsving i Europa bliver sat over styr.
Det fortæller Peter Munk Jensen, der er forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og ekspert i russisk politik.
- Allerede nu er verdensøkonomien mærket af konflikten i uro. Bryder der åben krig ud, vil det skabe voldsom uro og usikkerhed og påvirke finansmarkederne og de vestlige økonomier mere eller mindre hårdt, siger han.
Grænser for globalisering
Jon Kyst, der er ph.d. i russisk og direktør i Akademisk Rejsebureau, mener, at uroen viser, at EU og danskerne har set grænserne for, hvor langt en udvidelse af unionen kan gå og dermed globaliseringen.
- Tanken om globalisering er, at hvis man er ung dansker og bor i en stor by, så er der ikke forskel på det eller være ukrainer og bo i en stor by. Den betragtning bliver nu udfordret, fordi man ser, at der en skillelinje i det østlige Europa, hvor det ikke er alle, der ser et medlemskab af EU som en fordel, siger han.
Nedenfor giver eksperterne Peter Munk Jensen og Jon Kyst deres forklaring på fem hovedpunkter for at forstå uroen i Ukraine lidt bedre.
Hvorfor er der en konflikt?
21. november 2013: Den tidligere ukrainske præsident, Viktor Janukovitj, forlader forhandlinger med EU om en associeringsaftale, da unionen forlanger, at den tidligere regeringsleder og oppositionspolitiker bliver løsladt fra fængslet.
Tusindvis af pro-europæiske ukrainere går på gaden i protest, da de hellere vil knyttes til EU end Rusland.
22. februar 2014: Parlamentet i hovedstaden Kijev afskediger Viktor Janukovitj og udskriver valg til 25. maj. Janukovitj selv kalder det et statskup.
Peter Munk Jensen:
- Rusland ville ikke acceptere, at Ukraine indgik en meget vidtgående samarbejdsaftale med EU, da de frygtede, at Ukraine ville vende sig mod vest ved EU og NATO. Det blev anset for at være strategisk helt uacceptabelt fra Ukraines side at vende nabolandet Rusland ryggen.
- Efter Janukovitjs fald, som mere var Ruslands end Vestens mand, hastede Rusland til Krim for at sikre, at man ikke også mistede den meget strategisk vigtige Sortehavsflåde. Nu vil Rusland så sikre, at Ukraine ikke bliver medlem af NATO.
Jon Kyst:
- Det var ikke en forhandling om et EU-medlemskab, men en forsigtig tilnærmelse. Da Janukovitj træder ud af den aftale, kort før den skal underskrives, får det mange i Ukraine til at samle op på utilfredsheden med den beslutning og på en generel utilfredshed med hans regime.
- Den nye regering fortæller i februar, at den er udnævnt af parlamentet, og altså ikke valgt af en valgt præsident som vælger regeringen, som det ellers står i den ukrainske grundlov.
Hvem er parter i konflikten?
Peter Munk Jensen:- Ukraines overgangsregering, Maidan, det højreradikale parti Højre Sektor samt flertallet i parlamentet imod Rusland er på den ene side. På den anden side har vi de pro-russiske separatister.
Jon Kyst:- Det er en armlægningsøvelse om magt i Ukraine. På den ene side er der tale om en konfrontation mellem noget etnisk ukrainsk og et meget stort russisk-ukrainsk mindretal, der gerne vil søge mod Rusland.
- På den anden side er det et politisk og økonomisk, og altså ikke etnisk spørgsmål om, at man ønsker en politisk og økonomisk integration med EU og USA eller hellere vil integreres med Rusland.
Hvad har konflikten forårsaget indtil nu?
Peter Munk Jensen:
- Uroen i Ukraine har kostet omkring 170 dødsfald, og Krim er annekteret af Rusland. Ukraines i forvejen håbløse økonomi er på randen af fallit og mere end 30 besættelser kan findes i 12 byer i det østlige Ukraine. Sagen har påvirket russisk økonomi og verdensøkonomien i negativ retning.
Jon Kyst:
- Regeringen i Kiev har forstået, hvor begrænset dens magt er. Dels har den erkendt, at den ikke har styr på den østlige del af landet, dels siger mange, at politiet har ladet stå til senest ved branden i Odessa. Rusland taler om borgerkrig. Det, siger mange, er propaganda, da præsidentvalget i så fald ikke vil kunne gennemføres 25. maj.
Hvad er mulige udfald på konflikten?
Peter Munk Jensen:
- Ukraine kan ikke afgøre konflikten militært. Det kan Rusland formentlig nok godt, hvis det handler om at sende en "fredsbevarende styrke" ind over grænsen i det sydøstlige Ukraine for at "beskytte" den russisktalende del af befolkningen. Derfor må Ukraine søge mod, som Vesten også opfordrer til.
- Det kan også ende med en ny Geneve-aftale og en styrket rolle for OSCE samt en ægte forfatningsreformproces, som omfatter alle ukrainere, der er involveret i konflikten.
- Et sidste scenarie er, at Rusland foretrækker at lave det østlige Ukraine om til en ny "frossen" konflikt, som Rusland har gjort flere andre steder. Det vil sige, at der ikke bliver kæmpet, men heller ikke forhandlet. Konflikten "fryser" bare til, og Rusland bevarer på den måde sin indflydelse på Ukraine.
Jon Kyst:
- Der er flere mulige udfald. Man kan forestille sig, at visse dele af Ukraine i første omgang kommer under russisk beskyttelse, som russerne vil kalde det. Så vil der nok blive udstedt pas i de sydligste og østligste amter i Ukraine, og det vil Vesten formentlig betragte som et brud på Helsinki-processen, der har styret europæisk sikkerhedspolitik siden 1970'erne.
- Det kan også være en decentralisering af Ukraine. Men det kommer an på, hvor mange indrømmelser der bliver givet til dem, der støtter det, man kalder føderalisering. Må Ukraines regioner for eksempel have deres egen udenrigspolitik?
Hvem kan stoppe konflikten?
Peter Munk Jensen:
- Rusland kan, hvis man vil. Ukraines regering kan også lægge sig ned for russiske krav og formentlig af den vej bringe konflikten til ophør, men det kan være til en meget høj pris. En anden mulighed er Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, OSCE, hvis alle parter accepterer OSCE som konfliktmægler.
Jon Kyst:
- Konflikten kan stoppes af Ukraine, USA, Rusland og EU. Det kræver en enighed om, hvilket instrument, der skal bruges. USA og Rusland ser ud til at være enige om, at OSCE er det rigtige. Det vil sige, at man sender nogen udefra ind og mægler og er fysisk til stede, så volden kan nedtrappes.