Da Ukraines præsident, Viktor Janukovitj, i november 2013 besluttede at trække sig ud af en handelsaftale med EU, gik tusinder ukrainere på gaden og startede protester, der i sidste ende ledte til hans afskedigelse.
I marts reagerede Rusland ved at annektere den ukrainske region Krim, og uroen i det østlige Ukraine, hvor tilstedeværelsen af prorussere er stor, er blevet permanent, selv om der af og til kommer meldinger om fredsforhandlinger.
Her følger en gennemgang af begivenhederne:
Oktober 2014:
En schweizisk nødhjælpsarbejder fra Røde Kors bliver dræbt 2. oktober, da mortergranater slår ned i en bygning i midten af Donetsk, som er en højborg for de prorussiske separatister i Ukraine.
Få dage senere dræber ukrainske tropper 12 separatister.
16. oktober mødes Ruslands præsident Putin og Ukraines præsident Porosjenko i Milano i forbindelse med det Europæisk-Asiatiske ASEM.
Her bliver de enige om en foreløbig aftale om gasforsyninger til de ukrainske borgere, hvor Ukraine skal betale 385 dollar (cirka 2100 kroner) for 1000 kubikmeter gas fra Rusland. Det er 100 dollar mindre end den tidligere aftale.
Samtidig fortsætter våbenhvilen med at være skrøbelig, da separatister og regeringens styrker gentagne gange støder sammen i udkanten af Donetsk.
FN's Flygtningehøjkommissariat vurderer, at over 800.000 personer er blevet fordrevet fra deres hjem under Ukraine-konflikten.
Næsten 4000 mennesker har mistet livet i konflikten. 168.000 har søgt tilflugt i Rusland.
26. oktober går ukrainerne til valg for at vælge nye medlemmer af parlamentet.
Allerede inden valget er der uroligheder. Og dagenh før angriber hackere landets valghjemmeside. Embedsmænd benægter dog russiske forlydender om, at systemet for stemmeoptælling var blevet sat ud af spil.
Det ventes, at de EU-venlige partier får flest stemmer ved parlamentsvalget. Nuværende præsident Petro Porosjenkos politiske blok er spået til at blive den dominerende magt i parlamentet, hvor prorusserne til gengæld får mindre indflydelse.
36,514,491 er registrerede vælgere i Ukraine. Men omkring 13 procent af vælgerne har ikke mulighed for at stemme på grund af konflikten med Rusland.
Parlamentet har hidtil haft 450 medlemmer, men Ruslands annektering af halvøen Krim betyder, at der nu bliver 12 færre. På Krim, der i Rusland opfattes som russisk, skal borgerne slet ikke stemme.
September 2014:
Rusland og Ukraine indgår en våbenhvile på et møde i den hviderussiske hovedstad Minsk. Våbenhvilen er den mest lovende under konflikten, men den bliver brudt flere gange, hvor soldater på begge sider mister livet.
Ukraines parlament i hovedstaden Kijev vedtager en lovgivning, der giver indbyggerne i de russisktalende regioner i Østukraine begrænset selvstyre.
Men det er ikke nok for de prorussiske oprørsgrupper, der meddeler, de agter at holde valg om selvstyre 2. november.
25. september holder ukraines premiereminister en tale ved FN's generalforsamling, der opfordrer Vesten til fortsat at fastholde sanktionerne mod Rusland og russiske interesser.
- Russiske tropper er fortsat aktive i Østukraine. Vi beder Rusland om at trække disse tropper ud og begynde virkelige forhandlinger. Til trods for våbenhvilen dør ukrainske soldater og civile hver dag, sagde Arsenij Jatsenjuk.
29. september dør syv ukrainske soldater i det værste angreb siden våbenhvilen.
Ifølge FN har flere end 3.200 mennesker mistet livet i konflikten siden april.
August 2014:
Mindst 260.000 ukrainere er blevet fordrevet fra deres hjem, oplyser FN's flygtningeorganisation UNHCR.
Satellitbilleder beviser ifølge Nato, at mange russere kæmper for oprørerne i det østlige Ukraine.
Rusland sender en nødhjælpskonvoj ind over grænsen til Ukraine, hvilket får regeringen i Kijev til at erklære, at landet er blevet invaderet.
En unavngiven Nato-talsmand fortæller, at der er 1.000 russiske soldater, der kæmper i Ukraine,
Juli 2014:
Internationalt Røde Kors erklærer, at der er borgerkrig i Ukraine.
Et passagerfly fra Malaysian Airlines styrter ned i et oprørskontrolleret område i Østukraine. Alle 298 om bord bliver dræbt. Flyet blev med al sandsynlighed skudt ned. FN har senere igangsat en større undersøgelse af flystyrtet.
EU og USA strammer de økonomiske sanktioner mod Rusland, fordi de mener, at landet er involveret i de blodige kampe i det østlige Ukraine.
Juni 2014:
27. juni: Den ukrainske præsident, Petro Porosjenko, underskriver en handelsaftale med EU og skubber sig endegyldigt væk fra Rusland.
4. juni: Den erfarne danske OSCE-observatør tilbageholdes på 10. dag i Ukraine, og der er fortsat ingen tegn på løsladelse, lyder det i en pressemeddelse fra OSCE.
Den russiske præsident, Putin, siger, at det var alt for farligt at overlade Krims skæbne til politikerne i Kijev.
Maj 2014
31. maj: OSCE oplyser, at to hold af ubevæbnede observatører fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) fortsat savnes i det østlige Ukraine, hvor voldsomme kampe dagligt udkæmpes mellem separatister og militæret.
En erfaren dansk observatør er blandt de savnede.
28. maj: Endnu et hold OSCE-observatører forsvinder i Donetsk i Ukraine. To dage før er et hold på fire - heriblandt en dansker - blevet tilbageholdt.
26. maj: Det ukrainske militær sætter kamphelikoptere og faldskærmstropper ind imod separatister, der tidligt om morgenen overtog kontrollen med lufthavnen i Donetsk. Kampene udvikler sig til nogle af de hidtil hårdeste i den månedlange konflikt.
Ifølge valgobservatører fra den europæiske samarbejdsorganisation OSCE, blev det ukrainske præsidentvalg gennemført tilfredsstillende.
OSCE mister kontakten til et hold på fire internationale observatører fra Danmark, Tyrkiet, Estland og Schweiz.
25. maj: Det ukrainske præsidentvalg giver en sikker sejr til favoritten Petro Porosjenko, som også er kendt som Chokoladekongen. Han erklærer sig selv som vinder af valget.
Han lægger hurtigt op til en hård linje over for separatisterne i det østlige Ukraine.
19. maj: Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, siger, at Nato ikke har registreret tegn på den russiske tilbagetrækning fra Ukraines grænser, som Ruslands præsident, Vladimir Putin, siger, at han har beordret. Det er tredje gang, Putin ikke holder et løfte, lyder det fra Fogh.
11. maj: Folkeafstemningen i de to østukrainske regioner Lugansk og Donetsk afsluttes. Efterfølgende viser det sig, at henholdsvis 96 og 89 procent har sagt ja til løsrivelse.
Folkeafstemningen fordømmes af både USA, europæiske lande og regeringen i Kijev.
7. maj: Separatister i Donetsk og Lugansk bebuder, at de søndag den 11. maj vil afholde en folkeafstemning om uafhængighed og løsrivelse fra det øvrige Ukraine. Den russiske præsident, Vladimir Putin, opfordrer dem dog til at droppe den.
6. maj: Ukrainsk militær træder i karakter og angriber prorussiske oprørere i byen Slavjansk. Over 30 prorussere mister livet i kampenen.
4. maj: Hundredevis af prorussiske separatister går til angreb på en politistation i byen Odessa. Flere fanger befries.
3. maj: Op mod 40 prorussere omkommer under en brand i en bygning i den ukrainske by Odessa. Myndighederne betragter branden som en "mordbrand". Samtidig er der meldinger om adskillige dræbte i sammenstød mellem ukrainere og prorussere i byen Kramatorsk.
Danmarks forsvarsminister Nicolai Wammen (S) bekræfter, at den danske OSCE-observatør John Christensen frigives af de prorussiske separatister i Slavjansk.
2. maj: Situationen i Østukraine eskalerer, da to ukrainske helikoptere bliver skudt ned af prorussiske luftværnsraketter, og begge piloter dræbes.
Det sker, efter at ukrainsk militær igangsætter en omfattende aktion ved byen Slavjansk. Ni prorussiske checkpoints overtages af ukrainsk militær, og flere separatister tages til fange.
1. maj: I en telefonsamtale beder den tyske forbundskansler, Angela Merkel, Ruslands præsident, Vladimir Putin, om at hjælpe med at befri syv europæiske militærobservatører, heriblandt en dansker.
Putin svarer, at nøglen til en løsning er, at de ukrainske styrker i den østlige del af landet trækkes væk, at volden ophører, og at der indledes en national dialog.
April 2014
30. april: Den internationale valutafond IMF giver Ukraine en hjælpende hånd på 17 milliarder dollars over de næste to år.
28. april: Både USA og EU indfører flere sanktioner mod russiske politikere, forretningsfolk og virksomheder.
27. april: Den selvudnævnte borgmester i Slavjansk, Vjatjeslav Ponomarjov, som har ansvaret for tilfangetagelsen af OSCE-observatørerne i Østukraine, viser gruppen frem for pressen. Svenskeren i gruppen bliver senere frigivet, fordi han har diabetes.
Den danske OSCE-observatør, John Christensen, fortæller, at han efter omstændighederne har det godt.
25. april: En dansker og 12 andre i en OSCE-gruppe bliver taget som gidsler i det østlige Ukraine og beskyldes for spionage.
Den lokale oprørsleder og selvudnævnte borgmester for separatisterne i Slavjansk, Vjatjeslav Ponomarjov, bekræfter, at observatørerne er blevet tilbageholdt. Det er sket, fordi der en "spion" for regeringen i Kijev iblandt, oplyser han.
Den tyske kansler, Angela Merkel, mener ikke, at Rusland har gjort nok for at nedtrappe Ukraine-krisen. Hun vil diskutere flere sanktioner mod Rusland.
24. april: Ukrainske specialstyrker sætter ind nær Slavjansk i det østlige Ukraine og dræber ifølge indenrigsministeriet "op til fem" oprørere. Oprørerne påstår dog selv, at kun én person er dræbt og en anden såret.
I kølvandet på det ukrainske militærs aktion nær Slavjansk oplyser den russiske forsvarsminister, Serhej Sjoigu, at der påbegyndes nye militærøvelser nær grænsen til Ukraine. Det sker også som følge af Natos øvelser i Polen og de baltiske lande, lyder det. Forsvarsministeren understreger, at "vi er tvunget til at reagere i denne situation".
22. april: Ukraines fungerende præsident, Oleksander Turtjinov, giver ordre til at genstarte en såkaldt anti-terroroperation i det østlige Ukraine, efter at to mænd, heriblandt en lokalpolitiker fra præsidentens eget parti, bliver fundet "tortureret til døde" i Donetsk-regionen.
21. april: Den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, beskylder regeringen i Kijev for at bryde Géneve-aftalen, der lagde op til, at både tilhængere af Rusland og tilhængere af regeringen i Kijev og EU afleverer deres våben.
20. april: Nedskydningen af tre aktivister, der patruljerede ved et prorussisk checkpoint nær Slavjansk, gør Rusland vred. Putin beskylder ukrainske nationalister for at stå bag angrebet.
16. april: Den ukrainske anti-terroroperation bliver hurtigt mødt med modstand, da prorussiske aktivister besætter seks ukrainske kampvogne, efter at lokale har blokeret deres vej ved byen Kramatorsk.
15. april: Ukraines fungerende præsident, Oleksander Turtjinov, lancerer en anti-terroroperation mod de prorussiske aktivister i Østukraine.
12. april: Antallet af ukrainske regeringsbygninger besat af prorussiske aktivister og demonstranter stiger yderligere.
7. april: Demonstranter besætter regeringsbygninger i de østukrainske byer Donetsk, Luhansk og Kharkiv og kalder på en uafhængighedserklæring. Dagen efter generobrer de ukrainske myndigheder kontrollen med Kharkiv-bygningen.
Marts 2014
31. marts: Vladimir Putin beordrer en "delvis tilbagetrækkelse" af russiske tropper fra områder nær grænsen til Ukraine.
24. marts: Ukrainske tropper forlader Krim-halvøen, mens koner og familiemedlemmer lades i stikken. Tilbagetrækningen kommer efter ordre fra den fungerende præsident, Oleksander Turtjinov.
20. marts: EU's ledere samles i Bruxelles og fordømmer samlet Ruslands annektering af Krim-halvøen. Samtidig øges antallet af russere, der sanktioneres. Også USA sætter flere russere på deres sanktionsliste.
17. marts: EU og USA indfører sanktioner mod flere russiske embedsmænd efter en folkeafstemning på Krim-halvøen, hvor 97 procent af vælgerne støttede at gå under russisk flag. Sanktionerne indebærer blandt andet indrejseforbud i EU.
12. marts: USA's præsident, Barack Obama, lover at støtte den ukrainske regering ved et møde med landets premierminister i Det Hvide Hus.
6. marts: Parlamentet på Krim vedtager, at der skal afholdes en folkeafstemning 16. marts, hvor vælgerne skal beslutte, om halvøen skal tilslutte sig Rusland.
4. marts: Russiske soldater på Krim affyrer varselsskud i luften over ukrainske soldater, men det fører tilsyneladende ikke yderligere med sig. Situation synes at blive afspændt en smule, da den russiske præsident afblæser en russisk militærøvelse nær den ukrainske grænse. Tropperne på Krim bliver dog, hvor de er.
3. marts: For at straffe russernes fremfærd aflyser verdens førende industrinationer, heriblandt USA, Tyskland og Storbritannien, alle aktiviteter frem mod G8-topmødet i juni, som Rusland skulle være vært ved.
USA offentliggør også, at man vil støtte Ukraine økonomisk. Observatører taler om den største krise mellem Vesten og Rusland siden afslutningen på Den Kolde Krig.
2. marts: Russiske styrker på Krim-halvøen øger presset på de ukrainske soldater, ved at beslaglægge deres våben og ammunition på en flådebase.
Der bruges store ord, når Nato's generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, siger, at Rusland handler imod folkeretten. Og Danmarks udenrigsminister, Martin Lidegaard, siger, at Rusland har invaderet deres naboland.
1. marts: Den pro-russiske leder på Krim-halvøen beder Ruslands præsident om hjælp til at sikre ro i området. Udmeldingen bliver registreret i Moskva, og senere på dagen bliver det lokale parlament i Simferopol omringet af russiske soldater.
Februar 2014
26. februar: En af de politistyrker, som har deltaget i de hårdeste kampe på Uafhængighedspladsen i Kijev, er specialenheden Berkut. Den nedlægges, da den fra flere sider anklages for at være skyld i flere demonstranters død.
Det næste tegn på russisk utilfredshed med situationen i Ukraine bliver, at Ruslands præsident Putin beordrer sine styrker nær grænsen til Ukraine til at gennemføre en stor militærøvelse. Og formanden for det russiske overhus kalder Janukovitj for Ukraines legitime præsident.
24. februar: Ukraines nye indenrigsminister, Arsen Avakov, oplyser, at den afsatte præsident Viktor Janukovitj nu er efterlyst for massedrab på grund af sin rolle i urolighederne.
Rusland skærper retorikken og gør sin holdning til den nye ukrainske regering klar, da den russiske premierminister kalder den for illegitim.
22. februar: Parlamentet i Kijev afskediger officielt Viktor Janukovitj og udskriver samtidig valg til den 25. maj. Resultatet af afstemningen i parlamentet medfører stående klapsalver. Janukovitj selv mener, at der er tale om et statskup.
19. februar: Kampene i Kijevs gader bliver endnu hårdere dagen efter. Danmarks udenrigsminister overvejer for første gang sanktioner mod de personer, der er ansvarlige for volden fra statens side - altså chefer i politiet og efterretningstjenesten.
18. februar: Kampklædt politi stormer protestlejre på Uafhængighedspladsen i Kijev, hvor demonstranter kaster molotovcocktails, skyder med fyrværkeri og kaster sten mod politiet.
Politiet kører vandkanoner ind for at sprede menneskemængden, og om natten indleder uropoliti et nyt angreb og affyrer tåregas mod de demonstranter, der befinder sig på Uafhængighedspladsen. Røg og flammer stiger op fra den centrale plads. Dødstallet stiger dagen igennem, og volden bliver fordømt fra flere sider.
Januar 2014
28. januar: Loven, der forsøger at bremse demonstrationerne, trækkes tilbage. Ministerpræsidenten træder tilbage, og posten tilbydes til oppositionen. Men oppositionen har allerede inden da takket nej til posten.
22. januar: Anti-demonstrationsloven virker mod hensigten, situationen tilspidses, og Ukraines hovedstad Kijev bliver præget af voldsomme sammenstød mellem demonstranter og politi. De første demonstranter dør.
16. januar: Ukraines regering vedtager en anti-demonstrationslov, der forbyder teltlejre, protestoptog og offentlige taler.
December 2013
Kort før jul indgår Ukraines præsident Janukovitj en række aftaler med Rusland, der knytter de to lande tættere sammen.
November 2013
Det hele begyndte den 21. november 2013, hvor præsident Viktor Janukovitj forlader forhandlinger med EU om en handelsaftale.
Aftalen var ellers forhandlet på plads, men for at den kunne ratificeres forlanger EU, at den tidligere regeringsleder og oppositionspolitiker Julia Timosjenko bliver løsladt fra fængslet. Det kan Janukovitj ikke gå med til, og i stedet vender han sig mod Rusland for at skabe tættere bånd med den store nabo mod øst frem for at udvide samarbejdet mod vest.
Det får tusindvis af pro-europæiske ukrainere til at gå på gaden i protest, da de hellere vil knyttes tættere til EU end Rusland.