26 personer blev dræbt, da en ung mand i går gik ind i en kirke i den lille by Sutherland Springs i Texas og skød på kirkegængerne.
Det er det masseskyderi i delstatens historie, der har kostet flest menneskeliv, og det angreb i USA i år, der har kostet næstflest liv.
Texas er en af de stater i USA, hvor man har en lempelig lovgivning på våbenområdet.
- Man kan gå ind og købe et våben i Texas og få det med hjem samme dag. Selv om du kommer ind i butikken tydeligt ophidset, kan du få våbnet med hjem med det samme og behøver ikke registrere det nogen steder, fortæller DR’s USA-korrespondent, Steffen Kretz.
Lettere adgang, flere drab
Ifølge Harvard Universitet og John Hopkins Universitet er der statistisk sammenfald mellem adgangen til våben og antallet af drab, der finder sted.
Lettere adgang til våben øger nemlig ifølge forskere risikoen for at dø en voldelig død - både på landsbasis, men også fra stat til stat.
Harvards konklusioner er baseret på undersøgelser foretaget i 26 udviklede lande fra 1990 til 2000, samt to undersøgelser af adgangen til våben og antallet af drab i 50 amerikanske stater over en 10-årig periode fra 1988 til 1997 og igen fra 2001 til 2003.
Dem samme konklusion drager en undersøgelse fra American Public Health Association fra 2013. Her viser forskningsresultaterne, at for hver én procent, at antallet af våbenejerskaber i en stat stiger, stiger antallet af skuddrab med tilsvarende 0,9 procent.
Resultaterne er baseret på data fra perioden 1981 til 2010.
Her er de 10 masseskyderier, der har kostet flest liv i 2017:
Våbenlovgivningens rolle
Forskerne har ikke undersøgt sammenhængen mellem adgangen til våben og den pågældende stats våbenlovgivning, men påpeger, at man ikke kan underkende den påvirkning, de har på hinanden.
Stramme regler kan altså ifølge forskere fra John Hopkins påvirke hvor mange, der ejer våben, og få våben kan gøre det nemmere at indføre stramme regler på området.
Nevada, hvor en mand 1. oktober skød og dræbte 59 personer, er en af de stater, hvor der er lempelige regler, når det kommer til våben – og dermed også en relativt nem adgang til våben.Her har man blandt andet ikke forbud mod køb af automatvåben, semi-automatiske våben eller store ammunitionsmagasiner.
Samtidig har staten heller ingen ventetid på køb af våben, ingen begrænsning på mængden af våben, man kan købe, eller forbud af salg af våben til voldelige kriminelle eller personer, der er kategoriseret som ”farlige” af sundhedsfagligt personale.
I Mississippi, hvor otte personer blev skudt og dræbt i maj måned, har man en endnu lempeligere våbenlovgivning.
Flest dræbte og strammeste regler
Nogle steder gør en streng våbenlovgivning ikke udslaget i forhold til antallet af drab med skydevåben.
I Californien er man både indehaver af rekorden som den stat, hvor flest i tidens løb er blevet dræbt i et masseskyderi, og af en af USA’s strammeste våbenlovgivninger.
I 1989 strammede delstaten lovgivningen på området og forbød blandt andet salg af såkaldte angrebsvåben, heriblandt militærlignende hel- og semi-automatiske våben.
Det er denne type våben, der bliver benyttet i mange af af de amerikanske masseskyderier. Ifølge en undersøgelse foretaget af det undersøgende medie Mother Jones var 80 procent af de våben, der blev benyttet i masseskyderier fra 1982 til 2017 anskaffet på lovlig vis.
Masseskyderierne udgør dog ifølge Washington Post kun en brøkdel af de drab med skydevåben, der finder sted i USA.
Af de 12.000 dødsfald, der skyldtes skydevåben i 2015, fandt kun 39 sted som følge af masseskyderi.